tirsdag den 20. oktober 2009

Hastigt ned ad bakke

***
Åh, jeg fik en henvendelse fra en klient i sidste måned, og jeg har ikke svaret på den endnu. Nu er der gået så lang tid, at det er latterligt. Hvis der er noget, jeg ikke gider, og det er næsten alting, foretrækker jeg ikke at sige noget og så bare håbe, at det går væk af sig selv.

Ellers skal man skrige ad mig, og det er heller ikke sikkert, det virker.

Jeg graver hastigt min grav med dybe spadestik.



BONUSRIM
Og strikker min egen løkke med dobbelt halvstik.
Og prikker mig i øjnene med nålestik.
Og overtrumfer mig selv i uduelighed og tager dét stik.
Og snyder mig selv i kabale
ved ikke at kunne håndtere de mest banale
ting,
der skal til for at holde hjulene i sving.
Jeg er en driftig herre,
hvis drift er på andres tålmodighed at tære.
***

Ingen kommentarer: