Spar mig for dine barnagtigheder

Jeg troede egentlig, det var et indianerordsprog, men i Bibelen står:

When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things.*) (1 Corinthians 13:11).

Det har jeg aldrig gjort.

Her er min football:



Min basketball:



Min softball:



Mit plastbryst:



Jeg nænner ikke at smide noget af det ud, da det er så rigt på historie.

Spændenyt

Siden 1993, da jeg ramte min nevø i øjet med spændet på min læderjakke, og han sagde: – Av, Onkel Gudsrost!, har jeg haft det stukket ned i lommen.

Nu slår det mig 10 år efter

De sagde altid om ham idioten Brixtofte ude i Farum, at han solgte kommunens "arvesølv". Men hvad er der egentlig galt med at sælge arvesølvet? Det står der bare, og man bruger det ikke til noget. Hvis der endelig bliver krise, som krig, er det ikke en skid værd alligevel.


Noget af mit arvesølv.

Sølv eller guld som målestok for værdi er lige så tilfældigt som wampum eller lykkesten. Jeg ville hellere have kinesiske sjældne jordarter.


I øvrigt går der vel ikke lang tid, før de hiver 30.000.000 tons ædelmetaller ned fra en meteor.

Det er på dette tidspunkt, at jeg føler mig som sådan en lokalradiovært, der sidder og ævler ud i luften.

Til min store overraskelse – en kilde til selvindsigt

Jeg ryddede op og opdagede, at jeg ejer fem forskellige hæftepistoler. Her er de på rad (fra den slappeste til den stærkeste):


Den ældste (anden fra højre) ved jeg ikke engang, hvordan man åbner.

Jeg opdagede også, at jeg i årevis har hamstret limpistolstifter. Her er et udvalg:


Tændstikæsken angiver målestok.

Jeg har tydeligvis et uudfyldt behov for at få tingene til at hænge sammen.

Rester, mand

Jeg har lidt af min mors aske tilovers nede i bunden af en dåse, og nu kan jeg ikke finde ud af at smide det ud.



I mellemtiden har jeg gemt det ude over døren i skralderummet.

Ting jeg har købt i Netto men aldrig fået brugt

Golfputtesæt (kr. 150).
Sender bolden retur.
Executive style.
Som set på TV i 70’erne, hvor forretningsledere gerne puttede på kontoret. Heraf tiltrækningskraften.
Sammenlagt brugt i mindre end 3 minutter.




Laminator (kr. 50).
(Reelt indkøbt i SuperBrugsen.)
Hvem kunne modstå et sådant tilbud?
Aldrig taget ud af æsken eller brugt.
Ekstra laminatorkassette købt til tilsvarende fordelagtig pris.




Bredhæfter (kr. 50).
Endnu et fantastisk tilbud.
Kan ikke hæfte mindre end 50 ark sammen af gangen.
Brugt en enkelt gang. Holder en livstid.


Konklusion: Netto kan tilsyneladende sælge alt, bare de kalder det "spotvarer". Genialt således at fylde containerne med alt, der kan fås billigt i Fjernøsten, når man alligevel er derude (Maersk), og sælge det til forbrugshungrende danskere. Intet er for åndssvagt, intet er for overflødigt! Solgt skal det nok blive.

Advarsel: Giv agt! Jeg udgiver snart listen over alt, hvad det er nødvendigt at eje her i verden.

40 kg hæfter

Jeg fik min kone til at græde i søndags. Hun havde brugt hele dagen på at rydde op og gøre rent, mens jeg var til 50-års fødselsdag, og senere tog jeg over og hentede 40 kg tegneseriehæfter fra 70’erne, jeg har haft lånt til min nevø*), og stillede dem ind i stuen. Det var dråben, nu er hun "druknet i lort".
Jeg hørte hende forbitret klynke i køkkenet, en knækket kvinde.

*) Samlingen er siden blevet spædet op med hans og hans søsters Anders And-blade fra midten af 90’erne og frem.

Min T-shirt Hall of Fame

Jeg bringer i dag højdepunkter fra min T-shirt-samling. Jeg går aldrig med dem selvfølgelig, jeg nænner bare ikke at smide dem ud.
Hver T-shirt har sin historie.


Lærlingeforeningens årlige T-shirt
En klassiker i moderne tid. Jeg har kun haft lejlighed til at have den på i udlandet, og alligevel udtalte min tredje bedstemor, mens hun endnu levede: - Der står noget uartigt på den T-shirt, ikke?
Trøjens budskab er så tydeligt, at det transcenderer sprogbarrierer.
Gave fra min ven avantgardemusikeren og serietegneren, da jeg havde tigget længe nok om at få den.
100% bomuld.
Størrelse: X-large.




Rat Boy
- Hvem er Rat Boy? spurgte min nevø mig, og jeg måtte være ham svar skyldig. Jeg har heller ikke tænkt mig at slå det op nu. Det er med andre ord ikke godt at vide.
Købt på 14th St. for $2 (sammen med en klassisk Bob Marley-T med hampeblade på ryggen til samme pris [ikke gengivet]).
100% bomuld.
Størrelse: X-large.




Atom Smashers
Jeg fik denne mindeværdige trøje af min fætter, der arbejder på et atomkraftværk, efter blot kort tids intens plagen, fordi jeg synes den var højdepunktet af urban ironi. Den er for lille, og jeg har aldrig haft lejlighed til at bære den.
Atom Smashers forekom mig altid at være et fedt navn til et band. Jeg slår lige op, om der er nogen der hedder det... (halvandet minut efter: Nej, jeg kan ikke umiddelbart se, at noget band skulle hedde det, men jeg fandt dog et musikstykke med det navn (her).
100% bomuld.
Størrelse: Medium.




Ghostbusters på spansk
Et kup, 2 for $1 på 14th St. En meget, meget gammel T-shirt, jeg kun har båret ved særlige lejligheder for ikke at slide på den. Den plejede at være selvlysende, men hvor længe jeg end havde den liggende under arkitektlampen forud for denne fotosession, fadede den alt for hurtigt af til at jeg kunne nå at forevige effekten i et mørklagt rum med lang udløsning.
Mærkerne må indeholde verdens mest dødbringende, blødgørende ftalater. Den plejede at stinke helt vildt.
100% bomuld? Jeg må kigge efter på mærkaten.
Størrelse: X-large.




129
Originalt kunstværk af den semiobskure japanske New York-kunstner og eksperimentalmusiker Taketo Shimada. Silketrykte motiver bevidst påført forskudt i kunstens tjeneste på trøje indkøbt i Chinatown. Egentlig en gave til min kone, men jeg er den eneste, der har gidet passe på den og værne om den alle disse år.
100% bomuld.
Størrelse: Medium




Æstetisk bemærkning: Læseren bedes bære over med den svingende kvalitet af fotosene her på siden. Det må være fordi jeg har taget dem med lys ind af vinduet og en lampe på samtidig. Det er under lavmålet ved jeg godt, men nu gider jeg ikke tage dem om.
Bemærkning 2: De fleste af disse T-shirts er jo efterhånden komplet antikke. Desto større historisk grund til at gemme dem.