
Golfputtesæt (kr. 150).
Sender bolden retur.
Executive style.Som set på TV i 70’erne, hvor forretningsledere gerne puttede på kontoret. Heraf tiltrækningskraften.
Sammenlagt brugt i mindre end 3 minutter.
Laminator (kr. 50).
(Reelt indkøbt i SuperBrugsen.)
Hvem kunne modstå et sådant tilbud?
Aldrig taget ud af æsken eller brugt.
Ekstra laminatorkassette købt til tilsvarende fordelagtig pris.

Bredhæfter (kr. 50).
Endnu et fantastisk tilbud.
Kan ikke hæfte mindre end 50 ark sammen af gangen.
Brugt en enkelt gang. Holder en livstid.
Konklusion: Netto kan tilsyneladende sælge alt, bare de kalder det "spotvarer". Genialt således at fylde containerne med alt, der kan fås billigt i Fjernøsten, når man alligevel er derude (Maersk), og sælge det til forbrugshungrende danskere. Intet er for åndssvagt, intet er for overflødigt! Solgt skal det nok blive.
Advarsel: Giv agt! Jeg udgiver snart listen over alt, hvad det er nødvendigt at eje her i verden.