onsdag den 12. december 2007
Ting jeg har købt i Netto men aldrig fået brugt
Golfputtesæt (kr. 150).
Sender bolden retur.
Executive style.
Som set på TV i 70’erne, hvor forretningsledere gerne puttede på kontoret. Heraf tiltrækningskraften.
Sammenlagt brugt i mindre end 3 minutter.
Laminator (kr. 50).
(Reelt indkøbt i SuperBrugsen.)
Hvem kunne modstå et sådant tilbud?
Aldrig taget ud af æsken eller brugt.
Ekstra laminatorkassette købt til tilsvarende fordelagtig pris.
Bredhæfter (kr. 50).
Endnu et fantastisk tilbud.
Kan ikke hæfte mindre end 50 ark sammen af gangen.
Brugt en enkelt gang. Holder en livstid.
Konklusion: Netto kan tilsyneladende sælge alt, bare de kalder det "spotvarer". Genialt således at fylde containerne med alt, der kan fås billigt i Fjernøsten, når man alligevel er derude (Maersk), og sælge det til forbrugshungrende danskere. Intet er for åndssvagt, intet er for overflødigt! Solgt skal det nok blive.
Advarsel: Giv agt! Jeg udgiver snart listen over alt, hvad det er nødvendigt at eje her i verden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
hi hi den vil jeg se frem til :-)
Den skal bare tastes ind. Jeg begyndte at skrive den i hånden, men blev træt henad side 2.
Jeg byder 20 kr. for lamineringssættet.
Kr. 20 er for billigt. Jeg kan laminere dit eksamensbevis for en tyver.
PS Jeg brugte en halv time på at øve mig i at putte (altså golfbolde) i går aftes, mens min familie så Pyrus, så nu er jeg rimelig sikker fra seks fod.
Der kan man bare se, hvad der kommer ud af det.
Københavns Universitet har faktisk lamineret mit eksamensbevis, - uopfordret og vederlagsfrit.
Jeg byder 20 kr. og en kop håndkværnet kaffe (4Xpresso som du kan lide den).
Hvad er det her, ebay? Kr. 20 for en laminator? Man ved aldrig hvornår man får brug for så'n en.
Send en kommentar