Hjernebaner

Efter min mor døde, spillede jeg sudoku på iPhonen det meste af en uge, indtil jeg opdagede, at det var de samme 25 baner, jeg spillede om og om igen. Så jeg bestilte den udvidede pakke, men holdt op, da jeg ikke mærkbart kunne forbedre mine gennemsnit længere (se fig. 1). Mine ekspertresultater blev også negativt påvirket af at lave de hurtige, simplistiske baner, hvis jeg da kunne koncentrere mig om de svære. Derefter gik jeg over til at løse The New York Times Crossword Puzzle. I fredags (kl. 16.23 lokal tid) havde jeg den 73. hurtigste tid. Det er rimelig godt. Fredagskrydsen er svær. Nu er jeg gået tilbage til sudokuerne, men kun i ekspertudgaven, og hver gang jeg løser en, tænker jeg på min mors død og hvor meget, min far irriterer mig, alt imens mine sluttider rasler ned.

Fig. 1

Intelligente folks børn keder sig ikke

Jeg kunne sagtens sidde og spille gonggonger hele dagen og være perfekt lykkelig.


Angus Maclise: The Invasion of Thunderbolt Pagoda (Part 1).

Som et nyfødt barn, måbende

22:13

Mit problem er, at jeg er en helgen, og jeg simpelthen er forbløffet over mine negative tanker. Det er inkongruensen, den skarpe kontrast mellem stykker af glødende kul mod en snehvid grund. Mit sind er som snemandens ansigt.

Jeg er en engel, der er sendt ned på jorden for at skabe fred blandt mennesker. Og jeg martres og ofrer mig selv, som Jesus. Min godhed bliver min død.

Mine lidelser er for jer. Og hvis I også lider lidt så længe (I få tilbageværende stakler, der har mave til dette), er det kun godt.

Derved hæves det universelle godhedsniveau til alles glæde & stjernernes fryd.

Nu kommer min kone ind og fortæller mig, at jeg skal fjerne skrællerne fra vasken.



En utrolig smuk dans
af kulørte grønsagsstumper
på bunden af min vask


Desuden (for den meget standhaftige læser):
Mit problem er, at jeg er så god som dagen er lang. Jeg synder aldrig. Kun mod mig selv. Jeg forbryder mig kun mod mig selv, for jeg kan ikke få andre til det. Min synd går kun ud over mig, den smule synd. Det er mest bekymringer. Er bekymringer synd? De er i al fald ærgerlige.

Jeg begår virkelig aldrig nogen synder. Jeg er så fucking ren.

Jeg er pletfri ren. Jeg er lavet af stjernemasse.

I øvrigt er jeg ligeglad med synd.

Jeg er et godt menneske. Jeg er god mod andre mennesker. Det eneste, der er galt med mig er mine bekymringer og mit lave selvværd. Mørke skyer over mit krystalblå sind.

Det er skønt at være så god - for min sjæls evige frelses skyld - men det lønner sig ej. Jeg snyder mig selv i stedet for andre. Deraf mit salige smil.

Jeg er frelseren, lyt til mine ord,
Gud er min far, men hvem er min mor?
Et menneskekar, der i mit hjerte bor.
Far, send flere penge,
så skal jeg nok huske at ringe.

Er det løgn hvad jeg siger? VII

Dette til/fra-kort ligner Andrea (fra Kaj og Andrea):


Det skulle jo være tydeligt for enhver at se.

Da med ét...

– Åh nej, jeg er ligeglad med alt!

Jeg frøs ad helvede til på cyklen

Da jeg kom ind i hallen og satte mig ned, opdagede jeg til min rædsel, at min ene klunke hang ud af en revne i bukserne.



Jeg vippede den straks ind og kastede et halstørklæde over.

Noget job

***
Jeg havde glemt, hvad det var, jeg skulle i dag, og nu kommer jeg pludselig i tanke om det. Fuck!



Jeg har også fået lus igen.
***

HØR HER (jeg glemte det her indlæg fra i forgårs)

***
Mit nytårsforsæt – helt ærligt og fra bunden af mit hjerte og uden omsvøb og yderligere dikkedarer – er at gå ud og høre mere musik.

• Anm. 1: Det må godt koste penge
• Anm. 2: Det behøver ikke være med nogen, jeg kender personligt (altså dem, som spiller, behøver ikke være nogen, jeg kender, forstået? Hvor mange skal man møde op og støtte de samme håbløse tilfælde?

PLUDSELIG INDSIGT: Jeg er så gammel, at jeg aldrig har haft brug for en mobiltelefon til en koncert.

Mit andet nytårsfortsæt er at gå mindre i Netto.

Mit tredje nytårsforsæt er ikke at købe noget, bare fordi det er billigt, dvd'er f.eks.

Mere tør jeg ikke håbe på, og mindre vil jeg nok opnå.

Bare drømmene er små, skal det hele nok gå.

***

Nu hvor der bliver vendt op og ned på mit hjem, har jeg gjort følgende OPDAGELSE:

***
Jeg kan ikke lide at smide ting ud, der er lavet af metal og er mekaniske (og/eller optiske) –

Eks. 1

Teaterkikkert.

Eks. 2

Håndpumpet dynamo-lommelygte.

Eks. 3

Clack-kamera m. blitz, jeg fandt i gården. Læderetuier og -tasker hjælper også.

Eks. 4

Min farmors strømlinede Olivetti-rejseskrivemaskine. En mage til findes i Museum of Modern Art, N.Y. Tænk! Jeg har engang tjent mine penge på den. Jeg ejer fire skrivemaskiner (hhv. dk/engl.-tastatur), jeg ikke kan skille mig af med.

– for de er STEAMPUNK! (Søg det selv, det er det hippe nye gamle). Altså ikke ting, der er elektroniske, elektriske eller af plastic, som ikke har noget til den visuelle (og taktile – må jeg lige have lov til at være her) tand.
***

Godt jeg gjorde det

***
For at få luftforandring tog jeg til begravelse. Ikke nogen nær slægtning eller bekendt, men drænende nok alligevel at se folk, jeg elsker, græde.

Så var der gravøl og -kaffe bagefter – langbords desværre, jeg havde foretrukket buffet – og jeg satte mig ved Walther, der spurgte, om jeg fik malet noget. Det gider jeg ikke snakke om.
– Hvad med dig, laver du noget musisk-skråstreg-kreativt?
– Haha, nej. Jo, jeg dyrker min interesse for botanik.
– Du dyrker pot?
– Ja.
– Haha.



Han havde sendt efter 15 gensplejsede superfrø fra New Zealand til kr. 500. De kom i et lille stykke bobleplast, og da han brød forseglingen, røg de ud over hele gulvet.
– Jeg fandt 14, sagde han.
– Du skulle have vandet og gødet mellem gulvbrædderne. (Haha, jeg er bare så vittig.)
– Jeg ved det, sagde han.

(Planterne blev store, men topskuddene små. Han mener ikke, sorten passer til vort hjemlige klima.)


***

Hovedfuld

***
Hele familien har fået lus. Jeg sidder med hele håret glattet ind i silikone, og det får mig til at tænke på: er det en af grundene til, at folk gik med hårolie i gamle dage, fordi lusene måtte lukke åndehullerne eller evt. helt holdt sig væk?



Og så glæder jeg mig til, de opfinder en nanokur mod de bæster eller gensplejser mariehøner til opgaven.


Se efter her:

Tony Millionaires Maakies, en visionær serie som jeg flittigt har gengivet fra på det sidste. (Klik og forstør.)
***

Ingen verdens ting har jeg på tapetet. Ikke det fjerneste

***
Jeg var nede hos J. Per, som sagt, for første gang i et stykke tid og fortalte ham om, hvad jeg går og laver, og det slog mig, at nu, hvor jeg har været til hippie-kulturarrangement i udlandet, har jeg intet, absolut intet at se frem til. Jeg har ingen jern i ilden, og det er en kedelig fornemmelse. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at arrangere afbrydelser ind i mellem, højdepunkter af en slags, så jeg har noget at se frem til.*)

Ellers løber det hele sammen i enshed.


*) Noget at støde op mod, rampeslisker til lige at kunne stikke næsen over muddervandet, ambitionssnorkler til æteren, et par stjerner på himlen at række efter, trædesten i bækken.



PS Jeg sagde: "Jeg tror, jeg vil begynde at træde op ind imellem. Det får min puls op." Og så pulsede jeg hans hjemmerullede ned. "Mit arbejde er så kedeligt, jeg sidder bare dér, der må ske noget."
"Du vil jo gerne", sagde han.

PPS Åndssvagt indlæg, det her. Skulle det være noget?

PPPS Nej, det skulle det i hvert fald ikke. Hvor aborteret.
***

Faktisk ja

***

– Åh nej, nu har jeg igen spildt min dag!
***

Naturlig lækkerhed

**
Det eneste, jeg har at trøste mig med på en dag som i dag, er, at jeg er så lækker.


***

Nemlig, det er lige hvad jeg gør

***
Jeg har fundet af, hvad jeg vil sige, hvis jeg møder nogen af mine kammerater fra min holdsport, jeg har valgt fra: Jeg siger, jeg har en debiliterende hudsygdom, der forhindrer mig i at spille.
***

Takt

***
Der var en bitter stemme i mit hoved, der holdt mund i næsten to uger.
***

Vendepunktet

***
Bitre mænd og kvinder, I kan godt begynde at lede andetsteds efter lumre historier om ægteskabelig splid. Jeg har bestemt mig for at være lykkelig i mit ægteskab, fordi jeg alligevel ikke har noget valg. Hvorfor kæmpe imod, som manden sagde, da han stod i kviksand til livet.

Vendepunktet kom, da min kone gjorde mig opmærksom på, at vi måtte ændre tone over for vores datter, fordi hun går og lider. Lysende klart. Så tænkte jeg og sagde: – Ja, vi kan ikke være bekendt at dele vores latterlige drama med andre. (Æhem.)
– Ja, især dem, der har brug for os, sagde hun.
– Ja, sagde jeg, dem for hvem vi repræsenterer hele strukturen på deres liv. Hele skelettet.

Alt andet er vanvid.


PS Det med "dramaet" har jeg fra Dan Savages podcast, hvor han taler om, at navnlig unge mennesker gerne mener, at deres kærlighedsliv skal være et stort romantisk drama og lader det gå ud over alle.
***

Jeg har helt glemt at ryge i dag

***

***

Hvor ærgerligt er det ikke?

Det står lysende klart for mig i dag, at jeg er et fjols og jeg har spildt hele mit liv.

Jeg får fornemmelsen, hver gang jeg er nødt til at arbejde.

Om lidt vil jeg tage ind og netværke – det er påkrævet, jeg frygter for mit job, min hovedindtægtskilde – der er omrokeringer derinde. Ikke at jeg ikke langt hellere – det må guderne i himlen vide – ville være fri for at skulle lave arbejdet, men et sted skal pengene jo komme fra, og min kone er ikke parat til at holde mig endnu, selvom jeg arbejder på sagen.

Jeg, en holdt mand. Min drøm.
***

Facit

***
I dag er det gået op for mig, hvor stor en taber jeg er.


Jeg vender billedet omvendt for at virke interessant.

Man har jo kun det ene liv, baby, så hvad er der at være bange for? Før du får set dig om, er det omme, og ikke engang fortrydelsen bliver tilbage.

(Jeg har flyttet én kasse ud af kælderen, og straks er mine eksistentielle paradigmer skiftet.)


Sagt med floskler: Det er bare op af starthullerne og op på lakridserne og se at få fingeren ud og op og afsted og og sætte det ene ben foran det andet og det længste ben forrest og begge på nakken og lige ud af landevejen og ud i ørkenen på rødglødende kobling.
***