Fuld udstrækning

Den korte

Jeg har lige haft en samtale nede på gaden, der gik sådan her:
– Hvidovre.
– Hvidovre.
– Hvidovre.



Den lange

Mens jeg parkerede, var der en englænder og en anden, der øvede sig i at sige Hvidovre og kom til at vælte en masse cykler, og på vej over gaden sagde jeg: – Hvidovre.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, bedre end de havde sagt det før.

Jeg har en umådelig myndig røst.




Den ekstremt lange

Tusmørket var faldet på og juleguirlanderne lyste over indkøbsstrøget, da han begav sig hjemefter efter en ny, lang, resultatløs dag i atelieret. Idet han plukkede øretelefonerne ud af øregangen med et træt suk, kunne han ikke undgå at overhøre to udlændinge i samtale ved cykelstativerne.
– Hvidovre, Hvidovre, Hvidovre, sagde den ene. – Han vil have, vi skal sige Hvidovre, før vi får en stærk øl.
– Hvidovre. Hvidovre, Hvidovre, sagde den anden på engelsk. Men idet han svingede sin cykel om på fortovet, væltede han en parkeret cykel. – Åh nej, sagde han på sit formfuldendte overklasseengelsk og kom desværre til at vælte tre cykler til som dominobrikker, da han ville rejse den første op. Den anden grinte hvidt i halvmørket, og vores bitre kunstnersvend kunne heller ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet bag sit velplejede, klædeligt gråspængte van Dyck-skæg.
– Hvidovre, sagde han fast og myndigt, mens han krydsede gaden uden at se sig tilbage og heller ikke for.
– Hvidovre, svarede den ene.
– Hvidovre, svarede den anden, begge bedre og tydeligere end før.
Talepædagog havde været et mere passende karrierevalg for denne fallerede livsløgner.

Ungdommens kilde

Nu taler min kone og jeg igen ikke sammen, fordi jeg afbrød hende, mens hun fortalte mig om meningen med ungdommens kilde:
– Sortskæg?
– Ja, Sortskæg.
– Sortskæg! Haha!
– Er du interesseret i at høre det eller ej?

Jeg fik det aldrig at vide, sov på sofaen (efter hun kaldte mig et fjols, og jeg kaldte hende et fjols tilbage, og hun sagde: – Ja, det har jeg også tit tænkt på).

– Du er god til at dræbe samtalen, sagde jeg og tog min dyne og pude med ind i stuen. Hun pms'er uden tvivl, hendes opvredne trusser lå ude på badeværelset i morges.

Sidste gang, vi ikke talte sammen, begyndte, fordi jeg stillede spørgsmålstegn ved, om hendes lillebrors venner virkelig ville have fået bank, dengang de var lige ved at køre ind i en jysk landsby på motorcykel.

– Hvad er det for nogle gamle stereotyper at fylde børnene med? Tredjehåndsberetninger. Man får sguda ikke bank bare af at være i Jylland. Blablabla.

Det var ellers lykkedes os at tale sammen i næsten fem dage, dog ikke om noget væsentligt. Jeg har ikke overskud til at gå at være munter hele tiden og bare tage imod. Jeg kan ikke skændes med den kvinde længere.

Her kan man forestille sig kalenderbladene falde af træerne og edderkoppespind dække alting.

Engle er mennesker der er blomster der folder sig ud

Åh nej, nu er det igen lykkedes mig at gøre billedet værre, end da jeg begyndte. Jeg turde intet, og min pensel er spaltet.

Hver gang jeg ser en erigeret penis på billedfladen, tværer jeg den ud.*) Det er som at spille Whack-A-Mole. Det hjælper også at sætte arme og vinger på. Resten må klare sig selv. Der er ikke en kusse i sigte.

– Hvad har du lavet i dag?
– Jeg har kamufleret 48 peniser!

(forts.)

– God ide! Peniser er det grimmeste af alt… – Skamferede lig er værre. –…og kusser er ikke meget kønnere.

*) Next, Konig showed a Shoggoth whose tentacles were surging from what resembled a long, retracting foreskin. The creature had dozens of eyes, randomly placed, like those on a potato.

“Dude,” del Toro said, laughing. “It’s like a botched circumcision!” He told Konig that he was banning phallic imagery—the most obvious sign that an alien was designed by a nerdy Homo sapiens.

("Show the Monster: Guillermo del Toro's quest to get amazing creatures onscreen", The New Yorker, 7. Feb. 2011)

Suk. Fuck / Til alm. orientering / Hør nu efter, jeg gider ikke sige det mere

(Meget kedeligt indlæg, man gerne må springe over)

Efter samråd med det øverste præsidium af mine trofasteste læsere pålægger det mig at meddele, at der pr. gårsdags dato er indført kommentarmoderation her på bloggen. Der har i længere tvivl hersket en lavmålt og umorsom tone i det rum, der på alle måder har ærgret og irriteret mig og distraheret mig fra mit egentlige mål: at fortælle jer, kære læsere, om alt, hvad jeg tænker på.

Det kommer måske lidt sent, vil nogen nok mene – og det gjorde den ældste og mest gråskæggede af mine rådsmænd – men jeg har da aldrig gidet moderere hverken kommentarerne eller mig selv, og mange af kommentarerne har været pissesjove – altså før i tiden. Ikke nu. Nu handler de ikke om mig eller om noget, og nu må det altså være nok. En falliterklæring, har man kaldt det, at jeg har afgivet kontrollen med mit eget åndssvage forum, og som en god vært må jeg derfor myndigt stramme op. Beklager. Sådan kan det gå.



***Er du for eller imod den nye ordning? Deltag i min læserrundspørge (t.v.). (Afsluttet d.16/3.)***

Har du bedre forslag? Send mig en kommentar. Jeg er lutter øren.


PS Ovenstående billede fås også som stereo-gif med samt stereo-gif-opskrift (StereoPhotoMaker, har ikke prøvet det, siger det bare).

Og dip

Der var en, der hev mig ud at danse, der sagde: - Du danser langsomt på en meget hurtig måde.

Det tager jeg som en kompliment.

Bagefter sagde hun, at hendes kæreste nogen gange holder hendes hoved ned under dynen, når han har slået en skid*). Jeg så over på ham. Han stod og grinte bag sit hvalrosoverskæg.

Hun er sindssyg, sagde min kone om hende. Men nu hævder hun, at det ikke var det, hun sagde.

*) En såkaldt stegeso. (Dutch oven.)

Pli

***
Er det okay at spise et stykke mad, man har haft siddende mellem tænderne, hvis man spytter det ud på arket med lyrik, mens man øver sin rap? Et stykke dadel f.eks.

Jeg ville ikke spise de stumper*), der sidder på spejlet, efter jeg har trådet tænder. Er der noget tilsvarende 3-sekundersreglen i denne situation?

Ikke at det kommer nogen andre ved.

*) gerne hvide

Hvad hvis man er ude? Skal man samle det op på fingeren eller pænt lade det ligge?

Skal man sidde og tænke på det her, mens verden brænder? Skal man sælge sine ejendele og gå ud i ørkenen? ("Hvor er far?" "Han har mistet forstanden og er blevet profet." "Sejt! ... men jeg savner ham." Andet barn: "Go'e gamle far." "Han var nu god nok. På sin egen måde. Den stakkels gamle tosse. Hvad mon han laver nu?") Klip: Faren vifter gribbe væk og kaster sten efter hyæner, mens han forsøger at spise sin iguana i fred. Jeg ville ønske, jeg havde taget en bog med, tænker han. Han ridser sine tanker på en sten. Det tager lang tid, så han må tænke sig godt om. Med disse tavler, tænker han, skal jeg vende tilbage og fortælle dem en ting eller to. Eller ti. Så vil de fortryde, at de behandlede mig så slet. Han fryser om natten på sit leje af tidsler og finder en hule med en bjørn, han kan putte sig ind til. – Nej, jeg er ikke en laks! Forår. Han er visere nu, og hans skæg er langt. Hans krop er benhård, muskuløs og solbrændt som bronze eller garvet læ'r. Han misser med øjnene mod solen, er det sandt, hvad han ser? Kan det virkelig passe? En rumlen på horisonten og en støvsky i den flimrende hede: en campingvogn. – Mon det er min familie, der er taget ud for at lede efter mig? Nej, de sidder nok hjemme med deres nye far, der har gidet købe dem en PlayStation4. En ingeniør eller noget andet pålideligt, eller værre endnu: en succesrig kunstner. Jeg må hellere tage mine tavler og gemme mig bag denne klippeblok. Så for satan, det er Lone Kühlmann. Her er mit snit til at få medieopmærksomhed og proklamere min nye trosretning. (Højt): – Lone! Hør efter, jeg har set lyset!

Nu smiler jeg godmodigt fra Jumbotron'en i Times Square. Verden har fattet mit budskab. Våbnene er kastet. Ingen lider nød, og der er rent drikkevand og sulegodt til alle. "Hvad er der til dessert?" Det er der også, kære børn. Jeg har tænkt på det hele.

***Send 10 kr. til følgende adresse, og lyset vil også skinne på dig. 10 kr. pr. bud altså. Bestil så mange bud, du vil. Prisen er god.***

Hurra! Hurra! Vi har set vejen. Aldrig har verden været så god! Aldrig har den været så skøn og så grøn. Tag hinanden i hænderne og råb et højt hurra! Han længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!

Alt er godt, når det slutter med Hurra!

Hvad ser jeg her? Koden til a-våbenlagrene? Dem tager jeg. Hurrrraaaaaa!

Mere her
***

Det er min teori

***
Livet er delt ind i 20-års perioder. Først vokser man op, så lever man lidt, så er det meningen man skal sidde på al magten, og så dør man for resten.

Jeg er ikke interesseret i at uddybe teorien yderligere.
***

Den svære kærlighed

***

– “Åh nej,” sagde jeg næste morgen, “du har jo skæg og en penis!"

Helt hjemme

***
Hver dag kommer min kone hjem og brokker sig over, at jeg roder. Hun har ret, men jeg har ingen steder at gøre af tingene. Hun siger også, at jeg går i vejen. Jeg har heller ingen steder at gøre af mig selv.

Nogen gange kan det være, I tænker: Hvorfor er jeg egentlig sammen med min kone? Men I kunne lige så godt spørge: Hvorfor er I så sammen med jeres partner? Hvorfor er nogen sammen med nogen?

Jeg er træt af at føre logbog over alle vores uoverensstemmelser. I en grad så der faktisk var en for 14 dage siden, jeg undlod at beskrive.

Hvad betyder dét?
***

En dødbringende, kronisk sygdom, der er til at leve med

Folk siger altid, at diabetes, det kan man leve med. Praktisk taget hver eneste person, man taler med, siger det. (Jeg har en datter med type 1.) Nu har den amerikanske diabetesforening startet en kampagne, der skal gøre opmærksom på, hvor alvorlig en sygdom diabetes er, og hvor dødelig den kan være. (Jeg gyser ved tanken om de mulige følgevirkninger: se bare stakkels Rune Kidde, Danmarks Homer.) Før i tiden gik PR’en ud på at normalisere diabetes.

Så jeg går ud fra, at den danske diabetesforening vil gøre noget lignende inden længe. Og det tror jeg er en god ting, men jeg kan ikke lide at tænke på det.


PS Vi var på hospitalet i dag, og der var tale om et mindre tilbageskridt. Man kan ikke holde ud, at der er noget galt med ens barn.

Trafikulykke på en blæsevejrsdag

***
Er der nogensinde nogen, der er død, fordi de har fået deres eget skæg i øjnene?

I en trafikulykke f.eks. på en blæsevejrsdag.

Hvad tror du?



Man kan også forestille sig en, der sluger sit eget skæg og dør. Mon det er sket?



(Jeg er ved at anlægge mig et sommerskæg. Heraf måske disse overvejelser.)
***

Mit liv i en nøddeskal – lynfiktion

Der var en spalte i The New Yorker om et web-magasin, der opfordrede folk til at sende deres livshistorie ind fortalt på seks ord – inspireret af Hemingways gode, gamle, verdens korteste, komplette novelle: "For sale: baby shoes, never worn." Det er der siden kommet en bog ud af, og de er ved at samle ind til en ny. (Klummen er også meget nuttet, fordi den udelukkende er skrevet med sætninger på seks ord. Meget fikst.)

Men sådan en livshistorie har jeg allerede skrevet! Og det helt tilfældigt. Se bare her.
"Hvad var det nu jeg sku’?" Seks ord der siger det hele.

Atter engang er jeg med på noderne uden at vide det.


Note 1: Super kort fiktion kaldes åbenbart flash fiction. Her er et link.

Note 2: Jeg synes, at hemmelighed.net er et godt eksempel på lynfiktion – af folket.

Min metode (2)

Skrevet i mørke

Jeg kan bedst lide at skrive i hånden, fordi det passer til mine tanker. Så kommer man ikke forud for sine tanker. Og så er det rent svir at taste det ind. Jeg venter bare på den næste linie, så kommer den. Hvis der ikke kommer noget, skriver jeg ikke noget. Som nu.

Så har jeg originalen, hvis jeg kommer i tvivl om noget under indtastningen, hvis jeg laver for meget om. Skrivemaskiner har den samme fordel, men ikke nu hvor jeg skriver i mørke.

Selvindsigt

Jeg ragede mit sommerskæg af, så mig i spejlet og tænkte: – Jeg ligner en barberet kusse.






(Barnagtigt nøgen. For bar. Nu har jeg vænnet mig til det.)

Fædrene formaninger

Min far siger, at vi skal holde op med at skændes foran børnene, at det er derfor, min datter græd i morges og ikke ville i skole.

Jeg gentager: Vi er en familie i krise.

Jeg siger til ham, at vi aldrig er alene sammen længe nok til, at min kone kan begynde at fortælle mig alt det, hun gerne vil fortælle mig.

Fremskridt

Min datter (11) var på koloni i år og lærte at børste sit eget hår (også vaske det i øvrigt.) Det har hun altid før nægtet.

*

Jeg har langt om længe raget mit latterlige sommerskæg af. Det var i anden omgang mit prestigeskæg, jeg gik og gemte på for at blære mig med, at jeg ikke behøvede gå på arbejde og tage mig ud omkring industriferiens afslutning. Nu kan det være lige meget.
På det sidste har jeg gemt på det gennem min krise og modgang, som Bjørn Borg når han spillede Wimbledon. Ikke at min krise er overstået, men det er tid til at afkaste mig min sæk og aske.

Tip: Lad være med at skægtrimme dig på læben.

Kontrastens kraft - en medieanalyse

Dennis Rodman var en ualmindelig basketballspiller. Han farvede sit hår på måder ingen havde gjort før (og dannede skole) og bar makeup på banen. Han spassede modstanderen ud med sin tvekønslighed og provokerede ved at tage modspillerne på pikken og den slags.

Ikke bare det, ved sin tilstedeværelse trak han opmærksomhed væk fra Michael Jordan*), der kom til at fremstå endnu mere som den gode og retskafne.

Jeg tror det samme lidt gør sig gældende med Bush og Cheney, Ved siden af Cheney ser Bush helt menneskelig ud. Ditto Poul Nyrup og Lykketoft. Ved siden af Lykketoft så Nyrup mere normal ud. Fipskægget tiltrak sig en del opmærksomhed (og han skulle selvfølgelig aldrig have raget det af, det fjols, da hans ego tog overhånd og han ville være "kalif i stedet for kaliffen"). Det var umuligt at høre efter, hvad han sagde, det eneste man så var skægget der gik op og ned.

Tryllekunstnere kalder det "misdirection": Bevidst afledning af publikums opmærksomhed med den ene hånd, mens den anden hånd tryller. En perceptionens good cop-bad cop.



*) der på det tidspunkt (ca. 1997) døjede med en gamblingskandale og personlige kriser.

Kompendium af guldkorn

Jeg har mange kloge venner, der siger mange kloge ting, den ene klogere end den anden.
Nu vil jeg tillige kreditere dem.
Her er en mindre formue i gangbare, nyslåede fyndord med forankring i aktuelle Mandejammer-emner, jeg kan gå og slynge om mig med i grams.

Det mandeundertrykkelsesprojekt der hedder danskheden.
Dr. T.B.

Julen er jernhandskens fest. Jeg har ikke fået et ben til jorden.
2mason

Hvis der ingen kvinder var i verden, ville alle mænd bære imponerende skæg.
J. Olander