Spændende nyhed

Bemærk, at jeg har indført en "blogrulle" her nederst t.v.

Lidt om det.

Det gode ved John K.'s blog er, at han siger ting, man så ikke selv behøver sige. Og så ved han, hvad han taler om. Se f.eks. hans indlæg om Walt Disneys fiksering på mandlige bagdele.

I dag faldt jeg så over en anden blog, We Are Not Robots, som desværre er lukket. Kender I det, når man falder over en blog og finder ud af, at man kan lide alle de samme ting? Det skete så her.

Generelt har jeg lagt mærke til, at jeg godt kan lide blogs med en masse billeder. Men det er selvfølgelig også gerne billeder, jeg søger på. Jeg læser næsten ikke noget. Hvad rager folks url mig?

Uncle Eddie er min helt. Hans blog er bedårende. Jeg tror ikke, han har nogen uddannelse at tale om, men han ser ting.

Så har jeg også læst Lars Bukdahls blog og genkender hans fornøjelse ved at udgive alt, hvad der falder ham ind. Jeg udgiver! Klik! Jeg udgiver! Klik! Det er en høj.

Og her er det så tid til at bevæge sig ned ad mindernes allé. Den første blog, jeg lagde mærke til, var af en dansker, der hedder Mette Wozniacki. Hun skrev en overgang, da jeg endnu var en blogskriver-grønskolling i knæbukser, højdepunkter som: "Jeg har tabt min remote på gulvet, og jeg gider ikke samle den op." "Min kat slikker mig i armhulen. Er det forkert?" Nogen gange 10 indlæg om dagen. Der er tidspunkter, hvor det er mere interessant at være kvinde. Hvis jeg f.eks. skriver: "Jeg har sat mig på min remote. Kan du ikke komme og hjælpe mig med at få den ud?", får jeg færre henvendelser, end hvis jeg var Kvindejammer. Det er udbud og efterspørgsel og helt på sin plads. Men, hvad jeg tænkte, var: Den må jeg stikke. Men hvordan? Men hvordan!" Jeg tænker endnu. Ikke hele tiden, men jævnligt. Hvor lavt kan jeg gå? Det er derfor, jeg periodisk nødes at genoplive bloggen: Jeg står med noget så lavt, at jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal gøre af det.

Lad mig bare fortsætte lidt endnu.

Det var således også tilfældet sidst. Det var ikke min mening at genoptage bloggen og spilde min (og jer stakkels ensomme cow-bloggeres) tid på det, jeg ville bare løbe en sejrsrunde og modtage folkets hyldest. Tak! Tak! Ærbødigst! Vel mødt! Og så aflevere resten af mine sørgelige og sorgfulde indlæg fra sidste år, der blev afbrudt af mit i al hast arrangerede kulturophold i udlandet. Forstår I? Men kan man det? Aflevere sidste års indlæg under overskriften: "Mandejammer – de tabte kapitler"? Jeg ved det ikke, men jeg gør det alligevel. For det er jo en saga.

En saga om mig.

Ofte en Saga Blue, fordi jeg er nede.



En sagte saga til tider, når jeg er stille.



En sigte-saga, når jeg bager.



Sikke en sukkende, zig-zaggende saga.



I kan sagtens.

Pas på, jeg skriver noget politisk og dybt om begrundelser for folkemord

Jeg læste lige Jared Diamonds The Third Chimpanzee. Den er fra 1993 eller så, men den er god endnu. Hen mod slutningen skriver han om traditionen for folkemord og hvordan det rationaliseres baseret på os/dem-tankegangen:

"At besidde den 'rigtige' religion eller race eller politiske overbevisning, eller at hævde at repræsentere fremskridtet eller et højere niveau af civilisation, er en anden traditionel retfærdiggørelse for at gøre hvad som helst, deriblandt folkemord, mod dem, der besidder det forkerte princip."

Lyder det ikke i mistænkelig grad som den amerikanske begrundelse for at gå i krig med Irak (og indføre demokrati)? (Det er ikke først gået op for mig nu, men jeg kan godt lide citatet, okay?)

Det er os/dem-mentaliteten, der gør, at der ikke bliver ført bog med, hvor mange irakere, der bliver dræbt i den krig. Der er forskel.



De to andre rationaliseringer i vores "drabsetik" er:

– De fleste mennesker, der tror på et universelt regelsæt, mener stadig, at selvforsvar kan retfærdiggøres (som gyldig grund for folkemord).

– Vore etiske kodekser opfatter dyr og mennesker forskelligt. Derfor sammenligner moderne folkemordere gerne deres ofre med dyr.


Fra: Jared Diamond: The Third Chimpanzee. The Evolution and Future of the Human Animal (HarperPerennial 1993/paperback, p. 299-300). Fås på dit lokale folkebibliotek. Oversættelse ved MJ.


PS Var det ikke Kurt Vonnegut, min helt, der sagde: Mennesker er bare aber med store hjerner? I hvert fald sagde han: "Human beings are chimpanzees who get crazy drunk on power." Det er nemmere, når man tænker på det på den måde.

Dyrenes dagligdag

Jeg fandt denne bog i en container i lørdags. Der lå hele sættet af Lademanns Dyreleksikon, men jeg styrede mig og nøjedes med 4 bind. Jeg har allerede et komplet sæt Lademanns Leksikon liggende, fordi jeg bildte mig ind det var god billedreference. Det er det også, hvis jeg nogensinde skulle mangle et billede af Erhard Jacobsen eller Dwight Stones. Nu ligger de i en kasse nede i kælderen.

Iflg. Bind 31 her:

"George Schaller har studeret løvernes kønsliv og fastslået, at den enkelte kopulation varer mellem 6 og 68 sekunder. Under parringen griber hannen med sine tænder fat i løvindens nakkeskind, undertiden så hårdt, at blodet flyder. Løvinden knurrer hele tiden, og hanløven mjaver til tider. En hanløve blev holdt under observation i to og et halvt døgn. I løbet af 24 timer havde han kopuleret 86 gange med to løvinder. I de næste 24 timer kopulerede han yderligere 62 gange, og ved afslutningen af 55 timers observation var han oppe på 157 gange. Det enkelte tidsinterval mellem parringerne var 21 minutter, en enkelt gang kun ét minut".

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Schaller, der ligger og gemmer sig i buskene og tæller løvekopulationer. Jeg læste for nogen år siden om en videnskabsmand, der sneg sig ind i bjørnenes huler om vinteren og tog deres temperatur med et rektaltermometer. Det kunne han ikke være bekendt. Nogen ting gør det ikke noget, at man ikke ved.


Note 1: Don Enzo spurgte, hvad der var blevet at Lademanns forlag, og jeg har efter kort tids research kunnet konkludere, at Egmont fusionerede dem med Aschehoug i 2003 under navnet Ascehoug.

Note 2: Han spurgte også, hvad der var blevet af "Lagerman - det smager man", men det har jeg ikke gidet undersøge, da det umiddelbart ligger udenfor omfanget af dette blogindlæg.

Hvorfor er der aldrig nogen gode sexskandaler i Danmark?

Hvorfor er alle danske skandaler altid økonomiske (og gerne med misbrug af offentlige midler)? Først var det Brixtofte og Tvind, nu er det DR-Byen og Riskær og ind i mellem var det noget andet (sikkert noget med kammerateri eller forsikringskasser, Thorsen og Trads).
Hvorfor er der aldrig en god sexskandale som i USA (hvor der er nonstop sexskandaler)?
Fordi danskerne er så tolerante. De gider ikke engang ulovliggøre sex med dyr.

Det siger noget om de forskellige landes måder at være fucked up på.

Hva' hører jeg?

KONEN BOLLER DAMER



KARLEN BOLLER KOEN