Jeg skulle ikke have prøvet at lave noget i dag

I dag har jeg taget mere maling af, end jeg har lagt på. Jeg føler mig psykisk voldtaget. Min hjerne trænger til et langt brusebad.

Det har jeg aldrig prøvet før: at græde, mens jeg malede. Alt er værre nu.

Seks ord der siger det hele

Mine øjne udtrykker en endeløs sorg.

Natte

Jeg er så liderlig, jeg græder mig selv i søvn om natten. Og jeg sover dårligt. Når jeg da sover. Og ruger. Over alt det jeg skal, skriver huskesedler i søvne: Husk at købe havregryn. Husk at ringe til Esben. Betal skat. Min dag er en lang vandring gennem gusten tåge. Kan dårligt fokusere. Et slør af vammel modbydelighed har lagt sig over mit liv. Mit liv er som en dansk jazzmelodi. Det er bedre med lukkede øjne. Afbleget, kornfedt, bredt over hofterne. Mine kærtegn er kødløse og knoklede. Mine suk er dybe og inderlige ventileringer af forstyrrede impulser. Min magnetiske nordpol er ude af wat. Jeg forstener i famlende blinde, et fluebevandret lig. Mumificerede minder. Banale drømme i folkevognsstrømme. Opgivende vink til et forvitret galleri af gale levninge. Gale forbigåelser. Forskudte og ærgerlige genveje. Mit liv. Mit liv af. Mit liv af. Mit liv af sørgelig vrængen. Hvor jeg dog ikke kan det mer'. Her i dag, væk i morgen, tilbage er kun sorgen. Bundløs, sort. Gravade drømme. Jeg kender kun i morgen, før det er for sent. Igen igen, for sent for sent. Almindelig galt. Tosser i toget. Barbie-plast, raketfart, dansk nedtur
(her mistede jeg syv geniale linier)
hvert levende sekund.

Vores nye lejlighed har samtalekøkken

Jeg lå med et håndklæde over hovedet inde i sengen og græd, mens svigerfamilien spiste frokost ude i køkkenet.

Det vilde ud af øjnene

Jeg er tilbage, og jeg har det værre end nogensinde.

Der er sket ting, jeg ikke engang kan begynde at tale om.

Ting, jeg ingen kontrol har over, som jeg står magtesløs overfor.

Det er ikke døden, men det føles sådan.


Metaforisk fremstilling:

Jeg er gladere, når vi ikke er sammen

***
I går sad jeg under hele middagen og undgik øjenkontakt med dig. Børnene sad bag hver deres tegneserie som stereotype ægtemænd. Ingen sagde noget. – Ræk mig saltet, var så langt som det blev. I morges da jeg kiggede på dig på langs af lejligheden, i dens fulde nord/syd-akse, så du væk.



Jeg vil spørge, hvordan du har det, tænkte jeg. Hvordan har jeg det selv, kan du så spørge. Og så opdagede jeg, at jeg ikke er skrap eller sur, men skideked af det.

Jeg aner ikke, hvordan du har det. Det er ikke sikkert, at det har noget at gøre med mig, hvordan du har det. Men det påvirker mig. Du lukker dig inde i dig selv, og jeg aner ikke, hvad der foregår. Jeg føler mig dum og åndssvag og uelsket.
Som sædvanlig.

Jeg må sætte mig for at finde ud af, hvad det er med dig, for det er ikke sikkert, at dit problem er mig.


***

Erkendelse

***
Og det i en grad, så faren er ved at græde midt om søndagen og må lægge sig ind på børneværelset for at være alene, og begge børnene kommer ind for at spørge, hvad jeg er ked af, men ikke min kone.
– Jeg kan ikke lide, når du er ked af det, for så bliver jeg også ked af det.
– Det er jeg ked af.
Jeg kan ikke tage presset.
***

Alting er større i Amerika

United Bluff - det er på tide at tage over at se om der virkelig er noget ved snakken.
Faktisk ved jeg det godt allerede. Det er hvad det er.
Hmm...
Hvorfor skriger min kone af mig hele tiden og hvordan skal jeg få hende til at holde op andet end ved at forlade mit hjem, som hun tror hun ejer? Suk, jeg synes det er pinligt at brokke sig over den slags. Men hvor kan jeg ellers lette mit hjerte end her i min lille nyetablerede blog? Det føles umandigt, men hvad skal man gøre, smække hende en over hovedet, så hun kan blive bekræftet i at man er et dumt svin og det er hende der er offeret?
Suk, der er vist ikke meget gud over mig. Jeg er kun alt for menneskelig.
Så, anyway, det der binder det her sammen er, at jeg skal rejse til Nevørk i morgen med hele familien og har glædet mig, men nu har jeg ikke lyst til noget, fordi min kone forstår at dræne fornøjelsen ud af alting. Jeg bør måske forklare mine følelser for hende og se, om jeg får noget ud af det?
Svaret fås i næste postering. Jeg stakkels høneplukkede husbond.
Det er ikke nemt at være følsom mand nu om dage.