Jeg er gladere, når vi ikke er sammen

***
I går sad jeg under hele middagen og undgik øjenkontakt med dig. Børnene sad bag hver deres tegneserie som stereotype ægtemænd. Ingen sagde noget. – Ræk mig saltet, var så langt som det blev. I morges da jeg kiggede på dig på langs af lejligheden, i dens fulde nord/syd-akse, så du væk.



Jeg vil spørge, hvordan du har det, tænkte jeg. Hvordan har jeg det selv, kan du så spørge. Og så opdagede jeg, at jeg ikke er skrap eller sur, men skideked af det.

Jeg aner ikke, hvordan du har det. Det er ikke sikkert, at det har noget at gøre med mig, hvordan du har det. Men det påvirker mig. Du lukker dig inde i dig selv, og jeg aner ikke, hvad der foregår. Jeg føler mig dum og åndssvag og uelsket.
Som sædvanlig.

Jeg må sætte mig for at finde ud af, hvad det er med dig, for det er ikke sikkert, at dit problem er mig.


***