Og ordnede mine tuber kromatisk

I stedet for at arbejde i dag lagde jeg nyt dækpapir i skufferne.

Støv

***
Jeg stod og lappede cykel*), men da jeg trykkede på tuben med lim, kom der kun lidt støv ud: Pff!

Det får mig til at tænke på en gammel vits Malene Mehlborg**) fortalte mig i gymnasiet:

Spørgsmål: Hvordan lyder det, når en gammel bøsse slår en prut?
Svar: Huhh! (Lyden når man dugger briller for at pudse dem.)

Her er en anden, hun fortalte:

Spørgsmål: Hvad gør en bøsse, når han får hård hud i røven?
Svar: Køber sig en homofil!
Haha!

Men det fik mig også til at tænke på, hvis man ikke har brugt sit seksuelle apparatur så længe, at der kommer støv ud.


*) Fem lapper endte jeg med at sætte på den slange, og den var stadig utæt, da jeg skulle til at cykle på den.

**) Stadig gift med sin daværende kæreste.
***

Jeg er en fæl fiasko

***
Et penselstrøg fra i går, jeg ikke fik tørret af:



Jeg har trækninger i testiklerne.

Alt det jeg ikke når.

Min udstilling er ikke ordentligt færdig, så jeg fusker det igennem. Som sædvanlig. Øv.

Jeg overvejer, om ikke det var tid til at holde op med at lade som om, jeg er kunstner. Men hvad så med alle mine tuber? Hvad skal der blive af de små, hvis jeg ikke er her?


– Piv, piv, piv! Du må ikke gå!
© Dansk Reportagefoto 2009

Og hvad med mine 8 kubikmeter usolgte malerier? Har jeg hjertet og rygraden til at makulere, hvor makuleres bør? Jeg kunne ikke engang give dem væk, om så jeg prøvede.

Tanken om at skulle betale for at opmagasinere det lort er dræbende.

Endnu engang har jeg sat min dårligste fod forrest og skudt mig selv i den.
***

Situationen forværres hastigt

***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med de tuber. I dag, da jeg kom ind, havde de ædt postbudet.


© Dansk Reportagefoto 2009

Jeg frygter for mit liv. Lige nu er de mætte, men hvert øjeblik kan de vende sig mod mig...
***

Alting er imod mig

***
I dag kom jeg ind på mit atelier og blev mødt af dette syn på gulvet:



Det synes jeg faktisk er lidt sårende.
***

Et spørgsmål om teknik

***
Mit maleri går meget godt, men da jeg kom ind i dag, var farverne løbet af lærredet.

En anden dag, da jeg kom ind, havde tuberne bundet knuder på et gammelt lagen, jeg bruger til klude, og var ved at flygte ud af vinduet, mens penslerne holdt fast i den anden ende.

– Ka’ I så komme herind igen! råbte jeg, og modstræbende lagde de sig på plads igen.

Man kan ikke se væk et øjeblik.


© Dansk Reportagefoto 2009
***

Aladdins hule

***
I dag kiggede jeg forbi min lokale skraldespand og hjemtog:

1 stk. Bosch limpistol (kun lidt brugt) med samt 1 pk. limstifter (2 dusin), 2 spritnye tuber superlim (i egen indpakning), 2 tuber epoxy-lim, 2 ruller sejlgarn (do nye, indpakkede), 1 tube halvklemt akrylmaling, 1 fukssvans, 1 flad skruetrækker, 1 Louisiana-katalog, 1 flaske møbelpolish (lige hvad jeg står og mangler til klaveret, tænker jeg), Brokeback Mountain og en dansk porno-dobbelt-DVD.

Oh hvilken overflod! Det er mere end et menneske har brug.



Men desværre var den ene epoxy-tube sprunget læk, og jeg er blevet svimmel. Jeg kan ikke huske mit password.

Jeg har også fået det på bukserne, og jeg har kun det samme par her. (Nu er gode råd dyre: Skal jeg sidde i bar røv eller døje med dunsten?)

Det er ikke alt kluns, der er godt.
– J. Per

***

Et kup

***
Jeg fandt to sække maling i skraldet i dag. Kunstmaling.


Klik & forstør, det er rigeligt besværet værd.

Prøv lige at se prisen på det lort:


Og så "brækker" han det med gult, tsk.

Nu har jeg arrangeret det hele i tableau-stil for at lette overblikket.


Var der nogen, der sagde Downtown Manhattan? Var der nogen, der sagde skyline?

* * *

PS Jeg startede dagen med at hælde vand i min kaffe (i stedet for i glasset), men min kaffe er så stærk, at det ikke gør noget.
***

Man skal ikke tro på alt hvad man hører – slet ikke fra mig

Der var engang en antikvarboghandler på Østerbro, der sagde (i samtale), at Lenins fødselsdag var d. 7. november. Nu ser jeg tilfældigt på nettet, at det er d. 22. april. Og her har jeg gået og troet på det alle de år (19 år) og sagt det til folk, bare fordi han sagde det.*)

Det er det gode ved nettet, at man ikke behøver være i tvivl om den slags mere. Ingen behøver at sidde og skændes om, hvem der har ret om noget paratviden hele aftenen længere, som folk gerne gjorde i gamle dage, navnlig i en brandert, og slå væddemål af og ringe til Politikens Oplysning. Ahh! Det savner jeg ikke.
Nu har vi allesammen de samme referencer, og alle folk stjæler fra Wikipedia, når de skal skrive noget.

Tilsvarende spurgte jeg engang min Onkel Helge, da jeg var lille, om hvad det var, han smurte i ansigtet fra en tube. – Tandpasta, sagde han og grinte. Og det fortalte jeg videre til mine venner i årevis. – Jeg har en onkel, der smører tandpasta i hovedet, sagde jeg. Men det var selvfølgelig bare en eller anden creme.


*) Jeg indser nu, at antikvaren måske havde ret alligevel, og at jeg huskede forkert. Det kan ikke udelukkes. Efter at have skrevet dette sindsoprivende indlæg, tjekkede jeg Stalins fødselsdag (18. dec.) og dernæst Trotskijs, og det er Trotskij, der har fødselsdag d. 7. nov. Så én af os var altså ikke helt skeløjet, kun halvt. Tak.


PS Min farfar skrev en prædiken: "Hvorfor man ikke skal lyve for sine børn", nu bortkommet.

Kortvarig misforståelse på Føtex’s parkeringsplads

Jeg så en enormt tyk kvinde i en bil og troede hun skulle til at æde mayonnaise direkte fra tuben, men det var bare håndcreme.