Viser opslag med etiketten lynchmob. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lynchmob. Vis alle opslag

fredag den 29. februar 2008

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så mærkelige ud?

Eks. 1



Jeg mener, han har jo selv valgt billedet.
Hvad tænker han på?

(Fra Nettos opslagstavle i Valby, et godt sted at finde sig en behandler!)



Han ligner Jonah Hex.

onsdag den 27. februar 2008

Pas på, jeg skriver noget politisk og dybt om begrundelser for folkemord

Jeg læste lige Jared Diamonds The Third Chimpanzee. Den er fra 1993 eller så, men den er god endnu. Hen mod slutningen skriver han om traditionen for folkemord og hvordan det rationaliseres baseret på os/dem-tankegangen:
"At besidde den 'rigtige' religion eller race eller politiske overbevisning, eller at hævde at repræsentere fremskridtet eller et højere niveau af civilisation, er en anden traditionel retfærdiggørelse for at gøre hvad som helst, deriblandt folkemord, mod dem, der besidder det forkerte princip."
Lyder det ikke i mistænkelig grad som den amerikanske begrundelse for at gå i krig med Irak (og indføre demokrati)? (Det er ikke først gået op for mig nu, men jeg kan godt lide citatet, okay?)

Det er os/dem-mentaliteten, der gør, at der ikke bliver ført bog med, hvor mange irakere, der bliver dræbt i den krig. Der er forskel.



De to andre rationaliseringer i vores "drabsetik" er:

– De fleste mennesker, der tror på et universelt regelsæt, mener stadig, at selvforsvar kan retfærdiggøres (som gyldig grund for folkemord).

– Vore etiske kodekser opfatter dyr og mennesker forskelligt. Derfor sammenligner moderne folkemordere gerne deres ofre med dyr.


Fra: Jared Diamond: The Third Chimpanzee. The Evolution and Future of the Human Animal (HarperPerennial 1993/paperback, p. 299-300). Fås på dit lokale folkebibliotek. Oversættelse ved MJ.


PS Var det ikke Kurt Vonnegut, min helt, der sagde: Mennesker er bare aber med store hjerner? I hvert fald sagde han: "Human beings are chimpanzees who get crazy drunk on power." Det er nemmere, når man tænker på det på den måde.

fredag den 14. december 2007

Ike Turner har stillet gogo-støvlerne

Ike Turner døde i går (eller i forgårs, hvem ved).
Jeg synes, Nutbush City Limits er et af de fedeste numre, der nogensinde er lavet. Især den måde der bliver ved med at blive lagt nye lyde på (foregriber computermusik), og den syrede synth-solo til sidst, der lyder som en blanding mellem en slangetæmmerfløjte og en sækkepibe.

Han er selvfølgelig mest kendt for, at han altid bankede Tina. Iflg. ham selv var det ikke værre end for så mange andre par (ahem).

Hvad jeg ikke vidste var, at "hans far, der var præst, blev tævet ihjel af en hvid menneskemængde", da Ike var barn i Clarksdale, Mississippi, som The New York Times skrev i nekrologen i går. Hvad enten vold avler vold eller ej, siger det en del om den tid, han levede i.

Han blev 76, hvem skulle have troet det?
Craig, som jeg plejede at leje et værksted hos på 14th St., fortalte, hvordan stofferne var stablet op på bordet til Ikes fester i Toledo i 70'erne (ikke at han selv var med, thi han var hvid!)

Det er værd at bemærke, at Tina aldrig var så god, som da hun var sammen med Ike. Omvendt kan man ikke sige Ike uden også at sige Tina.

Hvis hun er "rockens bedstemor", var Ike så rockens bedstefar? Han var i hvert fald med til at skrive et af de første rock 'n' roll-numre, Rocket 88 fra 1951.

Ikke mere om Ike.

mandag den 8. oktober 2007

Dulmende lyd af hundredvis af gummisåler

Jeg løb Eremitageløbet alligevel. Så smukt der er under de gamle ege her ved efterårstide! Rådvad er idyllerisk.
Men folk skubber, det er værre end Strøget. Små tætte midaldrende mænd med bred midterskilning er de værste, men der er også mange kvinder, der tror de kan tillade sig alt, fordi de er kvinder. Der var en, der gav mig fingeren, fordi hun stødte ind i mig, og jeg vovede at svare igen. Jeg ville have løbet efter hende og spændt ben, så hun røg ned i brændenælderne, men så forestiller jeg mig, hvordan alle de ædle mandlige motionister ville jagte mig gennem skoven for at få gengældelse og aftvinge mig en undskyldning.
Jeg gemmer den scene til min humoristiske hverdagsroman i øjenhøjde, fortalt i skarpmuntre, maleriske vignetter. Korte klip og så hurtigt videre.

PS Så jeg nøjedes med at råbe ukvemsord efter hende.
– Nånå, du er nok fra København, sagde min svigerinde, der luntede ved min side. Hun er fra Nordsjælland.
– Næh, sagde jeg, Frederiksberg.
– Det må så være det ydre Frederiksberg, lo hun kækt.


Her er et par billeder fra nettet af folk, der blive jaget af vilde dyr.