Mit nytårsforsæt er at holde op med at blogge

Jeg hader helligdagene, fordi de ødelægger
min udgivelsesrytme. Også årstiderne.

Jeg gider ikke forholde mig til, hvad der er.

Giver det mening? Det er jo kunst det her.
Man beder jo heller ikke en romanforfatter
have et kapitel færdig, samme dag han
finder på det. Nonsens, det er en anden
form. Hvad hvis jeg finder på en
vittighedstegning? Det tager sguda et
stykke tid at få lavet sådan en tegning, alt
efter kompleksiteten, I hvert fald for mig. Så
må I nøjes med lamme skitser.

Jeg vil have en iPad. Santa, hvor var min
goddam iPad?

Kan man indføre en jul, hvor alle bare giver
sig selv det, de godt vil have, og så sidder og
åbner gaverne sammen? Firserkoryfæets far
plejede at give sig selv en flaske whisky,
efter alle havde fået deres gaver. – Hov, hvad
har vi her? sagde han og hev den frem og
gav sig til at drikke.

Hev den frem, ti-hi.



Sent from my iPhone

Tzching! Tzching! Tzching!

Julegaver i miniformat

På denne tid af året mindes jeg altid en historie, jeg hørte på radioen engang. Det var en gammel dame, der fortalte. Da hun var barn, var hendes forældre meget fattige, og der var ingen måde, hvorpå de de kunne give hende det, hun ønskede sig. Men juleaften fik hun det alligevel altsammen: hendes far havde lavet det til hende "i miniformat".

Den første jul efter mine forældre blev skilt, gav vores far os seks Muppet-krus til deling. Man kunne få dem i Irma til 29,95, havde jeg set. Min storebror tog Fozzie og Kermit, jeg tog Animal og Gonzo og min lillebror fik Rowlf og Miss Piggy.



Kildelink.

Året efter fik jeg en vaskeklud og et fingerhåndklæde med mit stjernetegn på, som Bente havde købt, uden tvivl.

En flok katolikker

En af Mos yndlingshistorier var, dengang hele familien var i sommerhuset og hendes bror og svigerinde bad dem passe børnene og gik ovenpå og kneppede højlydt, mens de andre sad og lyttede til det ude på terrassen.

– Jeg gider sgu da ikke passe børnene, bare så de kan gå op og kneppe.

Men når man tænker efter, er der bedre grund?

– Farmor, gider du passe børnene en halv times tid, vi skal kneppe.

– Selvfølgelig vil jeg da det, det er da det mindste, jeg kan gøre.

Det er vigtigt at have sexpositive bedsteforældre.



PS Det var Mos søster, der sagde: – At føde er den bedste orgasme, jeg nogensinde har fået.

Kunstnerdrømme

– Kender du den drøm, sagde min hebridiske kunstnerveninde til mig, – hvor man får lort på fingrene og bliver ved med at tørre, men der er hele tiden mere?

– Kender du den drøm, hvor man sidder på toilettet, og så er det midt på Rådhuspladsen?

– Jaja, sagde jeg.

Det var irriterende for dem, for de kan godt lide at spille

En af mine venner og hans band var nede at spille i Roskilde (ikke til festivalen, men samtidig), og efter første sæt kaldte lederen dem ind på sit kontor.

– Ved I hvad, I behøver ikke spille mere.

– Hvad?

– I skal nok få jeres penge. I behøver ikke spille mere.

Han mente åbenbart ikke, at deres musik passede til stedets stil.

De er kunstnere og tog sig det nært.

Hånbold

Jeg tror, hemmeligheden ved håndbold er at finde en sport, som ingen andre lande spiller, og så glæde sig over den.



Siger min kone: – Men de spiller da håndbold i andre lande, gør de ikke?
– Du ved, hvad jeg mener.
Betydningen er den samme.

Hvis det ikke var for spisesedlerne, ville jeg ikke vide, at håndbold eksisterede. Det er en rar fornemmelse.

Der er mange ting, jeg på samme måde ikke ville vide fandtes.

– Følger du ikke ned i nyhederne? spurgte en far fra klassen.
– Nej da.
– De siger, Acacieparken er en "ghetto" [med luftgåseøjne], men det er det ikke.

Og det er kun ét eksempel.

Der er mange ting, man bliver klogere af, hvis man ikke følger med i nyhederne.

Vidste du at klejne på grønlandsk betyder 'en der ligner en kusse'?

Det er der en, der siger. Ussusaaq eller ussusaat hedder det.

Fig. 1


Jeg ved ikke, hvor han har det fra (og han vil også vide, hvorfor jeg spørger. Hvis du læser det her, så hej "Torben"). Jeg har forsøgt at faktatjekke det på nettet, men der dukker intet op, hverken det ene eller det andet, i Den store grønlandske slangordbog – anbefalet læsning – eller nogen vegne. "Glatbarberet kusse" hedder utsuit unngiarluarsimasoq. "Din klamme fisse" hedder utsuituttussuit. Altså noget med utsuit tydeligvis. Men intet om klejner.

Fra Det Grønlandske Sprogsekretariats ordbog:

klejne (sb.) (-n, -r) (kage) klejne, qalunermut qalaataq, ulitaq

skede sb. (-n, -r)
1. (til sabel etc.) pooq
2. (hos en kvinde) naalungiarsuup aqqutaa

Iflg. Kogebog for Grønland hedder klejner klejnit (galunermi uutat) (se fig. 2 forneden). Men det beviser vel ingenting. En officiel udgivelse ville vel heller ikke skrive "væltet lokum". Jeg kender ingen inuitter intimt, så min udforskning slutter her.

Til gengæld kan jeg dokumentere, at klejne på vestjysk hedder "vridefisse" (wriefit). Der er tydeligvis tale om et mønster.

Fig. 2

Efter et stykke tid ser alt på grønlandsk liderligt ud (fra Caia Hansen: Kogebog for Grønland. Den Kongelige Grønlandske Handel, 1965, s. 227. Fås på dit lokale folkebibliotek).

Jeg er glad for, at jeg fik dette indlæg ud, mens det stadig er lidt jul. Jeg har haft det forberedt i to år. Hosanna for mig! Ka-tjing!

***MANDEJAMMER – HVOR DU FÅR ALLE DE HALVBAGTE FAKTA!***

Han har altid været atlet

Da min onkel fik kræft, så han ned ad sig selv og sagde: – Min krop går i forfald.

Ellers ligner det jo ikke noget

***
Min bror vil fyre en på sit job, fordi han (medarbejderen) har "indtørret slim i mundvigene, trækker sine bukser for højt op, så han får mandlig kameltå, har dybsiddende øjne og tynde arme."*) Men han kan ikke lide at gøre det.

– Gør det, siger jeg, – I er nødt til at holde en vis standard, ligesom på Melrose Place. Det går ikke an, at han kommer ud og stirrer på folk med sine hule onanistøjne. Det skræmmer kunderne væk.

Og så illustrerede jeg med en opbyggelig Iggy Pop-historie: Da han var 14 og boede i den berømte trailerpark, betalte hans nabo ham for at slå sit græs, men han gjorde det dårligt.
– Du er fyret! sagde naboen.
– Hvad? sagde lille Iggy.
– Du har gjort et dårligt stykke arbejde og får ingen penge, sagde naboen.
– Hvad?! sagde Iggy. Men det var en værdifuld lektie, han dér lærte, som han sidenhen har husket på, når han selv skulle fyre nogen (fra bandet f.eks.). Ingen har godt af ikke at blive fyret/fyre under de omstændigheder.


Jvf. Iggy Pops selvbiografi I Need More, 1980.

*) Og han kigger mærkeligt, hver gang min bror går forbi hans kontor.
***

Hvad sker der lige for ham?

***
Min ene pizzamand spiser ikke hvidløg, fordi "der er så mange snobber".


***

I køkkenet

***
En fyr, jeg kender, der er død nu, vågnede om morgenen i en rockerborg, fordi det dryppede på ham, og så op mod et kæmpehul i taget to etager oppe, hvor det regnede ind.
***

Kikser/fisker

***
Ham ovre på den anden side af gangen havde en anden kunstner på besøg, og så sagde hun til ham:
– Jeg kan godt lide den dér.
– Den dér! sagde han. – Det er jo bare en rulle bobleplast!

Han mente, hun var debil. Men måske hørte han fejl. I hvert fald gik de fejl af hinanden. (Sigende er det dog, at hun bedre kunne lide hans indpakningsmaterialer end hans kunst.)



Det minder mig om en udsendelse, der var på fjernsyn for mange år siden, som vi snakkede meget om dengang. Det var en B&U-udsendelse om en ung fisker i Jylland. Så spørger intervieweren, der er fra Kbh.:
– Hvad er det net til?
– Det net dér?
– Ja.
– Det er da til at fange fisk i! (Skal siges på jysk.)

Hun har nok ment, hvilken slags fisk. Han var i det hele taget ikke til at drive et ord ud af, så sindig han var. Ak. Hvor mon han er nu?


***

Historien om den uelskelige person

***
Det er interessant at høre nogen opsummere andre i få ord, et helt liv kogt ned til en historie. (Jeg har selv nogen gode nogen, men jeg kan jo ikke skrive dem her eller nogen andre steder, for folk kunne blive genkendt og såret. Så dér.)

I dag hørte jeg en dame over lagkage opsummere en hun kendte, en uelskelig person.

Det er en sørgelig historie, sagde damen.
– Så vil vi ikke høre den, sagde de andre, men hun fortalte den alligevel.




HISTORIEN OM DEN UELSKELIGE PERSON

Hun blev gift og skilt igen næste dag. Hun havde mødt en mand i Tyrkiet, der kom til Sverige, hvor de blev gift og blev skilt.
– Verdens dårligste bryllupsnat! sagde jeg.

Hun har åbenbart problemer med at udtrykke sig pga. en understimuleret barndom.
– Ja, eller overstimuleret, sagde jeg.
– Nej, understimuleret.
– Overstimuleret med det forkerte, sagde jeg og skar et stort stykke af osten. Jeg aner ikke, hvem denne familie var. Jeg kom bare forbi. Lagkage, peanuts.

Kidnappet i Korea og adopteret af en alkoholisk far og en sindslidende mor.
– De skulle absolut have et barn, udtonede jeg hen over kagebordet.

Nu er de døde, resten af familien snød hende for arven og hun har slået hånden af dem. Hun har ingen.
– En dag møder hun nogen, der elsker hende, sagde den gamle hippie.
– Det er ikke nemt at være uelskelig, udbasunerede jeg.

Hun er anstrengende i længden. Ingen kan holde hende ud.
– Det er ligesom min veninde Karina, sagde teenageren. – Hun er bare så dum.
– Nej, sådan er hun altså ikke, sagde hendes mor. Det var hende, der fortalte historien. – Karina har ikke lært, hvad man skal sige og ikke sige, hjemmefra. Hun er ligesom Pippi.
– Ah, sagde jeg. – Et naturbarn.
– Netop, et naturbarn, sagde den gamle hippie.

Jeg var nødt til at undskylde mig for at gå og hørte ikke resten, hvis der da var mere. Jeg har fået et buzz af to kopper paphvidvin. Nu vil jeg tage hjem og deltage aktivt i familielivet og være der for mine børn.




Bonusbillede til far. Jeg har altid været hemmeligt forelsket i Pippi, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.
***

Ny lyd

***
Forestil jer min overraskelse, da der, midt mens jeg sad og hørte WFMU på nettet, pludselig dukkede en sang op, der lød fuldstændig som mig! Tænk at have en radiostation, der lyder fuldstændig som en selv!

Hør selv sangen ved at klikke på videoen her:


NB! Sangen er WireTappet, så der er lidt andet fra playlisten på vej ind og ud.

Skønsangsperlen her hedder Rock ’n’ roll arian og er af Peter Wahlbeck, en svensk komiker, som mine kilder fortæller mig var stor i 80’erne og 90’erne, men for mig lyder det som stærk poesi*) og peger præcis i den retning, jeg har drømt om at tage min egen musik.

Den gav mig lyst til at genoptage arbejdet med min LP-plade, så jeg ringede til mit pladeselskab. Han lå syg i sengen med influenza, men var meget entusiastisk. Han får altid mest fra hånden, når han er dårlig, især i den visionære afdeling.

Planen er at skære noget stærk vinyl i 100-250 eksemplarer til undergrundsmiljøet. Og den er jeg med på. Udgive nogle ting under samme hat og samarbejde på kryds og tværs. Den er jeg også med på. Kr. 5.000 er ingenting at fyre af på et kunstprojekt, der kan bruges til julegaver i 11 år. Det eneste, jeg skal, er at lære at masterere.


*) Også lidt som min elskede Einar Örn på hans seneste avantgardistiske hiphop-plader, Ghostigital 1 og 2. Kan anbefales. Jeg finder god gammel skandinavisk avantgarde me-eget inspirerende og med stort lattervækkende potentiale.
***

Vi kan begge to passe vores bukser fra gymnasiet

***
Jeg løb ind i min ven, den statsanerkendte, etablerede kunstner, lige nede på gaden i går. Han spurgte til mit helbred:
– Er det noget alvorligt?

– Det er ikke godt at vide, sagde jeg, intet er afgjort. Men jeg kan godt lide at dramatisere det.

– Min opfedningskur ser ud til at virke, fortsatte jeg, men jeg lider jo af B12-mangel. Det er så jeg har lyst til at sætte tænderne i en stegt lever med bløde løg.

– Hvad med tofu, sagde han, spiser du det?

– Ikke nok, sagde jeg, men det er ikke til at få for en rimelig penge her omkring.

Og så diskuterede vi tofu lidt.

– Hvad med dig? Hvordan har du det? Hvad er dit kropsmasseindeks?

– 74, sagde han. Men jeg tror, det var hans vægt.

Jeg scannede ham over engang:

– Hvordan lever du egentlig?

Åbenbart kun lige med nød og næppe (se tidl. indlæg). Han sælger ingen kunst og er nødt til at tage forefaldende, fysisk arbejde, staklen.

– Hov for resten, sagde jeg, ved du hvad, jeg gør det i for tiden? Æbletærter, apple pies, med æbler fra haven.

– Skal vi ikke mødes en aften? sagde han.

– Det kan vi godt, sagde jeg, hvor er du egentlig på vej hen nu?

– Ud at spise hos nogle venner i Vanløse.

– Aha, sagde jeg, nu forstår jeg, hvordan du lever!

*

Så så statsanerkendt og etableret er han altså heller ikke.

Han mødte (lad os sige det var) Tal R (eller en anden førende dansk maler) inde på Hovedbanegården.
– Prøv at se, hvad jeg har, sagde Tal og tog et bundt pengesedler op af lommen, der var så tykt, at han knap kunne bukke det sammen.

*

– Ved du hvad, sagde jeg, jeg havde et gennembrud i forgårs, da jeg stod under bruseren. Jeg fandt ud af præcis, hvad det er, jeg skal lave (i mit maleri).

– Jeg har altid spået dig en stor fremtid, sagde han.

Og det har han også.
***

Min lillebror kunne have myrdet Poul Schlüter, men lod pænt være

***
Min lillebror ringede, fordi han nær havde dræbt forhenværende statsminister Poul Schlüter, der gik lige ud foran hans bil uden at se sig for. Forrige år kunne han lovligt have aflivet Per Arnoldi, farvernes konge, under lignende omstændigheder. To misbrugte chancer for at rette op på historiens uretfærdighed. Hvilket karma.

Udtaler broren: "Det var centimeter fra. (...) Han satte min dømmekraft på en hård prøve."


***

Kunstnere er nogen svin, også på Islands Brygge - eller: Hvad, har de ingen håndvask?

Hvorfor ville fire kunstnere, der har tre etager ned til nærmeste lokum, vælge at pisse (og muligvis skide) i en murerbalje i stedet for at bruge f.eks. halvandenliters colaflasker?


Det minder mig om den Sartre-bog, hvor nogen franske soldater barrikaderer sig i en kirke og fylder døbefonten med vin, men da en drikker af den om natten, er der nogen der har skidt i den. Et uforglemmeligt billede. Sådan forestiller jeg mig min ven Florian, da han lånte atelieret, fordi han skulle støbe noget, og opdagede den halvfyldte balje.

Købesex (2)

Min ven Tom var hos en luder i Hamburg, da han var udstationeret i Tyskland. Så lå han dér og kneppede hende.
– Kan du ikke bevæge dig? sagde han.
– Nej, svarede hun.
Så trak han bukserne op og gik. Det var for mekanisk.

Et øjebliks eksistentiel indsigt

Min ven Poul Skovl lå og kneppede en ukrainsk luder, mens han tænkte: – Hvad gør jeg det her for?
Han var også ked af, at det kostede så meget.
Men han kunne ikke vente med at fortælle os om det.



Det er hvad man får for at gå på stripbar med chefen efter julefesten.

Mine oplevelser med skinheads

Episode 1
Jeg mødte en skinhead*), der havde fået et drømmejob. Han var ikke en slem skinhead, han så bare sådan ud, med håret og støvlerne. En homoseksuel kunstner havde hyret ham til at smadre møbler for sig. Smadrede møbler, det var hans kunst.
Kunstneren gav ham en antik stol og bad ham smadre den. Han reducerede den til pindebrænde. Lidt efter kom kunstneren tilbage.
– Ih, du milde, sagde kunstneren. – Det er alt for meget!
Det var et job, der passede ham godt.

Episode 2
En anden gang mødte jeg en skinhead i Lissabon på en klub i Bairro Alto, året før det brændte ned.
–Goddag, min lille ven, sagde jeg og klappede ham på hovedet.
– Hvad laver du? sagde min nye ven Carlos til mig bagefter. – Det var ham, der knækkede min fortand.
Og så dansede vi aggressivt til Mão Morta.


*) Til en tagfest i Brooklyn.


Nan Goldin: Skinhead dancing, London 1978