Jeg gider aldrig at gå i seng, når min kone ikke er her. Det er kedeligt. Jeg ender altid med at sidde og se dårlig fjernsyn eller skrive intim lyrik.

Jeg har ikke engang fået tændt for fjernsynet endnu. Jeg gider ikke. Hvad er det hele værd? Når min kone ikke er her, er jeg som et skib uden ror.
Det går som regel over efter et par dage.
Nu når jeg ikke engang at vænne mig til, hun er væk, før hun kommer hjem igen.
Græsenkemand er intet mod at være rigtig enkemand.
Græsenkemand: "Græsenke" kommer oprindelig af tysk Graswitwe som betød 'en forført og forladt pige' (jf. Ordbog over det danske Sprog). Det skulle have noget at gøre med "en pige der var forført ude i det fri", altså ude i naturen, deraf "græsset" i ordet (eller simpelthen en seng af græs eller hø) – og efter at hun var blevet forført, blev hun forladt, deraf "enke" i ordet. (Berl. Tid.)***
Heraf "græsenkemand".
Med tiden er betydningen af "græs" skiftet til at betyde "ude på græs", "ude at græsse” – mao. midlertidigt fraværende. (Bartleby.)







