Kolostomien

***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.

Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.

Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.

Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***

For fuldstændighedens skyld er en misforståelse

***
Øresundsbroen så mere interessant ud, før den blev bygget helt færdig.



Den mindede om den ufærdige Dødsstjerne i den tredje Star Wars-film (eller hvad nummer den nu har).



Louisiana var bedre, før kredsen blev sluttet, så man kunne gå hele vejen rundt indenfor.


Før og efter

De sluttede kredsen, samtidig med at de planerede toppen af højen og gjorde den rullestolsvenlig, da de kommunaliserede museet.


Efter


Før

Sådan er det tit. Fristelsen til at fylde det sidste mellemrum ud er enorm, og det kræver stor viljestyrke at modstå denne trang til fuldstændighed for fuldstændighedens skyld. (Det er den samme trang, der driver samlere.)


Morale: Nogen ting, skal man bare lade stå.

***Det var et af de kulturkritiske indlæg, jeg skal have liret af, før jeg lukker bloggen og finder noget fornuftigt at foretage mig. Der er en håndfuld endnu.***

***

Hånd om det (min skat III)

***
Det er helt vildt. Jeg har i går læst papirerne, der fulgte med min selvangivelse, og i dag har jeg ringet ind til Skat og fået et pænt svar efter næsten ingen ventetid. Jeg troede, det ville være ligesom at tale med Darth Vader, men han virkede meget flink, denne mand, der holder min fremtid i sine hænder.

Jeg prøver at sige til mig selv: Det er bare penge, det er bare penge.
Jeg forstår det, men det er ikke sikkert det hjælper.

Lektion 1: Sæt dig ind i tingene og gør det ordentligt. Men det er svært for mig, der som udgangspunkt fusker.*) Jeg er alternativ, før jeg er mainstream. Godt man ikke bor i en terrorstat.

Lektion 2: Tænk på Skattevæsenet som et serviceorgan, der betjener dig.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, er det et mareridt. Nu har jeg lige fået at vide, at de har udskudt afleveringsdagen til d. 3., fordi systemet var nede, så jeg venter med at bekymre mig om det igen til efter weekenden.


*) Altså ikke kriminelt. Fusker som i: Jeg smækker det sammen og håber på det bedste. Fuske som i satse på sit held. Jeg er naturligvis et bundhæderligt menneske! Man spøger ikke med skattevæsenet.
****

Maskespil

Jeg kan ikke klare presset ved at være mig, så det er rart at være en anden.

John Starks spillede bedre med maske (end før han brækkede næsen). Petr Cech ved jeg ikke noget om.

Jeg er ligesom ham der er mere liv i til kostumeballet.

Men bag min klovnemaske græder jeg.

Jeg vil have en sej mexicansk brydermaske, og i den vil jeg optræde for publikken og flyve gennem luften – og triumfere over den største af alle skurke: mig selv.



Okay?

Mere sladder om en af mine venner

Axel arbejdede i årevis i Barnes & Noble. Hver dag stjal han en hurtigskriver og en bog*). Derhjemme havde han en hel skotøjsæske fuld af hurtigskrivere og en hel væg fuld af skinnende nye bøger (over for en anden væg med hans Star Wars- og Simpsonsfigurer). Princippet var lidt af gangen: Hvis han en dag blev taget, ville det ikke være for noget særligt slemt.

Han og hans kæreste/kone vil ikke have børn. De vil selv være børnene. De har katte og vokser sig tykke sammen.

Han så The World Trade Center styrte sammen ud af sit vindue. Nu bor han med udsigt til The Chrysler Building.

*) Heraf kan man lære at betale sine medarbejdere ordentligt.

Hvorfor er alting sjovere når det er på tysk?

Eksempel: "Die Sclimmsten Plattencover der Welt" (kan ses her.) Kosteligt!
Og på samme side: " Lustige Bilder - og billederne er ikke engang specielt morsomme! Jeg kan bare godt li' ordet "lustig" (jvf. DAF's Die Lustigen Stiefel).

Kommer det sig af, at man blev tvunget til at tage tysk i skolen, at man pinedød skulle lære det, besættelsen og nazismen og sprogets generelle irrelevans til trods?

Kommer det sig af sprogføringen i alle disse tyske pornofilm (som jeg ikke har set, men jeg hører de altid ender oppe i røven)?

Måske er det fordi tysk ligner dansk som aber ligner mennesker.

Og vil det ændre sig, nu hvor børnene selv må vælge hvilket sprog de skal spilde deres tid på ikke at lære i skolen?
Én ting er sikkert: Fransk er ikke ligeså sjovt, not by a long shot.
Spansk er lidt sjovt. Italiensk er meget sjovt.
Svensk er ret sjovt. Norsk er enormt sjovt. Engelsk er sproghumoristisk neutralt.

Undtagelsen der bekræfter reglen er Hitlers taler. De er ikke sjove. men det kan være meget sjovt at lægge lydsporet hen over noget andet eller omvendt (Star Wars eller Harry Potter f.eks. - gerne scener der ligner noget fra Viljens triumf).

Konklusion: Jo mere jeg tænker over det, jo mindre sjovt er tysk.
Men det er et meget autoritært sprog, så det er sjovt at gøre grin med.