Det kunne være fedt nok, hvis det ind i mellem så ud som om, jeg havde en idé med det, jeg lavede

***


Her er min mest berigende tanke i dag: GULT BLOD.
Det er meningen, det skal sige lidt om, hvilken slags dag det har været.
Mao. endnu en spildt og uduelig dag.
***

Huberts niche

***
Jeg mødte en fyr, der hed Hubert, en maler, der var på førtidspension pga. dårligt hjerte. Nu arbejdede han sort som udsmider i en ambient-bar. Et passende job, tænkte jeg. – Der sker aldrig noget, sagde han.



Min ven George III synes, jeg skulle møde Hubert, fordi han også var maler, så jeg tog over og bankede dem begge to i bordtennis. Han havde et fedt atelier, men hans malerier var ikke så gode. George var specielt imponeret af et af en stor svensknøgle mod himlen, men det var ikke, som jeg havde forestillet mig: svensknøglen så blød ud, som om den var lavet af lakrids, og var ikke nær skinnende nok.



Jeg spillede tennis ind i mellem med George (ovre i Williamsburg med udsigt til skylinen nede ad vejen), og hver gang var han ved at få et nervesammenbrud. Det mindede ham om, da han var lille og hans far (Georg II), en rig alkoholiker, tævede ham i tennis. Han kunne ikke tåle konkurrence. Vi var lige dårlige begge to, det var mere et spørgsmål om, hvem der tabte mindst, end hvem der vandt.

Hvis jeg spillede tennis mod mig selv som 13-årig i dag, ville jeg tabe.
***

Håret på højkant

***
Der er en uhyggelig lyd ude på gangen, som af en der slæber et træben.

Jeg tør ikke kigge derud. Jeg gemmer mig under bordet. Åh nej, det banker på! …



Det var hende, der altid tjekker min bule ud med blikket. Hvorfor gør hun det? Er det mine bukser? Nåja, hellere det end hende med den aggressive skubop-bh, der altid ville have mig til at gøre noget, jeg ikke gad, eller havde noget dårligt at sige om nogen, der var mere etablerede end hende selv, eller skulle blære sig med sine priser.
***

Craquele

***
Jeg er skideked af det, og når jeg så føler, min kone hader mig, kan jeg dårligt længere. Der skal ingenting til: et halvdårligt besøg hos lægen med mit ene barn, og jeg kan mærke, hvor skrøbelig jeg er. "Sprød" som min kone ville sige. Jeg kan ikke blive ved med at udtrykke, hvad jeg har brug for, for det er det samme, og intet forandrer sig og intet sker.


***

Tanghavets fange

***
Her havde jeg lige en god dag i går, og så fik jeg i morges et anfald af dårlige nerver lige nede på gaden. Jeg stod bare og samtalede med Dr. TB, og jeg kan ikke forklare det anderledes, end at jeg pludselig blev fanget i mit indre gitterværk. Det var meget ubehageligt at stå dér og ruske. Så jeg skyndte mig hjem og lavede åndedrætsøvelser og armbøjninger.

Da jeg kom ind på mit værksted opslugt af disse mørke tanker, faldt min loftsventilator ned, da jeg tændte for den. Næste gang hænger jeg den op i andet end en stump ledning. Det er anden gang det sker. Der røg fire pærer og lampetteskærme.


Note: Siden her er lutter pulpforsider med blæksprutter!

***

Fars nerver

***
Første dag af sommerferien, og fars nerver står allerede på højkant. Børnene gør ikke, hvad jeg siger, og min kone irettesætter mig. En hel måned uden tid til mig selv, og det er ikke engang begyndt at regne endnu.

Jeg er på røven

Jeg har aldrig i min tid som blogskriver været så skrøbelig og svag, som jeg er nu.

Jeg mødtes med en til kaffe (digtersken, der kaldte mig en kusse sidste år, og sagde, jeg skulle holde op med at pive og lyde som en jøde), og hun fortalte, at en bekendt, der ikke kunne huske mig, godt kunne huske mig, fordi jeg var "ham den deprimerede fyr". Men det er lang tid siden, jeg sidst har set ham, og det er intet imod, hvordan jeg har det nu.

Jeg er bange for, at jeg kan se det på mig. At jeg er blevet synligt ulykkelig. Jeg er et nervøst vrag.

Det omvendte af en ledertype – hold mig ude af direktionen

Pludselig – midt i mødet – følte jeg mig som verdens svageste person, fordi jeg er ude af stand til at tage en konflikt (undtagen til en hvis grad med dem jeg elsker) eller en beslutning.

Det ramte mig som et læs mursten efter endnu en kikset dag med uafbrudte undvigelser. Jeg er det komplet omvendte af en ledertype: Jeg kan ikke tage en beslutning, hverken god eller dårlig, og der er ikke noget, der bliver bedre af at vente – jo, nogen ting går væk af sig selv, men det er ikke værd at satse på.

Jeg har dårlige nerver

Jeg har været ved at eksplodere af vrede eller noget andet udefinerbart.

Jeg har ikke lavet noget kreativt eller produktivt eller konstruktivt eller givtigt i dagevis. Jeg prøvede at rydde op i mine papirer, men jeg kunne ikke engang få mig selv til at smide mine tandlægeregninger ud fra 1999. Jeg puttede bare det hele ned i en kasse. Jeg gad ikke kigge på det.

Det er frygteligt, jeg kan ikke tale med min kone, uden at jeg lyder sur, og omvendt. Hun siger, at jeg hidser mig op hele tiden. Det er hele tiden: Hvad med dig selv? Det var det, jeg sagde!
Vi kan tilsyneladende ikke tale sammen, og som tidligere nævnt er der perioder, hvor jeg tror, at det er bedre på den måde.

Det er meget, meget vigtigt, at helligdagene snart er omme, så det kan blive hverdag igen.

Jeg gruer allerede for sommerferien. Vi kan ikke finde ud af at planlægge noget.

Desværre en reel konstatering

Jeg føler mig nervøs i dag i en grad, så jeg ikke bør være ude blandt mennesker.



Frokosttid.

Dårlig husfar

Jeg er på orlov og skal ikke arbejde. Men jeg er en dårlig husfar. Jeg egner mig ikke til det. Jeg når ikke noget. Tiden slipper fra mig. Jeg er også ved at få dårlige nerver, som en rigtig hjemmegående.

*

Jeg er ikke oppe i noget gear,
jeg forfalder til lir.

*

Jeg har en plan om at rappe Jhs. V. Jensen. Kan man få et legat til det, eller skal man lave det alligevel?