Begravelsesstemning

Jeg vovede at kritisere min svogers smag i kvinder, så busturen hjem fra begravelsen foregik i tavshed.
– Det er arrogant sagt, og det er i øvrigt ikke rigtigt.
Men det er rigtigt. De ser ens ud allesammen – små og runde med praktisk hår – i hvert fald dem af dem, jeg har set.

(Jeg foreslog bare, at han holdt op med at spise så fed mad, da hun sagde, han skulle holde op med at ryge.)

Kommers

Jeg har lige haft en flok kunstkøbere herude, min svoger og tre andre, der tilsammen ikke gider give mere end en tusse. Irriterende. Jeg gider ikke engang tage mine sko på for mindre end kr. 500.
Så vælger de noget halvhjertet og går, og nu er alle utilfredse.
Det er irriterende at blive malet op i sådan et kræmmerhjørne. Det er sguda ikke sko, jeg sælger. Alt andet lige er det personlige ting, hvad fanden folk så end synes om dem.
Det er hvad man får for at være i sidste øjeblik. Jeg vidste jo, jeg nok skulle få solgt dem noget, når de kommer anstigende efter butikkernes lukketid.


Note 1: Man burde være temperamentsfuld og bare smide banden ud under stor ståhej. I det mindste ville der så komme noget drama og en god historie ud af det. Især når et af fæhovederne kalder et af billederne, en tidløs klassiker og en personlig favorit, "grimt." Farisæere og filistre.
Nu har jeg igen været for flink, mit evige problem. Den eneste jeg lader det gå ud over er min kone. Som en magtesløs indvandrer der ikke har andre at tyrannisere end sin familie.

Note 2: De ville oven i købet have returret.

Note 3: Drevet rundt i manegen bliver man, som Thomas Manns klovn.

Pokkers til ulykke (2) - Blod er tykkere end vand

Jeg kunne forleden dag berette, at jeg lavede en bule i mine svigerforældres nye bil. jeg tilbød selvfølgelig at svare udgifterne og tage besværet og sådan noget som en god svigersøn i disse for mine svigerforældre så vanskelige tider.
Nu viser det sig, at min svoger, min kones bror, allerede have lavet et hak ovre i den anden side af skærmen.
Vil det sige, at jeg nu forventes at betale for hans skade også?

Panteren, mit totem

I lørdags deltog jeg i et shamanistisk ritual, og mit totemdyr kom til mig med lysende klarhed: En sort panter.
Det var det første, der kom til mig, og jeg tænkte: Fint, den snupper jeg. En sort panter er jo sej.
Min svoger sagde hans dyr var en forskræmt gris, og min bror sagde hans var en stiv pik. Det er ikke engang et dyr! Men det var, hvad han tænkte på, sagde han, ikke at det kan undre. Der var også en ugle, en guldsmed og en vaskebjørn, men det var vist ikke førstevalg allesammen.
Nu skal jeg huske at arbejde med panterens styrke, som shamanen sagde.