Humørhjørnet

– Undskyld, hvad var det lige, du råbte ad mig for? Jeg har glemt det.

Nervepirrende nødaktion

Nu har jeg to gange smækket mig selv ude af mit rum og været nødt til at klatre ind ad en åbning over døren, hvor et stykke gipsvæg kan løsnes, og hen over en 50 cm bred hylde. Der stikker en lang skruespids op midt i hylden, og det er ubehageligt at tænke på at spidde låret på skruen og hænge dér hele natten med hovedet nedad og have tabt min telefon ud af lommen, eller at låret bliver flænset op, mens jeg styrter til jorden. Det var heller ikke rart i første forsøg at sidde foldet sammen på midten overskrævs på hylden med klunkeposen mast flad som et bryst i et mammografi-apparat, da lyset gik ud på gangen, og jeg ikke kunne finde trappestigen med tåen.

Til gengæld har jeg i begge tilfælde været meget opmærksom på at gennemtænke alle bevægelser flere ryk frem med sikkert håndfæste, Måske skulle jeg begynde at dyrke rockclimbing.

Gensyn

Hende ukraineren med matroskasketten
sagde: - Haha, du er ikke hendes far, du er
hendes ven.
- Jeg er faktisk meget striks, sagde jeg.
Hendes egen far døde i Tjernobyl.

På vej op af trappen gik de ind i en urtehave
og røg noget urt. Middelaldermure,
munkebede. På toppen fik min datter en
ridetur. Tre gange rundt for en femmer. Han
havde glemt sin pose og måtte ned igen.

Fadøl, majskolber, tårntur,
kuglespilsturnering hvor konerne stod og
passede på taskerne og busser
fra hele landet.

Resten var nedtur, vi var 100 år om at finde
en restaurant og bagefter ved jeg ikke om
jeg skulle have givet. På vej op ad
rulletrappen så jeg i hans røde øjne. Jeg
kunne dårligt kende hans ansigt.

Humørhjørnet

– Skal vi ikke begynde at spille tennis i stedet for at have sex?

I alt for lang tid har jeg antydet ting

Jeg er træt af at antyde. Fra nu af vil jeg gå direkte til sagen og lade antydningerne opstå rundt om.

(Det er ikke min blog, jeg snakker om, men andre ting.)

På godt dansk: I stedet for at trippe om den varme grød, skal jeg gå lige til flæsket.
På godt dansk 2: Dét må antydes! Total litote. Så bliver det ikke mere dansk.


Dette billede dukker op som nr. 7, når man googler "antydningens kunst".


Nr. 8. Her er det Ulvemandens genitalier, der er antydede.


Nr. 198. Her antydes det, at kvinden lægger æg.

Hvad jeg ellers lavede

– Se, sagde jeg til min kone, – Jeg fandt fem puslespil til med 1000 brikker – allesammen med billeder af både i havne – og straks satte hun sig til computeren og bestilte en europæisk storbyrejse.

x5

Hvad jeg lavede i min sommerferie

Her det sidst udgivne skærmskud af mine sudoku-rekordtider fra sidst i april.



Her er det seneste:



Bemærk, at jeg har skåret over to minutter af min tid på de nemme baner. Jeg er under to minutter i snit, det er næsten umuligt. Tilsvarende er middel- og hård-tiderne reduceret med næsten 50%. Imponerende. Den eneste rekord, jeg ikke har kunnet rokke, er den svære. Behovet for hurtighed på de nemmere niveauer har lammet mine dybdegående analyseevner.

Alt i alt en våd, kort sommer, godt spildt.

Fælles luftrum

Der kom nogen og satte sig i båsen ved siden af – jeg var blevet for længe, fordi jeg løste sudokuer – og for ikke at virke, som om jeg havde lort ud over hele røven, brugte jeg for lidt papir. Og nu klør min røv.

Der er så lydt derude, det er som at sidde inde i orgelpiber. Jeg må have en radio derud. (Har jeg sagt det før? Ja!)


Gammeldags.


Nydags.

Hold i ryggen

Det er ekstremt svært at ligge i vores seng i kolonihaven, når vi ikke må røre ved hinanden.

Med på

Jeg røg en fed ved bestyrelsesmødet i onsdags, og jeg kunne ikke løse en ekspertsudoku før i dag (lørdag).

Cykelryttere er ligesom Tivoli-Garden

Det er et interessant fænomen, at voksne mænd godt kan lide at klæde sig ud i ens absurd tøj og cykle omkring i flok.



M.a.o. de klæder sig ens ud og gør det samme samtidig – det er den avantgardistiske analyse.

Det minder mig om Tivoli-Garden.


(c) Milos

Note: McLuhan beskrev humor som mekanisk menneskelig adfærd – at folk ser ens ud eller gør det samme samtidig. Dupont & Dupond eller Dalton-brødrene er gode eksempler.





Nazierne er et godt eksempel på fryden ved at gøre noget sammen samtidigt i flok – med negativt fortegn. Men humoren er tydelig. Se bare Forår for Hitler eller The Keystone Kops.







Eller romerne i Life of Brian (ikke afbildet i dag). Sidstnævnte en variation over vitsen (ikke altid tilsigtet) med at strømerne løber rundt på række og alle sammen gør det samme uden at fange noget.


Se også: Mennesket som automaton.


BONUSSTRIBE

Tro det eller ej: Dette indlæg er oprindeligt udformet i april 2007, men det er ikke altid, jeg når at udgive alting, især når der skal samles mange billeder. Men det nager mig.

Hjernebaner

Efter min mor døde, spillede jeg sudoku på iPhonen det meste af en uge, indtil jeg opdagede, at det var de samme 25 baner, jeg spillede om og om igen. Så jeg bestilte den udvidede pakke, men holdt op, da jeg ikke mærkbart kunne forbedre mine gennemsnit længere (se fig. 1). Mine ekspertresultater blev også negativt påvirket af at lave de hurtige, simplistiske baner, hvis jeg da kunne koncentrere mig om de svære. Derefter gik jeg over til at løse The New York Times Crossword Puzzle. I fredags (kl. 16.23 lokal tid) havde jeg den 73. hurtigste tid. Det er rimelig godt. Fredagskrydsen er svær. Nu er jeg gået tilbage til sudokuerne, men kun i ekspertudgaven, og hver gang jeg løser en, tænker jeg på min mors død og hvor meget, min far irriterer mig, alt imens mine sluttider rasler ned.

Fig. 1

Dødbold

Man skulle have haft drenge. Hvis man sætter en bold til at hoppe, er drengene beskæftiget. Hjemme hos mig, hvis jeg sætter en bold i bevægelse, er der ingen, der reagerer.



Ingen går ind over til mine afleveringer. Ingen rykker fri. De lader den gå død.

Nye fiaskoer, 8 . del

Jeg holdt fernisering i provinsen. Der kom én gæst og min moster, men hun måtte gå tidligt, fordi hun skulle videre i teatret. Den anden gæst, den ene, blev til gengæld samtlige to timer. Det var svært at finde samtaleemner så lang tid. Galleriejeren var ude at slå købstadens historie op på Wikipedia for at tjekke en pointe.

Jeg ville ønske, jeg var mere Trampedach-agtig, så jeg kunne have drukket mig fuld og smidt noget ud af døren, men hvor sjovt er det, når ingen kigger på?



Så skulle jeg holde samtalen gående hele vejen hjem igen over broen. Jeg fandt derved ud af, at min chauffør f.eks. elsker at løse kryds-og-tværser. At han ikke går så meget ud og godt kan lide at ligge på sofaen.
Spørgsmål: Hvad laver du for sjov?

Jeg tog kun derover, fordi han kørte. Ellers havde jeg fandme heller ikke gidet.


Konklusion: Det var faktisk en meget nedslående oplevelse, og her var jeg bange for at sælge for billigt. Jeg var bange for, at jeg ville sælge ud og ikke have noget tilbage. Det kræver faktisk lidt at hive sig op fra igen. Men det var meget rart at se min gamle moster. Hende ser jeg ikke så tit.

Upassende

Det var så pinligt: jeg sad inde i stuen og lyttede til min datters (14) nye projekt eller så hendes kortkunster, og så kom der de her høje kneppelyde fra underboen – hvorfor laver kvinder så meget larm? (visse evolutionsforskere siger, det er for at tiltrække andre mænd i stammen, så de kan komme og skyde deres spunk ind i mixet*)) – men nu siger min kone, at de lige har fået en lille baby dernede.

*) Christopher Ryan & Cacilda Jethá: Sex at Dawn: The Prehistoric Origins of Modern Sexuality (HarperCollins, 2010).

Videnskab i hverdagen

Her er, hvad der sker, når man lader en tegneserie stå ude på badeværelset:

Det er ligesom det hygrometer, man kan lave af en grankogle:

Eller af en papirstrimmel, der er behandlet på den ene side:

For indviklet til at jeg ville have lavet det.

Forklaring: Bibliotekstegneserien udvider sig ved stigende luftfugtighed og slår sig, fordi omslaget er lamineret udvendigt (men ikke indvendigt). (Af samme grund bør man grundére begge sider af en masonitplade, før man giver sig til at kunstmale på den.)


Litterært nedslag: Linie fra Davis Sedaris' Naked (god bog), jeg læste i dag: "...especially in North Carolina, where by mid-March the humidity is fierce enough to curl paper" (s. 67, min fremhævning).

* * *

UDVIDET NOTEAPPARAT & BONUSMATERIALE!
Jeg havde en en bog med de her eksperimenter (og de samme illustrationer), som jeg læste fetichistisk i min barndom. Og nu, takket være nettet, og også folkebiblioteket (for at finde ud af, at det hedder et hygro- og ikke et barometer), har jeg fundet den igen: 204 Simple Science Experiments ca. hed originalen (ved ikke, hvad den hedder på dansk).

Det er de samme eksperimenter, der stadigvæk optræder i alle den slags bøger, men jeg kan bedst lide de gamle, formelle illustrationer. Nu om dage er tilsvarende instruktionstegninger mere hysteriske:

Tsk, tsk.

Her er et par stykker til fra bogen:

Appelsinskalsundervandsbåd.

Den eksploderende sten. Har jeg altid haft lyst til at prøve.

Bue i vandet.

Er de ikke bare fede? De får det til at se ud som om, det virker.

Ligesom Al Jaffees opfindelser fra MAD:

År forud for sin tid (1979).

Eller Serafin-bøgerne:




Tegninger af Philippe Fix. Peddersen og Findus (ikke gengivet her, fordi de ikke hører hjemme i mine erindringer) har noget af det samme.

Franquin gjorde også et stort nummer ud af, at Vakse Viggos opfindelser skulle se ud som om, de rigtig kunne virke:



Han havde en forkærlighed for køretøjer.




Franqueringsmaskine (tihi!)


Verdens bedste tegneserie. Hvem gør så meget ud af sine tegninger nu om dage? Hvem har tid? Hvem har råd?

En anden tegner, der også var god til det, var Richard Scarry:





Alle hans køretøjer og maskiner ser rigtige og mekanisk funktionelle ud.

Det er på mange måder det omvendte af den modernistiske UPA-stil (behandlet i et tidligere indlæg).

Ingen grund til at uddybe

Jeg sad og så kunstskøjteløbpræmieoverrækkelse med min datter (13) over morgenmaden med ham der kommentatoren, der lyder som en Magasin-ekspedient.
– Kunstskøjteløb er ikke så mandigt, sagde jeg.
– Hvad mener du? sagde hun.
– De har pailetter på.

Hun er heldigvis moderne og har ingen fordomme. Og så lærte jeg hende om, hvor godt sport er for at lære om stereotyper*). Jeg kan læse sporten i avisen på tysk. Det er altid det samme, der står.


*) Kinesere er en mængde, østeuropæere var robotter, afrikanere er ren fysik, europæere har overblikket etc. etc. etc. Digt selv videre.


Slap Shot (1977).

Brændende bobler

Et videospil er meget godt, når man ikke gider tænke på noget. For tiden spiller jeg det her på min telefon:


Bubbles Lab (jeg er gået i stå på bane 25).

Jeg spillede det i dag i toget og glemte at stå af på min station. Så kom billetkontrolløsen.
– Jeg skulle have været af i [navnet på sidste station]. Jeg skal møde min mor på hospitalet.
– Du slipper denne gang, men sig det ikke til nogen.
– Tak, det er en hård nok dag i forvejen, sagde jeg, men der var hun halvvejs nede gennem den tomme vogn.

Ikke at det havde gjort nogen forskel. Jeg er forberedt på det værste i dag.


Her er mine telefontegninger fra i går aftes under samtale med min mor:

Jeg vil være mig i stedet for mig

Jeg føler mig så flad og tom, og nu ved jeg hvorfor: jeg har ikke lavet andet end at arbejde hele året, og nu har jeg ikke så travlt. Alligevel nåede jeg ikke længere end til at tænke dét, før der kom nye jobs ind ad slisken til min mørke fangekælder. Det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig, mit liv skulle være, men nu sidder jeg i det.

Min datter, der er så ung, spurgte endnu engang: – Hvorfor laver du sådan noget kedeligt arbejde?
Og ved gud, jeg havde intet ordentligt svar. Ordene undslap mig, og jeg måtte ty til tegneserie-lignelser: – Tænk på Vakse Viggo, han er altid ved at falde i søvn over sit arbejde.
Men det er ikke noget godt eksempel at foregå med. Det ærgrer mig på den måde ikke at være noget.

Nu vil jeg gå ned og købe nogen cigarer, så jeg desto tydeligere kan smage mit selvhad og tilværelsens meningsløshed.

Jeg ved heller ikke, om jeg har tænkt mig at gøre det, jeg vil hellere lade være.



Senere bankede hun mig i Tank Trouble under hånende tilråb: – Du er for gammel, lad ungdommen komme til [parafraseret]. [...] Der er ingen, der siger "luk arret" mere. Det hedder bare "luk". Ha, hvis Burkan hørte dig nu!
– Ha! sagde jeg, – du bankede mig ikke med det dobbelte [50-26]. Derfor vandt jeg. Godnat!

Blindt nedslag

Jeg har fået en vane med at stoppe op i gården på vej tilbage fra lokummet og tyre en snebold over taget og ud på gaden (ude af syne). Jeg er ikke ude på at ramme nogen, jeg vil helst have, at snebolden lander lige for fødderne af nogen og giver dem noget at tænke over.



Og holder dem på tæerne.