Jeg glæder mig til en hvid elektrisk fremtid

Jeg mener ikke noget med hudfarver, men når bilerne summer lydløst, og der er renere. Jeg elsker elektricitet. Og jeg gider ikke spare på det. Jeg synes bare, det er åndssvagt at brænde kul af for at bruge min computer.

Rygning virker steampunk, som om det hører til i en tid med damplokomotiver. Ligesom bilerne spyer udstødning, går folk rundt og ryger af deres eget lille rør. Tænk at tage sine stoffer til sig på den måde – ved at brænde blade af – i vor tid. Ligesom huse med skorsten. Hvornår holder børnene op med at tegne dem?

Oplyst

Mobiler er virkelig vor tids smøger. William Gibson har skrevet om, hvordan de definerer vores kropssprog i det offentlige rum:

She hung up before he could say goodbye. Stood there with her her arm cocked, phone at ear-level, suddenly aware of the iconic nature of her unconscious pose. Some very considerable part of the gestural language of public places, that had once belonged to cigarettes, now belonged to phones. Human figures, a block down the street, were no longer smoking. (Zero History, p. 103.)

De lyser oven i købet ansigtet op, ligesom når nogen tænder en cigaret, hvilket ser godt ud på billeder:


Chris Ware.


John Held, Jr.




Er du afhængig af din telefon?

• Er det første, du gør om morgenen, at række ud efter den? (Tjek.)
• Ligger du med den i sengen, før du sover? (Tjek.)

Jeg er. Nu vil jeg have en iPad, der er en mildere og rundere, mere dvælende nydelse, som at skifte fra cigaretter til pibe.


Desuden: Og man kan altid tage telefonen frem, når man keder sig, ligesom cigaretter. Find selv eksempler fra din hverdag.

Sammenkørt

Til dem af jer, der kender mig: I kan godt begynde at vælge side, min skilsmisse er nært forestående.

Lied

Når jeg bliver lagt i jorden,
er det i orden.

Den brede

Min kulturelle indflydelse har atter gjort sig gældende: Adidas lancerede i sidste uge en Copenhagen-model (undskyld reklamen) i præcis de farver, jeg har påvist som værende de sande danske. (I hvert fald københavnske. Jeg kan ikke udtale mig om resten af landet. Jeg tjekkede min Analytics: Jeg har 1 læser uden for det storkøbenhavnske område og ingen i Jylland. Jeg har ikke begreb om, hvad folk tænker på rundt omkring i landet eller ude blandt den brede befolkning, thi jeg er meget elitær. Og har sorte tæer og skyder med mit kulturelle propgevær.)

'Osama bin Falafel'

Her er et forskud på min tiåret for 9/11-tale

Et par dage efter 9/11 stod der dét på en container på Nørrebro: "Osama bin Falafel". Så vidste jeg, verden ville være okay.



Tak.

Frysegodt

Før min svigermor døde, lagde hun mad i fryseren til min svigerfar: 27. maj 2015, forloren hare.

Det kan heller ikke overraske mig at hun sagde dét

– Det er nok ikke helt tilfældigt, sagde jeg.

– Det vidste jeg, du ville sige, sagde min kone.

– ...Nåh, sagde jeg, og så følte jeg mig så træt og gammel. – Og hvis vi går ind og elsker om lidt, vil du også vide hver eneste bevægelse, jeg laver, tænkte jeg. Jeg sagde det ikke.

Lad være med at være dum

Under min nye gurus udefrakommende blik pakkede jeg min nye laptop ud, der havde stået to måneder ovre ved siden af kasserne med min mors billeder og breve og andre ting, jeg ikke gider kigge på.

To måneder er en evighed i computertid. Den er allerede forældet.

Det har jeg lige bestemt

Når jeg begår selvmord, skal det være til tonerne af Tom Jones.



Gerne She's a Lady. Meget filmisk.

Fremsyn, del II

Min kone vil have, jeg skal tegne en livsforsikring. Men det har jeg altså ikke tænkt mig. Hvad får jeg ud af det?*) Tænk på børnene, siger hun. De må klare sig selv, det styrker karakteren. Ellers er de ikke opdraget godt nok.
– Tegn selv livsforsikring, siger jeg, men hun nægter. Det er klart.

*) Jeg kunne ikke finde på at vædde på, at jeg skulle dø tidligt.

I øvrigt har jeg ikke brug for livsforsikring. En shetlandsk spåkone fortalte mig, at jeg kommer til at leve et langt liv. Det kunne hun se på stregerne nede ved håndleddet. Jeg tror bare, hun havde lyst til at holde mig i hånden. Hun blev ved med at trykke min hånd (hhv. højre og venstre for fortid og fremtid) mod sit bryst i den mønsterstrikkede uldtrøje.



PS Min far havde engang en livsforsikring, han betalte til, indtil han tog alle pengene ud af den igen, da han stod og manglede.

Lige meget hvad

***
I år var året, hvor jeg for alvor måtte forlige mig med tanken om, at mit sexliv er omme og jeg aldrig bliver lykkelig.


***

Vrede læsere tager til gaderne

***
Ind i mellem er der en læser, der siger til mig: Tag dig dog sammen, mand. Stop det klynk.

Men jeg har ikke tænkt mig at tage mig sammen. Og når mit klynk stopper, stopper bloggen.

Så vil I savne mig. Åh, hvor er mit klynk, når jeg trænger til det? vil I sige. Så er det jer, der vil klynke.

Folk vil gå gennem gaderne: Klynk! Klynk! Klynk! Klynk! Vi vil have noget mere klynk!

I vil kun have det klynk, I selv laver.

I mine drømme.

Så vil I se, hvor sjovt det er.


***

Hvorfor kun forbyde én kropsvæske? Det virker ulogisk

***
Der er en regel i fodbold (og anden sport) om, at en spiller ikke må bløde eller have åbne sår på banen. Men der er ingen lov mod at snotte. Man må ikke spytte på modstanderen selvfølgelig, men man må gerne have snotten løbende ud af næsen. (Og der ligger vel en smittefare i at tørre sig om næsen og senere skubbe en modstander i ansigtet med hånden f.eks.) Jeg forestiller mig en fremtid, hvor dommeren peger ud mod sidelinien, så spilleren kan løbe ud og få pudset næse, eller bedre endnu selv går over og pudser spillerens næse i sine gule og røde (engangs-)lommetørklæder.
– Kom her, min dreng.
– PSCXRCHTZZZSCCHHH!





Manglende billedmateriale: Her skal man forestille sig en slowmotion-optagelse af en norsk langrender nærme sig målstregen med snotten dinglende som en metronom fra næsen.
***

Roland Stinkfod-massakren

***
S-tog & sidste dag på havnen

Jeg ved snart ikke, hvad der er værst: at være omgivet af unge mennesker eller gamle mennesker. De unge mennesker larmer mere, men de gamle ryger flere cerutter.

De gamle larmer også: – Hvorfor er her ikke et jazzorkester? (illuderer lyden af en trompet á la frøen Kaj).

Vil nutidens unge også sidde sådan en dag: – Hvorfor er her ikke noget tekno? Dumf-dumf-dumf-dumf! og poppe K og forskellige veterinære bedøvelsesmidler, mens alle andre folk er på noget genmodificeret?

Og det er hvis man er heldig – at leve længe nok til at se dét. Du store! Det er da godt at have noget at se frem til.


PS Og 80-årige human beatboxes og pensionister, der spiller luftguitar.


Tony Millionaire: Maakies. Klik og forstør.
***

Uomtvisteligt

***
Hvis det viser sig, at man får kræft af Nettos spaghetti, er jeg en død mand.


I videoen her slås den svenske kok med en skål spaghetti. For kendere.
***

Noget i tiden (II)

***
Den ultimative yuppie
Er der ikke nogen, der gider påpege, hvor meget skuespilleren Christian Bale ligner George W. Bush? Det var ham, der skulle have spillet hovedrollen i W.

Bemærk, at Bales opstigen til berømmelsens tinde præcis afspejler George Bushs. Er det fordi, han ligner ham? Kan det tænkes? Bale excellerer i yuppie-roller. Hans gennembrud var i American Psycho, der kom ud i 2000. George Bush er Patrick Bateman, den ultimative yuppie.

Konklusion: Alle Christian Bales roller, selv som Batman, afspejler George Bush II.


Anders And som præsident
Er der nogen, der husker Duck Tales (1987-90)? Jeg tænkte altid på, hvor påfaldende det var, at Anders And – den centrale and, ham over hvem alle de andre ænder er bygget – var fraværende fra den serie.*) I stedet var Onkel Joakim hovedpersonen – men bemærk, at det var i Reagan/Bush-årene – som en afskygning af eller et led i propagandaen for, at lederen kunne være gammel, men stadig dynamisk. Bill Clinton var Anders And. Han endte også med at klumre det hele.

*) Erstattet med den irriterende, ensidige stråand Henry Haleror eller hvad han hed (se foto t.h.).


Fremtiden nu
Mange har bemærket de mange afrikansk-amerikanske præsidentroller, der har været i amerikansk film og TV i senere år, f.eks. i 24 (ikke at jeg har set den, niks om jeg gider) eller The Fifth Element. Hvis præsidenten er sort (eller kvinde, jvf. Lilo & Stitch), ved man, det er science fiction. Sådan plejede det at være. Men nu har vi altså en, mine venner. Jeg troede aldrig, jeg skulle se det. Og det gode er, at man så kan tænke over, hvor lidt det betyder, hvordan man ser ud (race, fregner), samtidig med at det betyder enormt meget, hvordan man ser ud (skønhed, attraktivitet).


PS Okay, her står, at Oliver Stone oprindeligt ville have Christian Bale til at spille W., men han sprang fra. Det gør dog på ingen måde mine pointer overflødige. Jeg kan bare omformulere den første sætning af dette indlæg.
***

Balladen om min Mickey Mouse tee

***
Jeg blev glad for at se dette billede af den internationalt kendte modedesigner Marc Jacobs i The NY’er for nylig, fordi jeg engang ejede den samme T-shirt.

Jeg købte den for $2 (dyrt!) af en hjemløs fyr på 1st Ave og tog den på til en fest hos Brrr. Og her kommer cluet: Jeg vidste, at hans ven Stan ville være der. Stan arbejdede for Isaac Mizrahi og havde altid corny T-shirts på.

Hans veninder sagde: – Hvad siger du så, Stan? Du har tabt.

Ganske rigtigt: min var bedre. Han så skamfuld ud.

Episoden illustrerer min suveræne, instinktive fashion-sans, der altid er forud for sin tid. En foregangsmand er jeg (undtagen hvis man spørger min kone, der ikke synes en cardigan skal have huller på ærmerne, men som min ven Jay-O sagde engang, før han fik en ny kæreste: – Når man møder dem, vil de have en punker, og senere vil de have, man skal ligne en bankmand).

*

Stan arbejdede i modebranchen og talte gay, men han var ikke gay. Det scorede han en masse piger på.

Han var meget stille og rolig, troede jeg, men Brrr sagde, han skiftede personlighed, når han rigtig drak, og kom i slagsmål på barer. Men det var vist efter, det ikke gik ham så godt inde hos Mizrahi og på aktiemarkedet.

Hvor mon han er i dag? (Han bar også en flippet brille, som sig hør og bør.)
***

Forsnævrede horisonter

***
På et tidspunkt meget snart løber jeg tør for penge. Jeg bliver nødt til at forlade mit værksted her for at spare penge, men det er svært, når man har vænnet sig til højloftet.

Det tager fem minutter at vænne sig til luksus, men en evighed at vænne sig til en levere levestandard.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

*

Jeg får aldrig solgt min kunst. Markedet er nede, og der er ingen, der vil have den. Det føles latterligt at lave noget, ingen vil have. Det føles endnu mere latterligt at bekymre sig om ikke at lave noget, ingen vil have.

Der var en gammel tv-serie med Max von Sydow og Liv Ullmann efter en roman af Sigrid Undset om de her kunstnere, der altid spørger hinanden: – Hvordan går det med arbejdet? Eller værket? Det tænker jeg tit på, når jeg er træt i hovedet.


Andre ting jeg tænker på, når jeg er træt i hovedet:

– En mand jeg engang så på The Upper East Side, mens der stadig lå bunker af sne på jorden, en bredhovedet middelhavsmand med grå romerske krøller, der snakkede med en yngre kvinde. Jeg husker det, fordi han havde blanke, sorte joggingtights på. Spørg mig ikke hvorfor.

– Parkeringspladsen på Teknisk Forvaltning i ______ Kommune, hvor jeg kørte med ugeaviser.

– Oslo Plads i gråvejr på vej ned mod Bergensgade.

Selv mine deja-vu’er har dejavu’er.


Den fikse op-art'ede GIF her er nuppet fra Grow-a-Brain, en blog der dukker op hele tiden på den gode måde, når man Googler.
***

Tripoli©®™ – slå mønt på Københavns hashturisme

***
Christiania er Københavns største turistattraktion (jeg tror ikke på det er Tivoli). Derfor er det åndssvagt at prøve at lukke den. Man skal bare tænke på Christiania som en hash-forlystelsespark. Et Tivoli for hash. Jeg foreslår således at omdøbe Christiania til "Tripoli" ©®™. Der bevares og normaliseres på en og samme tid – alle er glade, og København får to smukke forlystelsesparker naturskønt beliggende ved det gamle voldanlæg.

Elegant.


Tripoli©®™ – en hashpendant til Tivoli.

Andre lighedspunkter: Ligesom Tivoli har sine parkbetjente, går der også betjente omkring på Christiania og stresser gæsterne.

I øvrigt kan jeg aldrig gå i Tivoli uden at se og navnlig lugte nogen, der sidder og ryger klumpen nede ved springvandet eller bagved koncertsalen.


***Ganske snedigt fundet på, ikke (Tivoli/Tripoli)? Jeg burde have penge for det her.***
***