Viser opslag med etiketten letkøbt poppsykologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten letkøbt poppsykologi. Vis alle opslag

torsdag den 13. marts 2008

Henholdelse

Nogen gange – for overhovedet at få noget udrettet – venter jeg med at tisse, til jeg har udført eller er begyndt på en given opgave.

Det er et trick for at narre mig selv til at komme i gang, ellers kunne jeg jo ikke bestille andet end at løbe frem og tilbage hele tiden i betragtning af al den kaffe, et velkendt diuretisk middel, jeg drikker.

Nu er jeg f.eks. ved at pisse i bukserne, men jeg vil lige have det her ud først. Det er åndssvagt, men det er sommetider det eneste, der virker.

Betyder det, at jeg er "urinær-retentiv"? Og hvad får jeg ud af det?

Jeg udskyder alt. Det må være det, det handler om i grunden.

Så længe jeg udskyder alt – alle beslutninger, så mange gerninger som muligt – kan jeg bilde mig ind, at jeg udskyder det værste af alt: døden. Det er psykologi (lydeffekt af kukur.)

Jeg har dybest set kun de problemer, jeg skaber for mig selv. Jeg kan ikke engang bebrejde mine forældre særlig meget.

fredag den 7. september 2007

Jeg er træt af at høre musik

Jeg ser Dr. Phil, medens jeg folder tøj.



(Jeg kan godt lide at se nogen, der har det værre end mig selv og altid vil have det.)

fredag den 27. april 2007

Overdreven selvopfattelse ved at sidde alene foran computeren

Folk opfører sig anderledes på nettet, end de ellers ville. The New York Times beskriver denne mangel på hæmninger (disinhibition). Det passer også meget godt på noget af bloggeriet:

“In a 2004 article in the journal CyberPsychology & Behavior, John Suler, a psychologist at Rider University in Lawrenceville, N.J., suggested that several psychological factors lead to online disinhibition: the anonymity of a Web pseudonym; invisibility to others; the time lag between sending an e-mail message and getting feedback; the exaggerated sense of self from being alone; and the lack of any online authority figure. Dr. Suler notes that disinhibition can be either benign — when a shy person feels free to open up online — or toxic, as in flaming.”

The New York Times, 20. feb. 2007 (mine fremhævninger) (LINK).
Det kan godt være, man skal være tilmeldt nytimes.com for at komme igennem på linket, men hvorfor ikke også være det?

Note: Læg mærke til, at det har taget mig over to mdr. at postere dette citat! Mit tempo er glacialt (før den globale opvarmning).