Viser opslag med etiketten visioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten visioner. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2011

Pudesnak MMXI


Jeg researcher min nye bog: Hvor sjovt er dit parforhold? 20 nemme løsninger der vi få dig til at smile igen.


Der er noget, jeg tænkte på. Det kunne være sjovt, i stedet for at springe ind i det nye år, at komme samtidig.

– Det er der med garanti allerede nogen, der har gjort.

Jeg kunne sagtens alene. Det skulle være en smal sag. Men sammen, det er en udfordring.

Man kunne forberede sig ved at komme til Tv-avisen.

– Jeg tror, jeg ville blive distraheret.

– Tv-avisen, god aften…




– Ih ja, foran børnene og moster og lille Balthus.

Jeg mener det hypotetisk, på sigt. Det er visionært.




– Nå ja, der er jo champagneflasken, det minder lidt om.

Og hvad er så proppen, pikhovedet der flyver af?

Jeg lavede engang en tegning af et pikhoved, der flyver af i orgasmeøjeblikket og rammer en i øjet.

fredag den 16. december 2011

Fwd.


Jeg drømte at jeg gik på stranden med
Lars Bukdahl i hånden.
Hey Lars, sagde jeg, må jeg ikke låne din
Gamle Nick fra Trumf-serien?
Han lo under den bredskyggede hat.
Bagefter ristede vi pølser,
hans: kalkun, min: tofu.
Vi svømmede og dykkede mens hvalerne
sang.



mandag den 28. november 2011

tirsdag den 4. oktober 2011

Voice Memo


Digteren ser ud af vinduet og forestiller sig, at han boller en kvinde i en stram rød regnfrakke med lyserøde hjerter
Digteren går i bad
Digterens hår er en stor hvirvlet masse
Digteren går ud af badeværelset
og hen til sin diktafon nøgen
forbi vinduet
Digteren har igen siddet og læst i et blad i stedet for at gå på arbejde
Nu tager han diktafonen med sig tilbage til badeværelset forbi det åbne vindue.

søndag den 2. oktober 2011

Kapitel XXVII af min næste roman


Jeg har nu to dage i træk prøvet at blive kørt rundt i bil af grænsepsykotiske førtidspensionister.

På vej til forbrænderen.

Mig: Der var engang, jeg stod og pissede, og mens jeg pissede, slog jeg en skid, og mens jeg gjorde det, slog jeg en bøvs. Det var fantastisk. Det er aldrig sket siden. Jeg tror, jeg var 17 år.

Jeg husker det så tydeligt, det var i løvtunnelen på vej ned til stranden.



Firserkoryfæet: Jeg prøvede engang at drikke et glas vand, samtidig med at jeg tissede. Det var en højst mærkværdig fornemmelse.

Og så var der nogen på bagsædet, der nævnte noget om en arbejder, der havde pisset nede foran Arken.

– Han skulle have pisset indenfor, så havde det været kunst.

Mig: At pisse er ingenting. Man skal bare drikke en masse væske. Men at fløjte foran alle folk, det er svært. Forestil jer en mundmuskulaturkontrol, det kræver. Kim Larsen kan gøre det. Roger Whitaker. Jeg kunne ikke fløjte foran 200 mennesker.

– Jeg kan slet ikke fløjte, lød det fra bagsædet.

Mig til firserkoryfæet: Det ville være fantastisk, hvis du kunne pisse og drikke samtidig og blive ved, ligesom cirkulær vejrtrækning når man spiller didgeridoo. Det ville jeg betale for at se. Jeg skulle gerne hente vand til dig.

Jeg forestillede mig, at han havde en tank og en slange.

Nu var vi der snart.

fredag den 30. september 2011

Nervepirrende nødaktion


Nu har jeg to gange smækket mig selv ude af mit rum og været nødt til at klatre ind ad en åbning over døren, hvor et stykke gipsvæg kan løsnes, og hen over en 50 cm bred hylde. Der stikker en lang skruespids op midt i hylden, og det er ubehageligt at tænke på at spidde låret på skruen og hænge dér hele natten med hovedet nedad og have tabt min telefon ud af lommen, eller at låret bliver flænset op, mens jeg styrter til jorden. Det var heller ikke rart i første forsøg at sidde foldet sammen på midten overskrævs på hylden med klunkeposen mast flad som et bryst i et mammografi-apparat, da lyset gik ud på gangen, og jeg ikke kunne finde trappestigen med tåen.

Til gengæld har jeg i begge tilfælde været meget opmærksom på at gennemtænke alle bevægelser flere ryk frem med sikkert håndfæste, Måske skulle jeg begynde at dyrke rockclimbing.



onsdag den 28. september 2011

Bolle & boble


Hvad fanden, tænkte jeg, der ligger sguda en pakke kondomer. men det var heldigvis bare tyggegummi.



Sådan er det så nemt at tage fejl. Der findes faktisk også nogle kondomer, der hedder Sensis.

Ved kassen i Kvickly har de en hel gummiafdeling:



Jeg forestiller mig en udlænding, der har taget fejl i skyndingen: – Hva' fanden! (What the...!)
Så siger hans kæreste: - Den ordner jeg! Gnaske-gnaske!! Pff! Pff!

Ingen krise må gå ubrugt hen.


Addendum A



Jeg kan også godt lide sammenstillingen af ostestrenge og kondomer. Det får mig til at tænke på den ståltrådsbøjle, man bruger til at skrabe belægninger af tungen med eller i dette tilfælde ost bag om nakken.

fredag den 10. juni 2011

3. akt, scene 2


I min genindspilning af Repitilicus, som jeg omdøber Reptilicon©®™ for at undgå copyrightproblemer*), skal uhyret stoppe op og drikke af den store Tuborg-flaske.


*) Alternativt Reptilimus©®™. Eller Reptilipus©®™. Eller Reptilikurt©®™.


En monstergod idé.

fredag den 20. maj 2011

Scenario


Første akt, scene 1: I det lille hjem

– Goddag, min lille nørklemand, vil hun sige, når hun kommer ind ad døren og nuldrer mig i håret.
– Hej skat, har du tjent en masse penge?
– Ja. Men det vigtigste er, at jeg har reddet liv.
– Fedt. …Jeg har foldet tortellinier!


Billednote: Jeg har den her på dansk et sted. Skal lige finde den.

mandag den 16. maj 2011

Lied


Når jeg bliver lagt i jorden,
er det i orden.



tirsdag den 10. maj 2011

Overgang


Jeg er begyndt at frygte, at min kone vil overhælde mig med olie og sætte ild til mig om natten.

Det er manglen på intimitet.

I nat strejfede hendes hånd min ene kølige balle. Der gik gnister igennem mig.



torsdag den 5. maj 2011

Kvindelige bassister ser godt ud


Jeg burde ikke sige det, men nu gør jeg det bare alligevel – min inderste hemmelighed

Jeg har en bekendelse ang. mit indlæg af 18.1.2011 ("Øremén"): Jeg er forelsket i bassisten fra Raveonettes. Jeg har været forelsket fra det øjeblik, jeg først så hende. I en video i 2002. Hun er for mig at se den fuldkomne kvinde. *)

Jeg har ikke set hende siden.



I det hele taget har jeg noget med kvindelige bassister. Jeg mødte en kendt en i Centraleuropa, der var enig med mig i, at der er noget grounded over kvindelige bassister. Mandlige (lead)guitarister ser ud som om, de spiller pik, sagde hun. Men kvindelige bassister… Jeg ved ikke, det er noget med urkræfterne. De tager sig bare godt ud.

Sådan har jeg det bare. Det er ikke noget, jeg kan ændre eller gøre noget ved. Jeg er hooked.

Tak.



*) Lad os nu sige, at jeg var et rumvæsen (eller et perfekt væsen som i Det femte element), der kom ned på jorden, måske fordi min hjemplanet manglede vand eller spinat. Okay, ville jeg sige, hende nupper jeg til at sidde ved min side i paradis. Eller hun kan spille bas, mens jeg fører rumskibet.

Tåtappende lykke.




PS
Jeg kan også godt lide cellister, men ikke i nær samme grad. Måske er det størrelsen på instrumentet. Michala Petri siger mig f.eks. ikke noget.


PPS
Dette er det fjerde indlæg, jeg forfatter om emnet. De andre har jeg krøllet sammen. Det sidste lød: Mød mig ved den gamle eg...

søndag den 1. maj 2011

Min seksuelle fantasi


Min seksuelle fantasi er at stå øverst i en trappeopgang og sperme ud over gelænderet og ned i øjet på en, der står nede i stuen ved postkasserne. Hvis jeg ikke rammer første gang, vil jeg have lov til at gøre det om.



torsdag den 21. april 2011

onsdag den 16. februar 2011

Nyt mål, nye udsigter – curareblæk


Min gode ven, den statsanerkendte, etablerede kunstner, skrev til mig fra Fjernøsten, at jeg burde blive satiriker. Han har altid travlt med gode ideer til, hvad skal jeg lave ("mal fire meter høje billeder", "lad os starte et samarbejde om at male ligesom Hannibal Måne", "søg ind på forfatterskolen, forfattere behøver kun arbejde to timer midt på dagen"), og jeg siger altid jaja. Men satiriker, dét kunne jeg godt tænke mig at være. Så kan jeg "spidde folk på min giftige pen".

torsdag den 3. februar 2011

Nye fiaskoer, 8 . del


Jeg holdt fernisering i provinsen. Der kom én gæst og min moster, men hun måtte gå tidligt, fordi hun skulle videre i teatret. Den anden gæst, den ene, blev til gengæld samtlige to timer. Det var svært at finde samtaleemner så lang tid. Galleriejeren var ude at slå købstadens historie op på Wikipedia for at tjekke en pointe.

Jeg ville ønske, jeg var mere Trampedach-agtig, så jeg kunne have drukket mig fuld og smidt noget ud af døren, men hvor sjovt er det, når ingen kigger på?



Så skulle jeg holde samtalen gående hele vejen hjem igen over broen. Jeg fandt derved ud af, at min chauffør f.eks. elsker at løse kryds-og-tværser. At han ikke går så meget ud og godt kan lide at ligge på sofaen.
Spørgsmål: Hvad laver du for sjov?

Jeg tog kun derover, fordi han kørte. Ellers havde jeg fandme heller ikke gidet.


Konklusion:
Det var faktisk en meget nedslående oplevelse, og her var jeg bange for at sælge for billigt. Jeg var bange for, at jeg ville sælge ud og ikke have noget tilbage. Det kræver faktisk lidt at hive sig op fra igen. Men det var meget rart at se min gamle moster. Hende ser jeg ikke så tit.

tirsdag den 1. februar 2011

Stimulerende øjenæblesex


Har nogen folk øjesex? Med megen væske at gnubbe øjenæblerne mod hinanden?

Jeg havde en drøm i nat, hvor nogen skulle have fat i noget inde i mit øje.

Det må være ret vildt.

Jeg spørger øjenlægen om det, når jeg alligevel er der.

Spørgsmålet er, om det overhovedet fysisk kan lade sig gøre, eller om pandebenet kommer i vejen.


Via GIF Anime

Der er videoer på nettet af folk, der slikker hinanden i øjnene, men det er noget andet, og det er ikke noget, jeg går ind for.

Som regel, hvis man tænker på noget, nogen kan gøre med kroppen, er der allerede nogen, der har gjort det. Hvis man kan forestille sig det, er der højst sandsynligt allerede nogen, der har gjort det.

torsdag den 27. januar 2011

Spred dem


Min ven 2mason skrev engang til mig: "Spred dine vinger og flyv." Det var 12 år siden. Og her sidder jeg stadig på mit eksistentielle das, medens andre knejser på Parnas. Alle døgnets timer jeg livsløgn bedriver. For jeg er intet, til intet er jeg blevet. Det ærgrer mig i grunden, altid at måtte tage min føde på bunden i stedet for i samfundets øverste stratosfære, hvor jeg føler, jeg bør være. Jeg ville være et bedre menneske, hvis jeg var succesbeskinnet. Så skulle I høre! Der var ingen ende på det, jeg ville gøre. Hvem der ku'.

På den anden side er det helt sikkert en fordel ikke at være ødelagt af for tidlig succes.

Men det er mere holdningen til det at kaste sig ud og svæve uden at bæve. – Se, der svæver Gudsrost ville folk sige.
– Han er mit idol, ville børnene stolt betro hinanden.
– Han er en gud, ville kvinderne sige og smække med læberne, og mændene ville grynte: – Skulle det være noget særligt?, men inden i ville de misunde og elske mig på en ikke-homoseksuel måde.


- Er der nogensinde nogen, der har tænkt på mig, mens de onanerede?

tirsdag den 28. december 2010

Hovedbrud


Jeg vil gå i dyb meditation for at finde ud af, hvad jeg skal købe for fradrag før nytår.



Der er ikke noget, jeg har brug for, men jeg har ikke råd til at lade være. Jeg er ude i sånoget som en A3-scanner. Jeg gider ikke købe en iPad, før der kommer kamera i, men så skal I ellers se grafik. Min hemmelige drøm er, at jeg kan bruge den til at lave tegneserier på. Så vil jeg have en lomme i mit skræddersyede tøj ligesom David Hockney og slæbe den rundt som en skitsebog. Som om jeg nogensinde tog nogen vegne hen.

Det minder mig om dengang, min far ville købe en rejseprinter. – Hvad vil du bruge den til, sagde jeg, – printe ting i S-toget?

Jeg havde svært ved at forestille mig en reel anvendelse. Han har altid været en meget visionær senior.

Jeg burde invitere ham ind, nu det er jul, men jeg ved ikke, om mit nervesystem kan holde til det.

Hvad ellers? Et stort møbel? Jeg kan ikke fordrage at bruge penge på møbler og laver dem hellere af forhåndenværende materialer.

Måske en laptop, selv om jeg har? Jeg kunne jo altid købe en og så tage den tilbage, hvis jeg skifter mening.

Det er en hovedpine. Jeg er meget. meget distraheret over for min sande mission for tiden. Dels er det jul, dels er jeg umulig. Hvis jeg kunne tage mig sammen, gad jeg i hvert fald ikke skrive det her gejl. Hvor sørgeligt. I skal ikke tage jer af mig, jeg er langt ude.

Jeg har lyst til at græde.

Måske går jeg ned og køber en cigar.

Det ville være en bedre historie, hvis det var heroin. Mit nytårsforsæt er at drikke mere. På forskellige tidspunkter af døgnet. Jeg morer mig ikke nok.

Jeg er
parat til en total perspektivudvidelse.

Tak til jer, der holdt så længe som hertil, I er den hårde kerne. Fortjenstmedaljer, fortjenstmedaljer. Til alle! Store og små. Og nu afsted:
wiiiiiiiiiiiiiiiii!

mandag den 27. december 2010

Yuppificeret slum


Min underbo er den her gamle fyr, der ser tv hele natten helt vildt højt. Lige før hørte han Carmen, nu hører han Hitler-taler.

Skal vi vende et par højttalere mod gulvet og tage på ferie i 14 dage? foreslog jeg min kone. Skal vi lade vandet løbe?

Nej da, vi skal da tale med han, sagde hun.

Det kommer aldrig til at ske.

Jeg har talt med ham én gang. Det var da vi flyttede ind. Han plejer at gå ud ved 11-tiden, og så kommer han hjem ud på eftermiddagen og er i vældig godt humør. Når man kigger ind ad hans vindue fra gaden, kan man se en lysekrone og en tørresnor med hans hvide underbukser.

Det er så meget, som jeg har lyst til at fortælle om min underbo lige nu.

Der har været skidekoldt, fordi han ikke har været hjemme et stykke tid. Min kone mente, han måske var død. Jeg tænkte, at han havde en feriebolig. Eller en kæreste. Måske er han ovre hos sin kæreste, slog det mig. Det ville jeg gøre, hvis jeg var ham.