Viser opslag med etiketten Bennys Badekar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bennys Badekar. Vis alle opslag

tirsdag den 19. juni 2007

Visuelt nærmiljø


Når jeg ser den her tegning af den franske tegner Lewis Trondheim (af Metroen i Paris), får jeg også lyst til at tegne et landskab, altså bybilledet. Problemet er, at alle steder omkring mig er så banale og kedelige.

Den eneste rigtig gode tegner af danske landskaber, jeg kan tænke på, er Claus Deleuran (her fra Rejsen til Saturn, hvor han gør en dyd af banaliteten). *)


Alting ser kedeligt ud. Se blot denne skraldespand fra Frederiksberg.


Ikke som den legendariske New York-skraldespand.

(Fra Will Eisner: City - A Narrative Portfolio)

Pudsigt som visse amerikanske ting er indbegrebet af de ting. Et eksempel er penge – dollarsedlen er indbegrebet af penge (grøn, ansigt i midten, tal i hjørnerne), som alle pengesymboler refererer til, bl.a. Matador-penge.



Det eneste sted i København, der rigtigt har noget til øjet, er Christiania, men det skal selvfølgelig også "normaliseres", hvis det står til de mørke kræfter der har samlet sig over landet.


På den anden side er København nok stadigvæk god for nogle interiører.

(Og i den forbindelse vil jeg opmuntre Øresunds Filmkommission til at peppe deres udvalg af interiører op.)


Jeg har det som om, man kunne skære et stykke af en væg på The Lower East Side eller Williamsburg og sælge det i udlandet som kunst, ligesom de solgte stykker af Berlinmuren, for den visuelle "grit", patinaen - de mange lag. Ligesom de franske kunstnere der rev tommetykke lag af plakatsøjlerne og kaldte det kunst. Og det ser fedt ud. Er der sådan noget tilbage i København?

(Decollage af Jacques de la Villeglé.)


Vil man en dag kunne sælge stykker af Christiania?


Det er svært at tegne et dårligt billede af New York - med alle de vandtårne og brandtrapper.

Frank Miller var altid flink til at fylde Daredevil med film-noir-agtige New York-elementer, han havde studeret. Som kritikerne skriver, blev byen "en medspiller i serien." Billedet her et dårligt eksempel (og jeg er ikke engang sikker på, det er ham, der har tegnet det!), men det var det bedste, jeg kunne finde foreløbig.


Jeg dur ikke til baggrunde. Jeg kan kun tegne de gammelkendte plankeværker og parcelhuse bag hækkene. Ting man tegner af fra tegneserier.
Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har taget et godt kig på et dansk landskab i eller udenfor byen.


*) Jeg kan også godt lide højhusene, dér hvor Benny fra Bennys badekar bor. **)

**) De fleste danske film er enten bølgende kornmarker i solskin eller kun nærbilleder og slet ingen landskaber, Nu har jeg f.eks. lige set Råzone, og jeg er ikke sikker på, der var et eneste totalbillede i.

torsdag den 15. februar 2007

Bennys Badekar som musical - tiden er moden

Er der ikke nogen, der kan fortælle Flemming Quist Møller, at han skal lave "Bennys Badekar" som musikteater, altså musical?

(Der er alligevel ikke andet tilbage fra 70'erne at rippe*), så det gælder om at være hurtig, før de begynder på 80'erne - eller det har de måske allerede gjort?)

Hvem husker ikke "Sørøversangen"? Den kan man sagtens strække ud over et kvarter. Jeg forestiller mig sørøverne med selvlysende knogler på sorte dragter og sort baggrund, hvor knoglerne er velcro'et på, så de er lige til at rive af og slå hinanden oven i hovedet med (det er den billige udgave, man kunne lave derhjemme med børnene ved en festlig lejlighed, hvis der var nogen, der kunne spille harmonika). Eller de kunne være marionetdukker i naturlig sørøverstørrelse. Det har jo været populært med dukker siden Lion King-musicalen, så hvorfor ikke også her?
Det hele kræver måske også, at der blev skrevet nogle nye sange for at fylde ud, men hvad.

Okay, jeg skal nok sige det til ham. Jeg skal bare lige finde hans adresse.
Mon ikke den står i DFI-bogen...
Næ, det gjorde den ikke. Men den skulle vel ikke være så svært at finde.

*) Jeg tror ikke, der er nogen, der er i humør til "Shu-bi-dua - The Muskelka'l".

Tekst og MIDI til Sørøversangen findes her.