Ud i nye led

– Var det ikke meget hyggeligt? sagde jeg til min kone. Jeg havde faktisk en god fornemmelse efter min fars fødselsdag. – Han talte oven i købet med [min datters navn].
– Jeg kunne ikke undlade at høre, hvad han talte om, sagde min kone. – Han fortalte hende om, hvor svært det var for ham, da din mor ville skilles og var ham utro.

Og således forplantes giften til de næste generationer. Vinderne skriver historien. Hendes elskede farmor, der forkælede hende med kærlighed alle de år. Hendes farfar, der kun har passet hende én gang, eller i hvert fald ladet sin kæreste gøre det.



"Jeg er din farfar" er det eneste, han siger til min yngste datter, når han ser hende. "Jeg er din farfar." Han har gjort det samme med alle sine børnebørn, men nu er hun den yngste.

Hvordan kan jeg tro jeg er god nok?

Vi havde en samtale i går, min kone og jeg. Hun forskansede sig og inddrog sine veninder på sin side, og jeg blev såret og melodramatisk.

Uhørt

Jeg smed to malerier ud i går. De er så grimme, at jeg ikke engang selv kunne holde dem ud.

Nu hvor der bliver vendt op og ned på mit hjem, har jeg gjort følgende OPDAGELSE:

***
Jeg kan ikke lide at smide ting ud, der er lavet af metal og er mekaniske (og/eller optiske) –

Eks. 1

Teaterkikkert.

Eks. 2

Håndpumpet dynamo-lommelygte.

Eks. 3

Clack-kamera m. blitz, jeg fandt i gården. Læderetuier og -tasker hjælper også.

Eks. 4

Min farmors strømlinede Olivetti-rejseskrivemaskine. En mage til findes i Museum of Modern Art, N.Y. Tænk! Jeg har engang tjent mine penge på den. Jeg ejer fire skrivemaskiner (hhv. dk/engl.-tastatur), jeg ikke kan skille mig af med.

– for de er STEAMPUNK! (Søg det selv, det er det hippe nye gamle). Altså ikke ting, der er elektroniske, elektriske eller af plastic, som ikke har noget til den visuelle (og taktile – må jeg lige have lov til at være her) tand.
***

Fantastisk kollagemateriale boomeranger tilbage og rammer mig i nakken

***
For et stykke tid siden, da jeg skulle rydde mit kælderrum, smed jeg mit Lademanns Leksikon ud. Nu har jeg fundet et til, jeg heller ikke har brug for. Det ligger nede i gården, men jeg modererer mig og tager kun en 3-4 bind ad gangen (og håber på containeren bliver tømt, før jeg når det hele igennem) og river alle de gode billeder ud. Her er f.eks. et af Birthe Tove:



Verden omkring mig flyder over med elorgler og bogklubbøger.
***

Honningfælden - eller: En tur til suttetræet

***
Jeg kiggede ned og så en ungersvend sætte et bordfodboldbord ud i gården. Så gik han væk med sin kæreste i hånden. Det lignede en symbolsk handling. Han vinker farvel til sin sidste fornøjelse i livet og starter et nyt kapitel. Ikke at jeg ikke forstår ham.

Så listede jeg midaldrende mand i krise ned og tog fodboldbordet og satte det i mit kælderrum, for jeg har ikke plads til det. (De var meget venlige og gav mig også skruerne og hentede boldene til mig.)

– Hvor var du henne? spurgte min kone.
Jeg stod midt i falaflerne, da jeg påbegyndte min redningsaktion.

*

Jeg fandt også en kæmpe gammel radio fra 40’erne eller 50’erne. Den har jeg stillet til aftørring.