Lårtykt

I forgårs var kl. 14, før jeg gik i gang, i går var den 15, i dag er den mindst 16. Det eneste, jeg har lyst til, er at ørle ud over nettet.

- Er du okay? - Jaja, jeg skal bare op.

03.21

Overboen kom gående, mens jeg stod og kastede op i planten nede foran døren.
- Det er sgu meget cool et eller andet sted skal det jo hen, sagde han.
- Det ved jeg sgu ikke om det er, sagde jeg.

Så er det tid til at gå i seng

Jeg slukkede lyset med en brækklat.

Banal sammenfatning – mest for fanatikere

***
I morges tænke jeg, at jeg ville tage det lidt roligt og spise mine morgengryn, efter jeg havde været nede i skolen med min yngste datter. Da jeg kom hjem, ringede min mor i en time. Hun har kvalme og opkastning af kemoen. Så tog jeg ind med min ældste datters madkasse, som hun havde glemt, og købte en ost og et landbrød. Tre deadlines. Kunne ikke koncentrere mig efter kl. 13. Jeg er ikke på talefod med min kone. Jeg tror, jeg er ved at blive syg.

Mit fortsæt for det nye år er at gå mindre i Netto.
***

Fri dag

***
Væk med jer, sagde jeg og smed min kvarte tistyks og lighteren over skulderen i Viborggade. Nordhavn, perron: Hvor er mit tog? Der står ikke noget på skærmen. Hjem og kaste op efter rystetur i Radiobilerne, synke ved hver hård opbremsning.

Nu er jeg bare træt og tilbage, efter at have set mig selv udefra og moret mig over at være anderledes, end jeg plejer, ligesom at lytte efter sin stemme, når man har råbt sig hæs, som åndelig helium.
– Du burde drikke noget oftere, sagde min kone, – du bliver så afslappet.
Jeg er bare glad og taknemmelig for at være i live.
Lakridsrodssnaps.
***

Efter Sudan

***
Danmark er nok et af de værste steder på jorden. Jeg kan ikke tro, at jeg er endt her.


***

Dette er lavpunktet

***
Jeg har nået et nulpunkt i mit liv. I går var måske den værste dag i mit liv, også selvom der ikke skete noget, måske navnlig derfor. Jeg føler mig så langt fra mit væsens kerne, som jeg overhovedet kan komme.



Mit liv minder om den sidste del af Wild at Heart, hvor de bare ligger i motelværelset, og ingen gider tørre brækklatten på gulvet op, mens fluerne kravler på den.
***

Den ideelle bog for manden på farten

***
Den bedste og sjoveste bog, man kan læse, når man rejser, er Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in Las Vegas.


Filmen er også god og usædvanligt trofast over for forlægget.

Stemmen er tydelig og hurtig, og fortælleren skaber alle sine problemer selv. Han holder simpelthen for meget af drama til at lade være.

Læs den eller genlæs den, som jeg, med mindre du er et vattet skvat eller ikke skal nogen steder hen. Hvad er du bange for? Læs den, før du bliver sindssyg.


Med illustrationer af Ralph Steadman, en af verdens bedste illustratorer. Hans indflydelse er umålelig.
***

Blivende billede

***
Bill Maher skrev en roman, men den var ikke specielt god. Noget af det var meget sjovt, især den scene hvor han slikker fisse på en og så kaster op i kussen på hende. Et blivende billede.


(Der er også en anden scene, der er meget god, men den er længere og ikke vulgær, så jeg gider ikke beskrive den.)

Dom: Okay roman af kendt komiker. Handler pudsigt nok om en ung komiker (og hans søgen efter identitet).


Bill Maher: True Story – A Novel. Fås på dit lokale folkebibliotek.
***

Det er tortur

***
Min kone har været syg et par dage, og det gode ved det er, at så har jeg ikke tænkt på at forsøge at overtale hende til at have sex med mig. Jeg har ikke engang haft lyst (vi taler dårlig mave her, okay?)*) Men så i nat, da vi skulle sove, lagde hun sig op mod mig og begyndte at bevæge sig, men da jeg bevægede mig i tilsvar, holdt hun inde og rokerede om på mine hænder. Det er tortur. Så kunne jeg igen ikke sove, men lå med mit jern på og græd tørre, tavse tårer. Og nu havde jeg lige sovet så godt hele weekenden.

Jeg er imod at ligge og holde om sin elskede, indtil hun falder i søvn, når prisen er for høj.



*) Se i øvrigt om forbindelsen mellem opkast og vigende seksuallyst her.
***

Den laveste indkøbsfornemmelse

* * *
Der var en nede i Netto i dag, der kastede op foran kassen.

a) Der var ingen, der hentede en moppe.

b) Han tørrede det selv op med køkkenrulle, og bagefter betalte han for sine varer og gik.

Det havde jeg aldrig gjort.*)


OPFØLGENDE BEMÆRKNINGER

Jeg har lugten i næsen endnu.

Det tog 100 år. Han var helt bleg. Kassereren sad der bare.

På vejen hjem med mine poser tænkte jeg: Hvem har opdraget ham? (Altså kunden.)


Det kulturantropoliske perspektiv: Her vil jeg have lov til at postulere: Han er et resultat af det danske børneinstitutionssystem. Jeg har svært ved at forestille mig andre nationaliteter betragte opkastmopning som andet end en del af den accepterede service i detailhandelen. Tak.

Moralsk konklusion: Min kone synes, det er moralsk forkasteligt af mig, at jeg bare ville gå, men hertil kan jeg parere, at hvis det var mig, der arbejdede i en butik, havde jeg hentet en moppe.

Spørgsmål: Betalte han selv for køkkenrullen?


*) Hvis nogen havde forsøgt at stoppe mig eller gjort indsigelser, fordi jeg forlod butikken, havde jeg lavet opkasttrækninger i deres retning, så skulle de nok have fortrukket.
* * *

Die Frühstücken

***
Det første jeg tænker på, når jeg kører hjemmefra om morgenen, er frokost. Kaffen kommer først, men frokosten er vigtigere. Navnlig nu, hvor jeg skal forsøge at tage de tabte pund på.

I dag klappede min kone mig på maven og sagde. – Har du taget på?
Og min datter råbte inde fra sengen med opkastbaljen i skødet: – Du skal se ud, som du gør!


Note: Jeg vil programmere min hjerne til at tænke på noget vigtigt, jeg skal i løbet af dagen, når der ikke er noget at lave, folk beder mig om. Ligesom hvis man skriver en roman, forestiller jeg mig, så har man en vis ide om, hvad man skal næste dag. Men jeg er ikke i nærheden af noget som helst. M.a.o. skal jeg omprogrammeres (BZZ! ZAP! Giv mig et dørslag på hovedet og sæt strøm til).
***

Mine personlige dæmoner på hastig fremmarch

***
Søg dækning! Hold jer inden døre og slå skodderne for! Her kommer de myldrende fra deres sorte hul.


***

Jeg skulle have ladet cyklen stå

Jeres udsendte medarbejder kastede op på sin hånd på vej hjem fra Vega, og hans kæde røg af foran Børsen. Da han skulle på igen, fik han ikke svinget benet ordentligt over cyklen og væltede efter at have roteret 270 grader.

Åh åh, hver pedalleren på den alt for lille lortecykel var en overvindelse. Hvor fokuseret han stirrede frem for sig for ikke at vælte og dø. Hvor velsignet at stavre ind ad døren og uopfordret blive begunstiget med en balje ved sengekanten.

Endnu en nat overlevet.

Ud

Min familie kom hjem (fra at spille hoppeoverbold) og insisterede på at se "Assjack"/Angora-drengene, så jeg var nødt til at gå. Jeg kunne ikke være i stue med det. Der lå jeg på langs og så Champions League-mål fra sæsonen 98-99, og nu står jeg hernede på gaden og har ingen steder at gå hen. Jeg tænker på min død.

Jeg stopper op for at skrive, og det er ligesom at skulle kaste op.

Det er den dejligste tid på året i Danmark, og alligevel er jeg fyldt med tanker af kolossal væmmelse.

Lost Weekend

Jeg er skidesur over, at hun bare skrider. Tid til at tænke! Jeg ved, hun skal til fest i aften, og i går var hun garanteret også ude. Hold kæft mand, jeg kaster op. Hvorfor skal jeg finde mig i det her?

Jeg overvejer, om hendes taktik er at gøre mig så sur, at jeg ikke gider det her lunkne, lumpne ægteskab. Lad os sige, at hun bruger sin tænkepause på at bolle en eller anden stodder (det er nemt for en kvinde, hvis det er det, det handler om, det er klart), hvad skal jeg så gøre, finde mig i det?

Fuck.

Det er det, der ligger omme bag ved dagens kølige fokus. Jeg har været meget vittig og præcis, som en mand der bruger sin tid på skafottet godt.

Jeg kan ikke stole på hende.

Ny runde følsom mandehørm uafgjort på point

Der var nyt møde i Litterær Kreds, og selv om jeg ikke vandt runden, vil jeg sige, at jeg scorede et par gode point. I øvrigt var mit benarbejde formidabelt.

Hvad værre er, jeg har tilsyneladende et holdningsproblem, der gør, at mine kredskolleger ikke tror, jeg er alvorlig omkring min digterkunst eller måske noget. Det vil jeg tage højde for fremover ved at rynke panden bistert på de rigtige tidspunkter og forsøge at revle dobbelthagerne til eftertryk (ligesom Brian Laudrup, hver gang han skal sige noget, så man rigtig kan se hans hjerne arbejde – like he's choking back vomit, som om han holder et surt opstød tilbage). Jeg troede egentlig, at mine nye briller havde ordnet "seriøsitetsperceptionsproblemet". Måske skulle jeg også arbejde på min garderobe inden næste møde. Det er desværre almindeligt, at folk ikke tror, jeg mener, hvad jeg siger, og griner ad mig, når jeg er alvorlig.

Til gengæld er jeg nået et par skridt videre i struktureringen af min store følsomme debutdigtsamling, der vil tage landet med storm. Nu vil jeg smide så meget i, jeg kan, og senere tage det ud igen – som havet der skyller op på stranden og efterlader sine perler blinkende i skumbruset.


Selvmordsmetoden for de skoletrætte
Der er en historie om en skoleelev, der stikker blyanter op i sine næsebor og hamrer hovedet ned i bordet, så blyanterne går op i hjernen. Jeg kan ikke holde ud at tænke på det.

Folkeoplysning

Jeg plejede at læse Dan Savages sexbrevkasse Savage Love i The Village Voice, for den var altid underholdende (midt mellem alt det frelste stof), og nu er han også begyndt at lave en podcast (her igen eller iTunes). Den har den twist, at læserne ringer ham op og lægger en besked, og så ringer han tilbage og diskuterer med dem og giver dem svaret på deres problemer.
Han har det med at sige, at folk bør dumpe deres kæreste. Det kan jeg godt lide. Det virker forfriskende.

Det er udmærket at lytte til, når man sidder og tegner.

Og det sker, at Deres hengivne blogskriver lærer noget. F.eks. (i podcasten fra 12/11/2007) giver han gode råd om, hvordan man ruller et kondom på. Suk, siger han, skulle det virkelig være nødvendigt, men her er den igen for Prins Hetero-Knud: Lad være med at vente til lige før samlejet, men tag kondomet på et godt stykke tid før og leg evt. lidt med dig selv*), til du har vænnet dig til det og ikke tænker på, at du har det på. Derved undgår man at gøre selve indførslen til et kritisk øjeblik. Det ville jeg godt have vidst, da jeg var en ungersvend. Sådan har jeg aldrig fået det forklaret før, og jeg læste i sin tid al seksualvejledningslitteratur på mit kommunebibliotek. (Her kan jeg indsætte et billede af Inge og Sten Hegeler.)

*) Unge kan have et problem med at "lege med sig selv" i deres partners nærvær, fordi de mener berøring af deres kønsorganer eksklusivt er den andens gebet, men det må de altså se at komme sig over, mener den gode Savage.


Faktaboks: Dan Savage er bl.a. kendt for ved sine læseres hjælp at have navngivet og populariseret udtrykket "santorum" – opkaldt efter den reaktionære daværende senator Rick Santorum – i betydningen "the frothy mixture of lube and fecal matter that is sometimes the byproduct of anal sex" (oversat: "den skummende blanding af glidecreme og fækaliemasse, der undertiden er et biprodukt af analsex.") Så vil Santorums navn til al tid og evighed være forbundet med det. Det har han rigtig godt af. Dumme svin.

PS En "huckabee" er når man kaster lidt op, mens man giver et blowjob. Haha.

PPS Hvordan kan det være, politikere ser så vanvittige ud på officielle billeder? (Se også her.) Er det fordi, de er vanvittige, og ser mere vanvittige ud jo mere hykleriske de er, eller er det fordi, officielle billeder partout får folk til at se vanvittige ud – ligesom på skolebilleder og kunstige bryllupsbilleder, folk får lavet henne hos fotografen?

PPPS Hvem har fundet på det her med at politikere skal smile og vise tænder på billeder? Jeg vil gennemgå de officielle portrætter af amerikanske præsidenter og se, hvornår de begyndte på den uskik... Én ting er sikkert, når de først er begyndt, er der ingen vej tilbage, så kan de ikke holde op igen. Der er kun én vej, og det er frem, som jeg engang hørte en foreningsformand sige i fuld alvor, da han skulle have sit forslag mast igennem.

Roadkill

Hvad er det, årets mest hektiske indkøbsdag i dag?
Min mor advarede mig om det i morges, og alligevel har jeg været ude at købe ind to gange i dag, mest på foranledning af min kones specificerede SMS’er.
De følgende billeder er dugfriske. Optaget lige her uden for min dør inden for en radius af 20 meter. De forestiller henholdsvis en falafel (eller er det en shawarma - det er ikke til at se) og et glas sild, der er røget i skyndingen. Det sidste er en udefinérbar plet, der var der i forvejen. Jeg skal ikke kunne sige, hvad det er.
Jeg noterede mig i øvrigt også under dagens indkøb en højere end sædvanlig frekvens af ituslåede varer på supermarkedsgulvene (øl, syltede agurker – fotodokumentation mangler).

Glæd jer til næste vinter, når jeg præsenterer min fotoserie af frosne brækklatter.