Viser opslag med etiketten en dyb font af viden at øse af. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten en dyb font af viden at øse af. Vis alle opslag

fredag den 25. marts 2011

Mon oncle


Min onkel fortalte en historie: hans kone var bange for, at hun måske havde smidt en ₤20-seddel ud med skraldet, så han tog hele vejen ud på lossepladsen for at lede efter den. Her kan man forestille sig det eksistentielle billede af en person, der stirrer ud over en uendelig losseplads. Så han tog en ₤20-seddel, han havde i lommen, og svinede den lidt til og tog den med hjem til sin kone, der fortalte alle folk historien sikkert resten af sine dage.

Men hvad han selvfølgelig også sagde var: Du kan ikke stole på en lyd af, hvad jeg siger.


Pecunia non olet.

Zen-koan: Klosterlederen sagde til munken Tatsuo: "Gå ned til brønden og hent vand." Bagefter sagde han til munken Kenji: "Gå ned til brønden og hent vand." Tatsuo og Kenji sagde: "Du kan umuligt gætte, hvem jeg mødte nede ved brønden i dag!"

Lille verden.



Se også: Stol ikke på dine onkler, 1. del.

fredag den 15. januar 2010

Prøver jeg at imponere med min livsklogskab?


Jeg mødte min nevø (18) nede på gaden, og han fortalte mig et eller andet om sin kæreste.
– Jaja, de er altid søde i begyndelsen, sagde jeg.

Hvorfor kan jeg ikke bare holde min kæft, hvad rager mit bitre lort ham?



Og så udvekslede vi hotte hiphoptips.

torsdag den 29. maj 2008

Min erfaring

Der er tider, hvor man bruger år og dage på et kunstprojekt, og man bare må indse, at det var en åndssvag idé, og man skulle have brugt sin tid på noget andet.

onsdag den 12. marts 2008

Uimodståelige tilbud

Jeg meldte mig engang ind i en bogklub. Som åbningstilbud bestilte jeg en bog om ordenes oprindelse. I den stod at "pencil" var afledt af det latinske ord for "lille penis" ("pensel" er det samme) og at "porcelæn" kom af "pig’s vagina", altså "grisefisse". Begge dele ting der er godt at vide.

Jeg gav bogen til min ven Steve, da jeg flyttede, sammen med en biografi om Leonardo, jeg også bestilte dér (og en bog om Europas historie, jeg aldrig fik læst), så jeg kan ikke tjekke efter, men jeg kan jo lige bekræfte på nettet... Jo, den er god nok: link, link.

Sidenhen meldte jeg mig ind i en CD-klub for at få åbningstilbuddet (The Smiths greatest hits, ABBA ditto, Repo Man-soundtracket), men betalte aldrig. Efter et par rykkere hørte jeg ikke fra dem mere. Senere prøvede jeg at melde mig ind i en anden CD-klub, men de meldte aldrig tilbage. De ville ikke have mig. De havde luret mig.