Mandag morgen

Tre julefrokoster tre dage i træk, og nu skal jeg i blodbanken.

20% af ugen

Jeg kan ikke tro, at jeg sad og stirrede på min computer til kl. 15.

Men da jeg endelig kom i gang, var det meget fedt.

Men jeg skulle gå kl. 16.



Nu sidder jeg igen og spilder dagen, sagde jeg til mig selv. Bladrede billeder på nettet. Kunne ikke finde det, jeg havde inde i hovedet. Hørte Howard, men han er blevet kedelig. I øvrigt var det reruns. Ødelagde forholdet til to klienter med forvirrede mails. Kunne ikke læse lige. Ringede og aflyste noget, der først er i morgen.

Intet skabt, intet lært.

Har jeg ingen fornemmelse for min egen uevighed?

Hvad har jeg tænkt mig?

Men angsten er i mig. Jeg kan ikke konfrontere det, jeg skal.


Dagens tal er:

En ny dags begyndelser

I stedet for at sidde her og lave ikke noget, blev jeg hjemme og sov.


Jeg er lidt svimmel.
Nu: 2xdobbel'spresso.
Jeg har det som om, jeg snart skal dø.

Tag min puls

***
Jeg gider ikke noget. Jeg er bare træt. Jeg kan stadig smage de 6 filterfri, jeg røg i lørdags, i halsen. 8. 10, á to i træk. Hvad skal jeg lave? Arbejde, arbejde, arbejde. Vågnede af min drøm i morges, hvor mine ting var halvt pakket i åbne papkasser halvvejs over fodgængerovergangen foran mit hus. En ældre herre forsøgte at stjæle mit Raw #8 diskret bag om ryggen, men jeg påtalte det, og han holdt inde. Resten er der ingen, der vil have: brugte blindrammer, halvfærdige malerier.

Moralen er: Jeg gemmer mine Raw's og smider resten ud.

Det er koldt og tåget i mit hjerte. Jeg tuder advarende ud af tuden. Min cykel hakker mindre i fugtigt vejr end i tør-. Min kæde skal skiftes, den er snart så lang, den slæber hen ad jorden. Jeg hader at gå til cykelsmeden med en beskidt,uvedligeholdt cykel. Jeg skulle aldrig have købt den, katten i sækken.

I guder, jeg har ingen motivation.
***

Mandag murren

***
Jeg kom igennem weekenden, men også kun lige med nød og næppe, nu glæder jeg mig til at komme på arbejde og holde fri.

Jeg overvejer at hyre folk til at renovere mit hjem i stedet for at forsøge at gøre det selv, og det dårligt, og bruge tiden på at arbejde i stedet for. Det passer mig som regel godt at betale mig fra noget. Hvem har fundet på det med, at det er godt at gøre det selv?

I dag sagde jeg til min kone: – Hvis du bruger malertape, kan du få en lige kant.
– Ikke hvis jeg sætter det skævt op.

I kan selv forestille jer resten. Det var en lang og nedslående morgen. Sov over os. Igen. Jeg er deprimeret og overvejer selvmord.
***

Lortemorgen XXXVII

***
Jeg står og børster min datters hår, og hun begynder at græde. Hun har ikke fået det børstet i fire dage. Vi skal skynde os i skole.
Så siger min kone: – Kan du ikke forstå, at når hun græder, er det fordi, det gør ondt?
– FUCKIT! råber jeg og smider børsten ned i gulvet, så den går i stykker. – Kan du ikke bare blande dig udenom? Ja, jeg er så ond. Far er ond!
– Åh, du har bare så ondt af dig selv. Det er bare så synd for dig!
– GODDAM FUCKIT!


Udsnit af anonym børnetegning, der lå og flød.
***

Mandag morgen begyndte kl. 11.15

***

Åh, jeg er så gammel & træt,
i lørdags var jeg dum & stiv som et bræt

Ikke bare det, men jeg lider af snue,
der gør, at jeg fryser selv her i min stue
– måske er det influe-
nza,
en helt anden sag?

Hvor er jeg dog gammel & svag
Jeg kan kun klynke hver evige dag

Hvor urimeligt, at jeg skal arbejde
& have dårlig samvittighed, når jeg hellere vil affeje det

Hvornår blev jeg til en zombie-slave?
Den dag jeg sjoflede guds gave.
Tak.

***

Opdrift

***

Ah, hvor skønt at vide,

at man skal have kaffe og skide.

***

Aldrig et venligt ord

***
Fucking lortemorgen. Mit humør er skudt i sænk, det lidt jeg havde.

For at få fem minutter til at gå, før Netto åbnede, smurte jeg min rustne kæde og sprayede ulækker olie op på min modebrille (da dysen røg af og skulle på igen).

Jeg mødtes med en gammel skolekammerat, der sagde til sidst om sin kone: – Hvorfor skal hun altid være så sur?

Sådan er det også hjemme hos mig. Er det PMS-spøgelset, der flaprer?

Jeg har ikke brug for alt det lort, og hvad jeg har brug for, får jeg ikke.

Alt, jeg gør i dag, er mod min vilje.
***

Tomhed og elendighed

***
Hvor er jeg dog elendig.
Jeg har ved gud ingen glæder i livet.
Det er håbløst.
Jeg ser ingen ende på det.
Kun mere af det samme.
Tom, tavs trasken
på slisken til graven.
Nedstemthed og følelsesmæssig impotens
Alt er ligegyldigt.
Intet giver mening.
Jeg ligger som jeg har redt
i en seng af glasskår
i en seng af krummer
med uldent undertøj på.
Jeg er helt færdig.
Det er omme, mit liv er omme.
Der er kun meningsløshed og tomme fagter tilbage.
Det siger mig intet.

Den eneste glæde jeg har her i livet er kaffe.
Hvis kaffe gav blowjobs, var min lykke komplet.
Jeg går over og tænder for aggregatet.



"Om min kærlighed til kaffe jeg vil rappe
Jeg elsker den i mig at labbe"
***

Der Wecker geklingelt

***
Jeg vågnede med et billede af et bundt blomsterpinde i hovedet.
Hvorfor?
***

Fuck dig, kunde

***
En af de morgener, hvor jeg føler mig som Frankensteins monster. Måske er det mit lasede, gamle kluns, mit vilde, rødrandede blik.

Så går jeg ind i 7-11:

– Gi’ mig et frimærke til USA.
– Vi har ikke frimærker.
– Jo, I har.
– Nej, vi har ej.
– Det plejede I at have.
– Nej, vi gjorde ej.
– Jo, I gjorde.
– Nej, vi gjorde ej.
– Det gjorde I for nogle måneder siden.
– Nå, men det gør vi ikke nu.

Så hellere et ærligt "Fuck dig, kunde".

Hvad skal jeg gøre. Gå hjem og hente bon’erne? Så på vejen ud siger jeg bare højt: – I plejede at ha’ dem, som det sure gamle fjols jeg er.

Senere spurgte jeg en gammel dame på Valby Langgade: – Undskyld, hvor ligger posthuset? Men hun gik bare videre. Så der er altså folk, der er surere og ældre eller bare døvere end jeg.
***

Top 10 på alle linier

Før jeg går ud af døren, kan jeg godt lide at tjekke gassen, slukke lyset og overbevise mig selv om min egen dejlighed i spejlet.


Se hele videoen af Burt Reynolds i badet her.

Ting jeg ikke får sagt (har fået sagt endnu, om nogensinde)

Jeg er i skidedårligt humør.
Jeg er træt af at leve i et kærlighedsløst ægteskab. Jeg aner overhovedet ikke, hvad du tænker på, for du er komplet utilnærmelig, og det eneste du giver udtryk for er, at du er utilnærmelig.
Nu sidder vi i går og har vores nye udgave af skænderier i form af strukturerede samtaler, altså strukturerede skænderier, lige før vi skal i seng, og hvordan fanden skal jeg så kunne sove, når jeg har lyttet til en times bebrejdelser og anklager og gammelt, bittert nag udelukkende og ensidigt møntet på mig selv? Og jeg får ikke et knus eller et kram eller et kys eller en eneste kærlig tilkendegivelse i dagevis. Hvad skal jeg så gide noget for? Hvorfor skulle jeg gide tilbringe mere tid sammen med familien ved at "tage initiativet til fælles arrangementer" som f.eks. ferie, hvis det hele bare handler om at rejse et andet sted hen og være sure på hinanden dér?
Jeg gider absolut ingenting og min motivation er i bund.

Døden og kaffen

Jeg er så nervøs i dag, jeg ikke bør omgås andre mennesker.

Jeg er ved at dø for at få min kaffe.

Hvordan denne dag skal bli’e
skal jeg ikke ku sige
Bare jeg ikke dør,
men det er lige før
jeg brister og går under
(jobbet mine tæer rister, jeg vil hellere tage en blunder)

Det er et mirakel, jeg er i live
at være til
hvad skal jeg ikke ku drive
det til
Men intet jeg vil
Kun det samme gamle
lamme

Jeg skal nok ikke regne med noget
(også svært, når min udsigt er så tåget)

Jeg er rundt på gulvet
Min hjerne er hullet
(min fod ligeså
af alle de måder jeg har skudt mig i den på)

Der er kun én vej,
og det er tilbage
For frem er ikke lige mig
Har jeg ikke en kage?...

Knas, knas,
hvor jeg dog ikke gider noget mas
i dag
Jeg vil hellere sidde på min bag,
jeg gamle las,
og ytre min klage
alle mine dage

Jeg jamrer og gi’r mig
for mit liv er skidt
Det har jeg trods alt da sagt så tit

Hvor er min skyder,
jeg må se at få gjort en ende
på min usle eksistens
Vi snakkes ved indtil skuddet lyder

Farvel, onde verden, farvel
Nu slår jeg mig ihjel

(Den langsomme død
med jobben til dagligt brød,
mens min sjæl sygner hen og forkrøbler,
fordi der også skal være til nye møbler)

Hvad er det hele værd,
spørger jeg mig selv
Ikke det store, vel?
Hvor er jeg dog tvær

Og muggen og knotten
og ved siden af mig selv
Hvor er nu den mokka,
den drikker jo ikke sig selv

Hil Java, for dine lyksalige gaver
Uden dig var jeg en endnu større taver

Med kaffe i svælget så går det da lidt
Den Java, den rammer i livet plet

Oh Java, hil Java
din styrke er stor
du spreder din glæde på denne jord.

Suk, suk
Glug, glug
Suk, suk
Glug
Java forløser, nu skal jeg snart på hug
(og peristaltere, det bliver ikke værre,
jeg mener bedre, for Peristalsis man dog
også altid bør hædre)

•

Og dette skriver jeg uden overhovedet
at have fået kaffe endnu.
Jeg forestiller mig det bare, sågu

Farvel, farvel, pas godt på jer selv
Nu skal jeg ud og sælge min sjæl.

Græsenkemandens blues

Jeg har lyttet til en perfekt gammel 78’er, jeg købte på DR's flytteudsalg for fem kroner, Græsenkemandens blues sunget af Johannes Wahl, også kendt som Det syngende X. Jeg troede, Wahl var en gammel hipster, men min mor siger, han var sådan en som min mormor og morfar lyttede til, dvs. ikke noget hipt dér. Sangen er en slags bluesparodi, oversat fra svensk, og i folkeoplysningens tjeneste bringer jeg teksten her. (Jeg burde overspille sangen og embedde den her på siden. Wahl styrer.)

Græsenkemandens blues
(Povel Ramel – Flemming Geill) *)

Det er mandag morgen,
og mit hoved er så tungt.
Jeg sagde vist lige: Det er mandag morgen
og mit hoved er så tungt,
mens jeg sidder her
med et glas grapefruitjuice
og synger græsenkemandens blues.

Min kone tog til Hornbæk,
til Hornbæk by the sea,
for 14 dage siden,
og jeg følte mig så fri.
Åh-åh-åh-åh boy,
Jo-jo-ja, jeg var oplagt til spøg,
men nu føler jeg mig mindre fri,
så nu er teksten til min melodi:
Oh Elselil, come back to me.

Jeg stod i afskedsstunden på perronen
floromvunden,
mens min Else brugte munden
til sidste øjeblik.
Hun sagde: Jeg måtte ikke glemme det og det og det og det og det,
og så sagde toget dut og gik,
og jeg sagde strik (siger han virkelig "strik"? - red.)
men endnu kan jeg høre,
hvor det ringer for mit øre:
Mad til fiskene,
vand på cissus’en.
Hep-hep-hep!

Jeg må købe nye guldfisk,
for de gamle gik i fisk.
Elses cissus er så visne som en afkogt suppevisk.
Åh-åh-åh-åh-åh-åh-åh, ja, jeg er også meget svag
i dag.
Den uge som er gået har været fuld af grin,
men nu har jeg i huset kun magnyl og aspirin.

Vores husfe Juliane, en trofast gammel skat,
hende tabte jeg i poker til Ib Schønberg første nat.
Åh-åh-åh-åh-åh-åh, hvad må min kone tro?
Så nu må jeg klare alting selv
med meget stort besvær,
og min huskeseddel den er her:

Jeg skal have skuret trappen,
jeg må have bonet gulv
og jeg skal nå i banken,
før den lukker klokken tre.

Jeg skal have stemt det opretstående,
jeg skal have malet hele køkkenet
og have samlet alle flasker i en bunke midt i gården,
sat ruder i igen,
betrukket sofaen
og klinket mågestellet til i morgen.

De forstår, min frue er jaloutisk,
så skulle hun opdage at
der var syv Stig Lommer-beauties på besøg hos mig i nat.
Åh-åh-åh-åh-åh-åh, så blev jeg sikkert både gul og blå.
Så det gælder om at feje godt og gardere sig,
for hun tror mere på en hårnål,
end hun tror på mig.

En nøgle i entrédøren,
oh rædsel og bedrag!
Hun skulle komme først i morgen,
og så kommer hun i dag!
Åh-åh-åh-åh, mit liv er ikke værd en snus.
Nu ned ad køkkentrappen
og bort i flyvende sus.
Ak, nu må græsenkemanden blues (det sidste ord udtalt på dansk – red.)

Jeg har lynende travlt. Min kone og børn er på trapperne. De ankommer på Hovedbanegården om et kvarter, og jeg er blevet bedt om at have maden klar.

Det tog mig én dag i min families fravær at vende op og ned på min døgnrytme og gå i seng kl. 03.00 og stå op kl. halv tolv.

Farvel, søde græsenkemandsliv!


*) Bemærk: Der er en til, der hedder Gejl (eller det der ligner)!

God morgen, solskin

Lortemorgen. Jeg gider ingenting. Jeg indser, hvor nyttesløst og ligegyldigt mit liv er.
I kø i Netto.
Skændes med min kone om ingenting, før jeg overhovedet er ude af sengen, fordi hun ikke bare kan give mig ret, men diskuterer alting, og i øvrigt er det min skyld, og alt hvad jeg siger om hende, er i virkeligheden sådan som jeg selv er.
Lortesex i weekenden.
Jeg er træt.
Der er intet ved noget.
Hvad er det hele værd? Intet!
Ingen glæder har jeg, og jeg gider ingenting. Slet ikke de ting jeg skal. Konstante forhindringer mellem nu og det sted henne jeg godt vil være.
Jeg er for gammel til, at noget nogensinde bliver bedre. Det eneste jeg har at se frem til er en lang kurende nedtur mod gravens dulmende mørke.
Tag mod mig, død, her kommer jeg (lyden af et langtrukkent "uiiiiiiiiiiiiiii" i slowmotion).

Så kan det også være lige meget

Hasteovervejelser i Nørregade

Jeg ville have ringet til bror og taget forbi til kaffe, men hans espressomaskine på arbejde er gået i stykker, og han drikker næskaffe med pisket mælk, og jeg har også glemt min telefon.

Han har garanteret heller ikke tid. Det har jeg heller ikke.


Japansk kaffemaskine til $20.000.

Morgensnak

Min datter på 11 år spurgte:
– Hvor mange mennesker er der i verden?

– 6 milliarder. Om 20 år er der 9 milliarder. For 50 år siden var der 2 milliarder.

– Åhr ja, sagde hun. Der må tyndes ud. Der må komme en sygdom og tynde ud.

– Det er der allerede, sagde jeg. Hvis de ikke finder en vaccine mod AIDS, dør alle folk i Afrika.


Jeg så Al Gore-filmen i går og læste noget om endogene retroviruser, hvis det er det, de hedder.

Almen jammer

Jeg er så fuld af jammer
Det oser af hvert hjertekammer
Jeg har ikke noget godt at sige
Jeg klynker bare som en pige
Går det mig bare en smule godt
gider jeg ikke det mindste småt*)
Men hvis det går skidt,
får den ikke for lidt

Jeg må se i øjnene,
jeg bliver aldrig Picasso
Men hyle kan jeg som en stukket smatso
og leve med løgnene
som en dopet Ivan Basso

Jeg indser, jeg er ingen Vinci, Da, Leonardo
Ligeså forklemt som Møller, Ricardo
i sin mors berømte lyserøde korset
er jeg i mine drømmes lejr, KZ-

Aldrig jeg bliver en Rembrandt
end ikke en Bjarne, indebrændt
eller en Rolf,
en svulmende Lundgren, Dolph
Dertil er jeg for slap,
som våd pap

Jeg har spildt mit liv
på umandig piv
I stedet for at gøre noget ved det
har jeg bare ladet stå til det
Jeg falder, hvor jeg burde stå
Sådan kan det gå
Jeg stakkels og
ynkelige mand er kværnet til hakkelse
i livets mølle
Så sølle
og bleg jeg er
som et udsmattet snebær.


*) Mao. jeg hviler mig på mine laurbær,
alt andet er for meget besvær.
Hvor meget jeg end råber vagt i gevær,
kommer jeg ikke op på mine tæer.