Alt hvad jeg har

Jeg er begyndt at skrive min blog igen, og jeg kan godt fortælle hvorfor: Jeg har ingen andre kreative afløb, jeg drukner i arbejde. Sidder bare her hver dag og ser mine drømme falde til jorden som glas og forsøger at styre min lyst til at rime med "i stedet for at knejse på Parnas". Til mine øjne falder ud af hovedet af scrollende tekst. Min hjerne er mos.
– Du er heldig, at du har dit værksted at lave … hvadsomhelst i, sagde min far.
– I stedet for at være på kontor?
Når min hjerne bliver for flad, står jeg op og spiller bold. Eller jeg kan se rundt på mine ufærdige kunstværker og begræde mit manglende mod. En halloween-t-shirt med blod. Mere end jeg har malet i en måned. Sourcet fra Gaddafi.

Vil I høre noget helt ærligt? Alle mine blogindlæg er to uger gamle. Ikke under en uge det sidste år. Jeg tænker på det som en litterær handling fra notesbog til blog, og i længden er det aktuelle skideligegyldigt*). Hvis verden går under, har jeg ikke tænkt mig at liveblogge det, og der er ingen tilbage til at læse det alligevel. Fra køen i Brugsen: WTF, der var en, der sprang over! Kommisen boller flaskedrengen. Hvor er min gin? En strømer knæler og kysser en præsts fødder, og en svans kaster op ved synet.
Er penge snart værdiløse? Ramt af lynet.

*) Mine dagsaktuelle indlæg er de værste.

Humørhjørnet

– De tror, det er kærlighed, men det handler ikke om en skid andet end at overbefolke jorden.

Hihi-hoho-haha-hehe-hyhy-hæhæ-høhø-håhå-huhu

Det er sjovt, at Harry Redknapp hedder sådan, for han er rød i knappen!



Vent lidt, et udvidet slægtsforskningsprojekt har vist, at Redknapp kommer af gammelengelsk og betyder rød "knap" eller "knop", altså redhead, rødhåret person. Hmm.

Her bør man i sagens forstand også nævne den amerikanske komiker Red Buttons:



Der er en norsk blomst, der hedder rødknapp (Knautia arvensis):



Ellers er den røde knap, som ethvert barn jo ved, den, man trykker på, når man vil sprænge jorden i luften:

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)

Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

Min største frygt

Min største frygt er, at civilisationen går under.

Jeg kan godt lide elektricitet.

Når man desuden har et barn med diabetes, er det afgørende, at civilisationen består.

•

Nu har jeg også smittet mine børn, så jeg får en til dag herhjemme med hyttekuller.

Min kone skred bare på arbejde, mens jeg var i bad, uden foregående aftale om, hvem det forventedes at skulle blive hjemme og passe det syge barn. Det er faren ved at være så fleksibel som jeg er, at alle folk skider på ens tid. På den anden side er det min fleksibilitet jeg lever af.

Jeg er pissesur.

Min kone aner ikke, hvor egoistisk hun er. Jeg glæder mig til at høre hendes retoriske krumspring for at forklare, hvorfor hendes seneste selviske handling i virkeligheden var til fælles bedste.

(Nu har hun lige ringet. Det var en misforståelse.) Hmm...

Nu sidder jeg her.

Mandejammers dramatiske makeover

Jeg var ude at bestille en ny brille i dag. Nu bliver jeg nødt til at få nyt hår og tøj.


Note 1: Øv, jeg glemte at spørge om prisen.

Note 2: Jeg valgte bare de første, der tiltalte mig. De tiltalte mig oprindeligt for tre måneder siden, så kald mig bare impulsiv, men langsigtet.

PS Jeg går altid og tror, jorden går under*), så måske er det bedre at vente. Med nogen ting. Men på den anden side er pengene jo værdiløse i en atomvinter, hvorimod det ville være rart at kunne se noget, uden at være afhængig af friske forsyninger kontaktlinsevæske.


*) Det kan gøre det vanskeligt at planlægge. (Teleofobi er ordet = frygt for definitive planer. Lider jeg nu også af det?)