Børnene havde fri i tirsdags, fordi skolen var valgsted. Jeg læste i avisen, at Norman Mailer er død. Ham kommer jeg til at savne, som jeg sagde.– Hvem er han? spurgte børnene, og det førte til en gennemgang af kubismen (det kubistiske rum modsat renæssanceperspektivet) og Picasso (som Mailer skrev en bog om), Miro, videre til Dali over Magritte, mens faren her illustrerede sit kunsthistoriske og kulturfilosofiske foredrag med billeder fra nettet, indtil vi endte med at se Shirley Temple danse op ad trappen med Bill Bojangles Robinson.
Er nettet ikke en herlig ting? Jeg glæder mig til det vokser sig større og bredere og skubber fjernsynet helt ud af mit liv.
– Det var skidekedeligt, sagde min 7-årige datter, jeg kiggede ud af vinduet.
Note: Mailer sammenlignede det kubistiske rum med en kasse klodser, man kunne tage og føle på, selv bjergene. Renæssancerummet – étpunktsperspektivet – er jo den vinduesrude, som kubismen knuste.
