Jeg afskyer og foragter klynk – tak nettet for, at I får det at høre

***
Jeg sidder inde i en kasse og kan ikke komme ud, det mest latterlige af alt. Jeg kan bare træde ud af den, men jeg gør det ikke, jeg venter bare på, at nogen skal komme og redde mig, helst en smuk kvinde, som jeg elsker.



Sådan er det bare. Jeg afskyer og foragter hader den situation. Det er også et meget brugt billede i øvrigt på eksistentiel handlingslammelse. Lou Reed brugte det i en god gammel sang, The Heroine (på The Blue Mask):

Here's to the heroine
Who transcends all the men
Who are locked inside the box
Will the lady let them out
Oh, the heroine, oh, oh, the heroine

(Ikke at forveksle med Heroin, stoffet. Det er et pænt billede.)
***

Ind med ske

***
– Sig mig lige engang, sagde min kone, da hun kom hjem i dag. – Glemte du at give mig madpakke med, eller var det en straf, fordi du havde jern på i går, og jeg ikke tilfredsstillede dig?
– Jeg glemte det, sagde jeg. – Jeg synes, jeg meget ærligt forklarede dig, hvordan jeg havde det. Det er biologisk. [Her sænker jeg stemmen, fordi børnene er inde i stuen.] Jeg kan ikke ligge op ad din røv uden at blive ophidset, og så kan jeg ikke sove. Sådan er det bare. Virkede jeg sur?
– Nej.

Min nye taktik med at fortælle min kone, hvordan jeg har det, ser ud til at give resultater, om ikke andet så i forhold til vores kommunikation.

– Jeg synes også, jeg har vist mig fra min mest behagelige side hele dagen.

Og så snakkede vi om, hvordan vores dag havde været.
***