Spørgerunden

Folk spørger mig tit: Hvordan kan du holde dig så frisk? Og jeg svarer: Det er, fordi hver dag er ny for mig. Jeg ser med et barns øjne. Min hjerne er elastisk. Hvad venter der om det næste hjørne? lyder mit mantra. Men mest er det hormoner. Jeg har højtbrusende hormoner, og jeg spiser sundt. Over den sidste uge f.eks. kun 1 pose chips (hvidløgs/eddike) og 3 kager. Min hemmelighed er simpelthen gode gener. Og det kulturelt betingede? Også det er i top. Jeg har et øje på hver finger. Jeg kan bevæge de fleste af mine tæer individuelt uafhængigt af hinanden. Min evne til at finde glæde i de små ting. Min akutte observationsevne. Er andre brikker i det store spil, der hedder mig.

Er det til tider svært at leve med det store forventningspres, der hviler på en med dine enorme evner? kan man spørge. Klart nok, det er ikke altid nemt. Men så skal jeg bare huske på, i hvor meget mindre grad jeg hellere ville være nogen anden.

Hvis der var én ting, du kunne, hvad skulle det så være? Og du må ikke sige sutte dit eget lem. Har været der. Jeg tror, det skulle være evnen til at se til verdens ende. Altså universets. Men faktisk ved jeg det ikke. Lige nu har jeg mest lyst til at have evnen til at pakke en kuffert og rejse.

Hvad er din superkraft? Har du nogen? Godt spørgsmål. Jeg vil sige, at det er evnen til at vide, hvad folk vil sige, før de siger det. Ikke fordi det er noget banalt, de siger. Ofte er det noget ganske specifikt og aparte, man skulle tro, kun en sand clairvoyant kunne gætte. Det er min indlevelsesevne, min ekstreme følsomhed, der kan gøre det så overvældende at befinde sig i en mængde på grund af den voldsomme bevægelse af æteriske signaler, der kan være svær at tune ud, som baggrundsstøjen af klirrende bestik i en restaurant. Som en følsom linse, der kan se til universets ende, skal den pakkes pænt ind og pudses omhyggeligt, så kostbar og sjælden den er.

Nu vil jeg frabede mig flere spørgsmål. Mine atomer rasler som efterårsløv, og mine elektroner snurrer. Der er forstyrrelser i Andromeda Borealis, der kræver min øjeblikkelige opmærksomhed.

Ærbødigst, jer MJ, kosmisk krigsmand.

Nu slår det mig 10 år efter

De sagde altid om ham idioten Brixtofte ude i Farum, at han solgte kommunens "arvesølv". Men hvad er der egentlig galt med at sælge arvesølvet? Det står der bare, og man bruger det ikke til noget. Hvis der endelig bliver krise, som krig, er det ikke en skid værd alligevel.


Noget af mit arvesølv.

Sølv eller guld som målestok for værdi er lige så tilfældigt som wampum eller lykkesten. Jeg ville hellere have kinesiske sjældne jordarter.


I øvrigt går der vel ikke lang tid, før de hiver 30.000.000 tons ædelmetaller ned fra en meteor.

Det er på dette tidspunkt, at jeg føler mig som sådan en lokalradiovært, der sidder og ævler ud i luften.

Postkort fra min udlandsfærd

***
Satans også, jeg er kommet til at tage på ferie*) igen uden min iPod. Det tvinger mig til at være nærværende i øjeblikket på en måde, jeg ikke bryder mig om.


*) arbejdsrejse



Jeg startede med at køre 30 km den forkerte vej.**) Der susede jeg og tænkte: Kan man pejle efter solen? Hvis den står op i øst, hvor er så nord? Det er ikke let at læse et kort, når man kører 130.


**) Jeg havde ikke regnet med andet, men holder jeg mig til brede strøg, går det som regel. Bare jeg har en grov idé om, hvor jeg skal hen. Det er derfor det med solen og nord/syd er så irriterende. En nord-/sydpolsorientering er et minimum.



Fra dagens indbakke: Her er en historie om en mand, der satte sig ind i sin bil og blev ved at køre, indtil han havde kørt verden rundt. Tanken tiltaler mig. I Sydamerika f.eks. kørte han bare nordpå: hvis han ikke kunne ramme det næste land uden kort, var han selv ude om det. Det kunne godt blive lidt ensomt at køre gennem ørkenen, så han diskuterede med sig selv, men – som han siger – han fik ret hver gang, hoho.


***

Afkast

***
– Jeg havde en sjov drøm, sagde jeg til min kone.
– Gør det kort, sagde hun.
– Okay, der var to papegøjer, og så sagde jeg et eller andet, og da jeg var på vej væk, gentog den ene papegøje, hvad jeg sagde. Det var vildt sjovt!



Note: Jeg er sikker på, drømmen fandt sted i udlandet. Hvem er papegøjerne? Mine børn? Det er et mysterium. En symbolsk gåde, der kun vanskeligt lader sig løse, ligesom mayaernes skriftsprog og Stonehenges astrosofi.
***

Tingene ophober sig (3)

***
Prøv lige at se, hvor meget kaffeslam, der har samlet sig på den underkop, jeg bruger til afløb fra min espressofilterholder (t.h. i billedet):




Se hvor det sprækker og bobler op (man aner endnu et smileyface deri):




Det ligner et rumsondebillede af Merkurs overflade:




HISTORISK GENNEMGANG
Sådan så underkoppen ud sidste år, i februar og maj hhv.:


Til sammenligning.


Hvis det havde været et maleri, jeg lavede på den måde, havde det været ved at være færdigt.


PS om ophobning: Der var en maler på et deleværksted, jeg var på engang, en israeler, der aldrig vaskede sin kaffekop op, og da han brugte mælk, voksede der efterhånden et koralrev frem i koppen. Hver dag til frokost spiste han bacon, og hans billeder lignede Francis Bacons. – Jeg er en dårlig jøde, sagde han.
Jeg tror, hans danske kæreste smed ham ud til sidst, jeg har ikke talt med ham i flere år. Flink fyr ellers. Røg for meget tjald.


***

Litterær salon ved sengetid

***
I går, da min datter (8) skulle i seng, læste hun højt for mig af Jens August Schades digte. Jeg gad ikke selv, men hun læste dem så smukt, at jeg græd. Tårerne randt mig af øjnene, så smukt var det.

Det er nogen meget gode digte, selvom han bruger ordet "stjerne" umådeholdent (det lyder som en krykke). Og som hun læste dem, kom meningen desto tydeligere frem.

– Det er et kærlighedsdigt, sagde hun.
– Forstår du det? spurgte jeg.
– Jeg forstår det overhovedet ikke! sagde hun.

Det var et meget særligt øjeblik for hendes gamle far, der anstrengte sig for at høre hvert ord fra hendes spæde stemme, mens hendes storesøster spillede guitar og sang for at få min opmærksomhed (jeg havde også lovet hende at spille skak), og deres mor skreg om, at de skulle i seng.


Analyse: Frekvens af ordet "stjerne": 6 på de første 7 sider, heraf 2 på sjette side (s. 16) og 3 i samme digt (Forladt); 10 på de første 11 sider = 10 i de første 10 digte. Som følger: stjerner og storme, forstummet under stjerner, stjernemusik, større forunderlig stjerne, stjerner kysset, min stjerne, stjernefald, mange stjerner, stumme stjerner, stjerner strinter (ti-hi!). (Fra Den levende violin.)


Bog: Jens August Schade: Digter i Danmark (udvalg). Fås på dit lokale folkebibliotek.


Jeg kunne ikke finde et godt billede af Jens Aug., så her er et af Molly Schade, starlet. Det er også mere i hans ånd.
Øverst t.h.: Louis Pasteur med barn.
***

Jeg troede det var pigen fra inde ved siden af

Det bankede på, og jeg råbte på vej ud i gangen:
– Er det pejlevognen?!
Og det var det.



Jeg siger: Lad os sætte pejlevognsfolkene til at lede efter liv på andre planeter.

Tredobbelt kryds

Ude på landet er der fyldt med stjerner om natten. For nogle år siden var jeg til bryllup på Fyn og sad og kiggede op på himmelen med min tyske dåseøl i hånden og min elskede kone ved min side, da jeg så tre satellitter krydse spor i det samme punkt på én gang. Der er ved at være god gang i trafikken deroppe, tænkte jeg.

Lav den straight

Jeg er skuffet over presserapporterne om filmatiseringen af Rejsen til Saturn, et hovedværk i Danmarkshistorien. Den ser simpelthen ikke sjov ud. Hvorfor f.eks. indføre en kærlighedshistorie, hvor der ikke har været nogen før? Og 3D er oplagt, men hvorfor? Forestil jer at filmen var lavet som realfilm med rigtige skuespillere og verdens billigste specielle effekter, som i Méliès' Rejsen til månen fra 1902 (eller med selektiv 3D for den sags skyld). Man kunne have skudt ordret direkte fra tegneserien. Dét havde været sjovt. Den eneste nødvendige overvejelse var så, om man skulle tage Land og Folk med eller ej.

Selskabet (A-Film/Egmont) er det samme, der massakrerede Asterix og vikingerne, der også skulle udstoppes med en kærlighedshistorie.
Jeg holder så meget af den tegneserie (er den eller Thorfinn med i kanonen eller hvad?), jeg citerer gerne fra den – hvem gør ikke det? – og har ofte stjålet en vittighed derfra. Åh, jeg bliver svimmel, når jeg tænker på, hvad de vil gøre ved den for at pakke den ind til et publikum, der hellere vil se Terkel i knibe II.
Tak.

Note: Kan man indgå et kompromis og lave den som musikteater?

Hvem ejer månen?

Lige nu ser det ud til at være USA.
Der har været snak om at sprænge månen i luften, fordi den generer visse mennesker.*) Spørgsmålet er: Hvem kunne finde på det? Og jeg siger: Kineserne. Bare for at markere sig.
Hvad kan verden gøre?
Der var f.eks. ingen, der gjorde noget for at forhindre talibanerne i at sprænge de der Buddha-statuer i luften. Hvad nu hvis ægypterne bestemte sig for at sprænge pyramiderne i luften? Kan nogen forhindre dem i det?
Det er ligesom det her spørgsmål om: Hvis man ejer et stykke jord, ejer man det så hele vejen ind til jordens midte?
Og hvad med luftrummet?
Jeg har f.eks. overvejet at have mine ejendele svævende i en luftballon over huset for at spare lagerplads.
Må man det?

*

Jeg sad på klaverbænken i mine underbukser og skrev disse linier i min A5 linierede notesblok, da rengøringshjælpen låste sig ind, og jeg måtte råbe til hende, at jeg ikke havde tøj på. Hun er en god polsk-katolsk kvinde og gik straks ud på trappen igen. Men jeg har ikke fået bad i dag, og jeg kan lugte mig selv.

*

Det var i går. Nu er jeg renskuret. Lejligheden skinner. Min familie kommer hjem om halvanden time, og jeg har ikke fundet på noget at lave til middag.
Vi tager op til Fuchsen i Sverige i morgen, hvilket jeg kalder min påskeferie.
Jeg er tilbage i blogland på tirsdag.
Tak.


*) Spøgefuld snak, lad gå, men det gør ikke ejerskabsspørgsmålet ringere.