Rekordkort jul

Der er allerede nogen, der har båret julen ud. Træet stod der faktisk allerede i går aftes.



Okay, jeg fandt også et juletræ allerede før d. 1/12, men det var fra en fotosession tydeligvis og er derfor ugyldigt.

PS Richard Brautigan skrev om, hvordan hans ven fotografen tog ham med rundt i bilen og fotografere juletræer, der var stillet ud på gaden, i San Francisco engang i tresserne. Det var noget lignende, jeg havde lyst til sidste år, med at fotografere smeltende snedynger. Mere senere, hvis jeg når det til vinter.


TIPS! Hvorfor betale for et juletræ, når man kan gå ned i parken og hente et stort gratis et juleaften efter kl. 17 (når juletræssælgerne er gået hjem og lader resterne stå)? Det gjorde jeg et år, og min kone har ikke tilgivet mig endnu.

Aborten og det altid åbne bibliotek, hvor alle folks bog får plads

Hovedpersonen i Richard Brautigan’s The Abortion: An Historical Romance arbejder på et bibliotek af en art, hvor folk af alle slags kan komme på et ethvert tidspunkt af døgnet og aflevere manuskriptet til en bog, de har skrevet. Lige meget hvad de har skrevet om, skal bibliotekaren tage den. Forfatteren skal selv finde en hyldeplads, hvor de synes den skal stå. Der er aldrig nogen, der kommer og læser bøgerne, og der er ingen, der kan sige, hvad biblioteket skal gøre godt for, men vigtigt er det for de medvirkende, at biblioteket holder åbent og bliver kørt videre.

Bogen er fra 1966 og foregriber på mange måder det, der sker på nettet i dag, som f.eks. alle folks blogs om alt.

Resten af bogen er en temmelig præcis beskrivelse af, hvordan det var at tage til Mexico og få en abort i 1966.

God bog. Jeg læste den i sommerferien.

Jeg bliver ved med at vende tilbage til de samme ting (som i en feberdrøm)

Det her med hele tiden at vende tilbage til de samme ting – i mit tilfælde, hvor træt jeg er af mit arbejde og mig selv og min manglende gennemslagskraft og sågar min kone gennem mange år – får mig til at tænke på en bog af Richard Brautigan (Sombrero Fallout), hvor han prøver at fortælle en historie, men den kommer ingen vegne, der kommer bare nye lag på som i en ond drøm, og han bliver ved med ved at vende tilbage til, at hans kæreste er gået fra ham og hvor pinefuldt det er at tænke på, at hun ligger med en anden.

Richard Brautigan var en glimrende forfatter. Han skrev historier, der var fyldt med ideer, i små, koncentrerede afsnit, og det var ikke altid, der var en sammenhæng anden end ham selv. Hans kendteste bog er Trout Fishing in America - prøv lige at oversætte den titel.

Richard Brautigan blæste sin hjerne ud med et jagtgevær i 1984.