Jeg var fransk stuepige, del I

***
– Suk, sagde jeg og tog brystvorteklemmerne af. – Det går vist ikke, det her.
– Gi’ det dog en chance, sagde hun med blussende røde kinder.
– Det holder sgu ikke, måtte jeg indrømme og lempede forsigtigt håndtaget på støvekosten ud af min endetarm. – Jeg ved ikke, om jeg er til det her.
– Gør det for mig, sagde hun og rettede Ludvid XIV-parykken, der prydede mit hoved.
– Lad gå.
Jeg sporede hende an og red hende lidt rundt i stuen. Hvad mon der er på fjernsyn?
– Giddyap, giddyap! Skal du ride på den ranke?
– Ooh!
Lidt beskidt snak har altid tændt lunten til hendes krudtkammer.

Jeg gør mit – det skal ikke siges andet – for at holde gnisten ved lige i det aldrende parforhold. Er det ikke det, vi har hinanden til?


***

Så til søs med mine personlige dæmoner

1***
Lige da man troede, man trygt kunne gå i vandet igen...



Ja, I slipper ikke for dem foreløbig – jeg gør i hvert fald ikke. Hvor mange er jeg oppe på nu? Har jeg ikke snart nået 100?
***

Udfritning over spaghetti med rød sovs – et kammerspil ved spisetid

Min datter spurgte mig: – Far, har du prøvet at ryge hash?

Det var lidt pinligt. Vi sad ved middagsbordet, og en af hendes lillesøsters små veninder spiste med, og min kone var der ikke til at aflede.

– Ja, sagde jeg skamfuldt.
– Hvorfor?
– Fordi det gjorde alle de andre.
– Ha, sagde hun.



– Ved du ikke, at det er ulovligt.
– Jo.

– Jamen, hvorfor gjorde du det? spurgte hun igen.
– Fordi jeg ville være stor, sagde jeg.
– Pff, hvor barnligt af dig, sagde hun.
– Ja, sagde jeg, det var gruppepres



– Hvornår røg du?
– Hvad mener du?
– Hvornår røg du hash første gang?
– Øh, da jeg var 16, tror jeg.

– Har du gjort det mere end én gang?
– Ja.
– Har du røget sammen med mor, mens I ligger i sengen uden tøj på? spurgte hendes lillesøster. *)
– Nej, det tror jeg faktisk aldrig jeg har.

*) Reddet af gong-gong'en. Jeg kunne jo dårligt sige 300.

De ville vide, hvordan det virkede, og så sagde jeg: – Det er ligesom i Tenacious D-filmen.
– Du sad og kiggede børne-tv?
– Det er der masser af folk, der har gjort, sagde jeg. – Jeg har set folk ryge hash og sidde og kigge Bamse & Kylling.
– Har du gjort dét?
– Nej, det har jeg dog aldrig gjort.

Der må være grænser



Min datter kom i sin tid hjem med en sang fra 1. klasse (synges til melodi af Krumme-sangen – Det er så svært at være 11 år...):

Når jeg bliver stor,
så vil jeg myrde min mor,
ryge hash og sniffe lightergas.
Jeg er en gut på cirka 40 år
med lyserødt punkerhår.

Mandejammers dramatiske makeover

Jeg var ude at bestille en ny brille i dag. Nu bliver jeg nødt til at få nyt hår og tøj.


Note 1: Øv, jeg glemte at spørge om prisen.

Note 2: Jeg valgte bare de første, der tiltalte mig. De tiltalte mig oprindeligt for tre måneder siden, så kald mig bare impulsiv, men langsigtet.

PS Jeg går altid og tror, jorden går under*), så måske er det bedre at vente. Med nogen ting. Men på den anden side er pengene jo værdiløse i en atomvinter, hvorimod det ville være rart at kunne se noget, uden at være afhængig af friske forsyninger kontaktlinsevæske.


*) Det kan gøre det vanskeligt at planlægge. (Teleofobi er ordet = frygt for definitive planer. Lider jeg nu også af det?)

Jeg har en GOD hårdag

Mit hår ser fantastisk ud i dag. Tak, spejl.
Det sidder helt rigtigt, og jeg har ikke engang gjort noget for det.

Kanalisér din flippethed (Mit job 4)

Når jeg brokker mig over mit job, er jeg bange for, at jeg lyder som en af de idioter i reklamebranchen, der vil være kunstner.
Hvornår - for at parafrasere D. Turèll - blev jeg mere funktionær end flipper? Jeg er simpelthen ikke flippet nok.
– Du må kanalisere din flippethed over i noget andet, som min ven rockstjernen siger.
Jeg kunne f.eks få højt hår eller en flippet brille ligesom idioter i reklamebranchen.

(Se også Mit job og Mit job 2 og Mit job 3)