Viser opslag med etiketten følelsesmæssig vedligeholdelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten følelsesmæssig vedligeholdelse. Vis alle opslag

mandag den 9. august 2010

4 beskeder


Min far ringede fire gange, fordi det er hans fødselsdag. Sidste gang ringede hans dame: "Vi kan ikke forstå, vi ikke har hørt fra dig", og så sluttede hun med at lægge deres telefonnummer, de har haft i 30 år. Jeg har ikke hørt fra ham, siden min mor døde.



Jeg har ikke lyst til at fejre ham, tekstede jeg til min lillebror, der foreslog, at jeg skulle få eksistentiel eller kognitiv terapi for at lære at styre mine følelser. Tak skal han have for at sætte mig tilbage i rollen som hysterisk og hidsig. Det kan lære mig ikke at forstyrre ham, når han ligger og plejer sine tømmermænd, og min kone og jeg lige har skreget hold kæft ad hinanden.

torsdag den 29. juli 2010

Hvad jeg har lyst til


Jeg ville ønske, du havde sagt: Jeg vil sætte lidt tid af til fucking Gudsrost, for han klarer sig jo meget godt.


Hvad med mig? Ja, hvad med mig?

onsdag den 18. juni 2008

Som jeg er

***
Jeg synes selv jeg er ret god til det følelsesmæssige. Det er alt det andet jeg ikke duer til.



At ordne min selvangivelse f.eks. Huske at gøre karriere. Smide ting ud. Støvsuge.
***

torsdag den 17. april 2008

Mit nye samliv

Om aftenen sidder vi og taler sammen.

Jeg siger: – Jeg føler at...
Min kone siger: – Jeg føler at...

Det er ligesom at høre mig selv her på bloggen. Det føles fedt.

Det er det nye "vi". Den nye enighed om det fælles bedste.

Det holder ikke evigt – ligesom når man får en hund og lover at gå med den eller lover sig selv at sætte sin nye cykel ned i kælderen hver dag og bruge begge låse – men lige nu føles det godt.

Jeg var bange for, det hele ville ende i nye projekter for boligindretning og andre trælse bodsgerninger.

tirsdag den 26. juni 2007

Jeg afbrød det Bergmanske og Strindbergske for at bryde ud i sang

Et absolut højdepunkt kom her i foråret under en intens følelsessnak med min kone om skilsmisse. Da jeg følte mig sikker på, at vi havde rundet et vigtigt hjørne, greb jeg guitaren og begyndte at spille hende en kærlighedssang, improviseret på stedet. Og jeg kan ikke spille! Og jeg kan dårligt synge! Men jeg gjorde det - og med stor overbevisning, koncentreret og uden at bæve.
- Jaja, du er meget charmerende, sagde hun.

Der er visse ting, der bedst kan siges med sang.



PS Min lillebror kaldte os engang Hr. og Fru Strindberg.

PPS Det hjalp, at min kone lige havde stemt guitaren med sin nye elektroniske guitartuner.