Trumfkortet

I aften vil jeg lave penisdansen for min kone.

Postklimaktisk tristesse

Jeg er først på dagens første nu.

Og nu er den også omme.

Altid denne tomhed.

Hvad jeg har lyst til

Jeg ville ønske, du havde sagt: Jeg vil sætte lidt tid af til fucking Gudsrost, for han klarer sig jo meget godt.


Hvad med mig? Ja, hvad med mig?

I forhindringsløbet er vandgraven fyldt med hajer

Jeg satte to dage af til at bede om lønforhøjelse.

Det var nemt på den måde, at der var andre ting, jeg havde meget mindre lyst til at lave*), så det var som en overspringshandling.

– Gi' mig lønforhøjelse, sagde jeg. – Jeg har brug for pengene.



*) som at få en hospiceplads til min mor f.eks.

Det bliver enden på mig

Min kone vil have mig med på det her projekt – jeg prøver at tænke på det som et eventyr – der bliver helt vildt besværligt og helt vildt dyrt. Jeg lå vågen i morges og bekymrede mig over, at jeg snart skal til at pakke alle mine ting. Og alle udgifterne. Så jeg forsøgte at se mig selv gå med ret ryg ind i lyset og gribe problemerne an med køligt overblik, mens alting hvirvlede omkring mig:
– Jeg kan gøre det her.

Jeg har hele tiden håbet på, at det ville gå væk af sig selv, at der ville komme et jordskælv og umuliggøre flytningen, men nu er det snart.*) Jeg tror ikke, jeg kan krybe udenom længere. Hvad har jeg rodet mig ud i? Jeg ønsker blot, at min kone skal føle sig socialt bedre stillet, og det bliver også rart med mere plads, men nu kan jeg aldrig holde fri igen resten af mine dage.

*) Jeg tror aldrig, fremtiden kommer.

LITTERÆRT NEDSLAG: David Sedaris: "Most of our customers were moving into places they couldn't quite afford. Their new, higher rents meant that they'd have to cut back on their spending, to work longer hours, or try to wean themselves off their costly psychiatrists" (fra Me Talk Pretty One Day, "The Great Leap Forward", p. 111).

Kære brevkasseredaktør, mit ægteskab er i kaffekrise

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle min kone, at hun laver dårlig kaffe. Hun idoliserer kaffe mere, end jeg gør, men hendes kaffe er middelmådig til skuffende – hun lader den stå og trække i stempelkanden et kvarter*), fordi hun glemmer den, eller laver filterkaffe, der er blah. Vi er begge to enige om, at Blå Irma er fint, men hvad skal jeg stille op? Jeg drikker selvfølgelig kaffen, når hun laver den, men det er uden glæde, kun for koffeinen, og uden den berusende sanselighed, jeg føler ved min egen kaffe.

Jeg tror, løsningen er at give hinanden en laber italiensk espressomaskine i julegave. Eller før. Jo før jo bedre. Der står et ægteskab på spil. Et ægteskab balancerer faretruende på randen af en kaffekop (se forneden).


*) langt ud over de af Klaus Meyer og den øvrige sagkundskab anbefalede fire minutter.


***

Tøffelsky III

***
Jeg er blevet hjemme med et sygt barn, fordi min kones job er vigtigere, og benytter lejligheden til at gøre rent, men det eneste jeg kan tænke på er, at hun kommer hjem og kritiserer mig.



Jeg må engagere hende i samtale og høre, om hun har andet at sige, end jeg allerede hører inde i hovedet.
***

Hængeparti i kælderhøjde

Jeg er helt svedt. Jeg har lige lavet en opringning, jeg skulle have lavet for halvandet år siden.

Karrierepleje!

Personen var heldigvis ikke død endnu.
Det er ikke nemt at være fonofob.
Jeg stakkel.


Så er den skid slået. Én skide opringning! Hvad er der galt med mig?

Genindspil Reptilicus

Som de fleste folk efterhånden ved, er Reptilicus verdens dårligste film – og den er dansk. Derfor er tiden nu moden til at genindspille den med et fedt computergenereret monster (á la det i The Host). Kun titlen bliver tilbage, alt andet skrottes.

Og når man har gjort det, kan man lave Olsen Banden Kung-Fu, hvor de flyver gennem luften og sparker røv. Skidegodt, Egon! Kapow!

Hvis der er nogen, der kender nogen på Nordisk Film eller Egmont, så ring og giv dem denne idé.

Bennys Badekar som musical - tiden er moden

Er der ikke nogen, der kan fortælle Flemming Quist Møller, at han skal lave "Bennys Badekar" som musikteater, altså musical?

(Der er alligevel ikke andet tilbage fra 70'erne at rippe*), så det gælder om at være hurtig, før de begynder på 80'erne - eller det har de måske allerede gjort?)

Hvem husker ikke "Sørøversangen"? Den kan man sagtens strække ud over et kvarter. Jeg forestiller mig sørøverne med selvlysende knogler på sorte dragter og sort baggrund, hvor knoglerne er velcro'et på, så de er lige til at rive af og slå hinanden oven i hovedet med (det er den billige udgave, man kunne lave derhjemme med børnene ved en festlig lejlighed, hvis der var nogen, der kunne spille harmonika). Eller de kunne være marionetdukker i naturlig sørøverstørrelse. Det har jo været populært med dukker siden Lion King-musicalen, så hvorfor ikke også her?
Det hele kræver måske også, at der blev skrevet nogle nye sange for at fylde ud, men hvad.

Okay, jeg skal nok sige det til ham. Jeg skal bare lige finde hans adresse.
Mon ikke den står i DFI-bogen...
Næ, det gjorde den ikke. Men den skulle vel ikke være så svært at finde.

*) Jeg tror ikke, der er nogen, der er i humør til "Shu-bi-dua - The Muskelka'l".

Tekst og MIDI til Sørøversangen findes her.