Viser opslag med etiketten akupunktur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten akupunktur. Vis alle opslag

fredag den 1. august 2008

Etisk forvaltning


Nu har jeg lyttet til mine læsere og vejet deres meninger. Jeg har derfor valgt at fjerne alle oprindelige indlæg om tankefeltterapeutens annonce med den uheldige skatologiske og andre fejlstavninger (se foregående indlæg). Jeg gider ikke tænke på det mere. Det går mig på nerverne. Nok må være nok.

Fra nu af vil jeg aldrig hænge nogen ud, bortset fra de kongelige og folk i udlandet.

Og jeg vil tillige fjerne mine andre indlæg, hvor jeg hænger folk ud, også selvom de hængte sig selv ud først. (Det gælder måske også nedenstående indlæg.)

Men jeg kan stadig ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg altså ikke tror findes.

Jeg er også ligeglad med tankefeltterapi. Hvis folk gider betale for det lort, må de selv om det.

Her er et link til en skeptisk artikel om emnet. Det går groft sagt ud på at trykke på "meridianpunkter" på kroppen, mens klienten tænker på sine problemer.

Se også her og her for artikler, der ikke er på norsk.

For at undgå fremtidige misforståelser vil jeg begynde at vise min MJ-e-mailaddresse, og se hvad der sker.

Det er ikke værd at spilde tid på det her, når jeg har så mange andre presserende emner i rørledningen. Jeg vil hellere lave noget andet, f.eks. nøgendans.


Deres hengivne MJ
***

tirsdag den 30. januar 2007

Kviksølv ud!

Jeg har bestilt tid hos tandlægen for at få fjernet mine gamle kviksølvsplomber. Først fjerner hun dem i den ene side, siger hun, så dem i den anden side, for at jeg stadig skal have en af siderne at tygge med i de følgende dage.
Så jeg bliver vel nødt til at bestille en tid til, nu jeg er i gang. Hmm...
Jeg har ikke engang spurgt, hvad det koster.

Man må så sandelig lide for skønheden.




Bemærk: Den unge dame på billedet her har ingen skæmmende sorte plomber.


Fodnoter
Det får mig til at tænke på de gode gamle firsere, eller var det halvfjerdsere, da Simon Spies giftede sig med Janni og insisterede på, hun fik fjernet sine plomber.

Jeg er også træt af, at børnene refererer til dem som ”huller i tænderne”. Det ligner det måske, men det er altså fyldninger, som jeg tålmodigt forklarer dem, selvom de ikke tror mig.

Min lillebror har fået sine fjernet. Han siger, man kan mærke forskellen bagefter. Så jeg har noget at se frem til.
Han siger også, at han kan kurere mine åreknuder og min xantholasma med akupunktur og propolissalve. Det glæder jeg mig til at se.

Læs mere om plombefjerning her.