Indprentning af flugtplan

– Hvis der er nogen, der overfalder mig, sagde jeg til mine børn, – skal I bare løbe jeres vej. Jeg skal nok klare mig, men det er svært, hvis jeg også skal forsvare jer. Løb hjem eller ring til politiet, når I er på behørig afstand.

Der er typer, der udnytter, hvis man er sammen med børn. De truer en på en måde, som de ikke ville gøre, hvis man var uden børn. *)



Jared Diamond beskriver den gamle situation med manden, der går forrest, mens kvinden går bagefter med et kæmpe læs brænde eller en unge, f.eks., som ikke sexistisk men naturlig, idet manden skal have armene fri til at forsvare sin familie.


*) – Hvad vil du så gøre, far?
– Jeg løber bare ud mellem bilerne eller hopper op og ned som en abe. Jeg skal nok klare mig.
– Hvad hvis de har en pistol?
– Det er en anden historie. Jeg har ikke tænkt videre end til en kniv.

Slut på Lektion 1.

Det var fluen der fik mig

Der kom nogle linier af Kerouac, fandt jeg ud af, det var, på radioen forleden, der fik mig til at spidse øren:

In my medicine cabinet,
the winter fly
has died of old age

Og denne klincher:

Nightfall,
too dark to read the page
too cold

Der er flere her.

Også denne:

Black bird
no! blue bird!
branch still jumping

Et klassisk, slagfast poetisk billede.

Optagelsen (med Al Cohn og Zoot Sims) her.


Fra Chris Ware: Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth.

Det var på WFMU - tjek deres hjemmeside for livestreams, arkiver og podcasts.
De ligger også i iTunes under Radio > Eclectic
Og deres iPhone app er glimrende og gratis. Jeg sætter fonen til DAB-radioen hver morgen, så mine børn og jeg har noget at frydes over.

Jeg var simpelthen nødt til at smide, hvad jeg havde i hænderne – hvilket ikke gjorde så meget, for det var arbejde – og høre efter. Og tage noter.
Anede ikke det var Jack før bawetter.

Flotte pletter på mit gulv IV

Nyt indlæg i den altid populære serie, om hvad jeg ser i mit gulv.


Hare i flugt (det hjælper at knibe øjnene sammen).



Sørgeligt væsen med ét blåt øje.



Fraklip fra Mumitroldene.

Vi ses igen snart. Ha' det godt så længe!

Loser-ferie

Da jeg læste til studentereksamen, sad jeg ude i haven og læste sciencefiction-romaner i stedet for. Ind imellem kom min mor hjem og spurgte, hvordan det gik. Jeg var deprimeret og havde knust hjerte. Jeg forberedte mig reelt ikke. Dagen før jeg skulle op til fransk, ringede jeg til Bo.
– Kom nu, Gudsrost, sagde han, – hvad betyder "il pleut"?
– Øh, "han græder"?
Jeg vidste det ikke.



Jeg læste alt fra Stig Vendelkærs Forlag, Stiftelsen-trilogien, Death World. De havde et glimrende udvalg på biblioteket.

Slæk og trip

Jeg er gået mig en tur – min datter havde ellers lavet pandekager – for at "strække benene" og fandt reb nok til at hænge mig selv med.



Jeg har lyst til at gå og gå og aldrig komme tilbage.


Når jeg ikke kan ser verden i øjnene, går jeg ned hos J. Per. Så nu sidder jeg her på hans trappe. Med mit reb og et vinglas, jeg har fundet.


Der mangler tre afbrækkede filtre nede i glasset.

Trang

Jeg har ingen steder at være her i lejligheden.

Ud af øjenkrogen

***
Er det kun mig, der synes, at de her flaskecontainere ligner en kvinde i burka (chador?)?



Eller Mark Newgardens Little Nun:



Lidt.

Jeg har altid forestillet mig, at denne type flaskecontainer var flyvende tallerkener fra det ydre rum, der er landet på jorden for at æde vores glas:



Eller dykkerklokker. Jeg gemmer mig i en, når tredje verdenskrig bryder ud (jf. mit uudskrevne screenplay.)
***

Det er jo bare

***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stole på mere. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, rigtigt eller forkert. Jeg har mistet mine indre pejlemærker. Det, jeg troede var noget, hvad er det? Noget andet eller slet ingenting? Jeg har ikke noget at holde fast i, det hele skrider, som jorden under en fuld mand



En blank tavle spulet ren i knækket hvid. Optagelser på rundkørsel. Den første film fra luften af et tungere end luften-fly. Horisonten oppe. Lave overflyvninger. Loops af forglemmelse, ostet nitrat. Jeg kan ikke længere køre i de samme baner, jeg har glemt dem. Jeg har glemt de cirkler, tanker der altid dukker op i badet, samme gamle om og om. Skyllet ud, spundet ud for enden af sæbegalakser, trævlet op, uhørte usagte, ligegyldige ildtunger, spruttende i en kreds
en kreds af formummede tilhørere, skamfuldt nedsænkede, vidtspændte øjne, gnistrende indsatser, tændsatser af spændt forventning


Første film fra fly i luften. Smuk.

Tag til stranden. Eksplodér dit hoved indvendigt bag øjenlågene. Flad ud. Sved en dag. Behold dit væsen. Mærk salt, kokos, sved på tungespidsen, dyp tæerne, eksplodér din væren i spændt forventning, det er jo bare ord, et øjeblik, en række navnløse krigere, opslugt, nedleret, afbleget, fikseret

Fluer mod forruden forsagte minder ryggen til livet ryggen til alt det blivendes væsen en ordbestilling af lukkede døre en chance til
***

Hvad jeg ikke ville

***
I stedet for at starte på opgaven til skriftlig eksamen i samfundsfag lagde jeg mig op i omklædningsrummet, der var toilet, på en bænk og røg to cigaretter og lå og så røgen hvirvle op mod loftet. Jeg kunne ikke gå i gang.

I læseferien sad jeg og læste science fiction-romaner hver dag ude i haven, efter min mor var gået på arbejde. Det var ren eskapi. Intet gav mening for mig.


***

Hvad er jeg her for?

***
Fedt, endnu en weekend, hvor der ikke er nogen, der gider lytte til mig. Hvorfor er jeg her overhovedet?

Start fredag aften: – Kan du ikke lade være med at kritisere alting? (Jeg kommer hjem midt i "Allstarz".)
– Hva’?

Lørdag morgen, mig: – Ved du, hvad der ville være rart ind i mellem? Et venligt ord. Jeg får aldrig et venligt ord heromkring.
– Råber du ad mig?
(Jeg overdøver.)

Ingen samtale. Ingenting. Jeg ville ønske, jeg bare kunne gå ud. Afsted. Men der er ingen der ringer og ingen der gider noget.

Jeg har lydt til bare at køre deruda’ og ikke kigge mig tilbage, før jeg er ude i ørkenen. På hvidglødende kobling.

Hvad er jeg her for?
***

Et spørgsmål om teknik

***
Mit maleri går meget godt, men da jeg kom ind i dag, var farverne løbet af lærredet.

En anden dag, da jeg kom ind, havde tuberne bundet knuder på et gammelt lagen, jeg bruger til klude, og var ved at flygte ud af vinduet, mens penslerne holdt fast i den anden ende.

– Ka’ I så komme herind igen! råbte jeg, og modstræbende lagde de sig på plads igen.

Man kan ikke se væk et øjeblik.


© Dansk Reportagefoto 2009
***