Spred det

Hvis jeg har gjort dig bare en lille smule ked af det på mine vegne, har denne blog været en bragende succes.

Vor tids svøbe

Der var en, der sagde, at man ikke skal tage sig af, om folk kan lide en. Det kan godt være. Jeg vil godt have, at folk skal kunne lide mig. Jeg vil godt have, at mine børn skal kunne lide mig, og jeg vil faktisk også godt have, at I, mine læsere, kan lide mig.

Så er dét også galt. Hvad ved jeg.

Kurt Vonnegut skrev: "What do men want? They want a lot of pals, and they wish that people wouldn't get so mad at them."

Faktisk tror jeg, at det er bedre, at man er ligeglad med, om folk kan lide en, især hvis man gerne vil frem (det sparer tid, nice guys finish last, vejen til succes er brolagt med lig), jeg kan bare ikke lade være.

Sådan er jeg.


Lyd (I like you, do you like me?)

Desuden:


Lyd (Daddy loves Froggy. Froggy love Daddy?)

100% X ved spas

Læserrundspørgen sluttede for fem minutter siden, og det glæder mig at se, at alle synes, mine vittigheder er sjove, og at alle undtagen to synes, det er sjovt, bare fordi det handler om lort.



Således opmuntret vil jeg fortsætte at klemme en lind strøm af lune løjer ud til det ganske land.

Truisms var meget populære i firserne, men jeg kan endnu

En beskidt scanner har mere karakter.


Jeg er groft sagt ligeglad med dine lidelser, jeg har nok i mine egne.


Tilsidst dukkede min yndlingslæsers kæreste op i kommentarerne: "Jeg kan godt se, det er meget synd for dig", og siden da hørte jeg aldrig noget til hende.

*Truisms kan groft sagt oversættes som "en god samvittighed".

6 ord.

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)

Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

Suk. Fuck / Til alm. orientering / Hør nu efter, jeg gider ikke sige det mere

(Meget kedeligt indlæg, man gerne må springe over)

Efter samråd med det øverste præsidium af mine trofasteste læsere pålægger det mig at meddele, at der pr. gårsdags dato er indført kommentarmoderation her på bloggen. Der har i længere tvivl hersket en lavmålt og umorsom tone i det rum, der på alle måder har ærgret og irriteret mig og distraheret mig fra mit egentlige mål: at fortælle jer, kære læsere, om alt, hvad jeg tænker på.

Det kommer måske lidt sent, vil nogen nok mene – og det gjorde den ældste og mest gråskæggede af mine rådsmænd – men jeg har da aldrig gidet moderere hverken kommentarerne eller mig selv, og mange af kommentarerne har været pissesjove – altså før i tiden. Ikke nu. Nu handler de ikke om mig eller om noget, og nu må det altså være nok. En falliterklæring, har man kaldt det, at jeg har afgivet kontrollen med mit eget åndssvage forum, og som en god vært må jeg derfor myndigt stramme op. Beklager. Sådan kan det gå.



***Er du for eller imod den nye ordning? Deltag i min læserrundspørge (t.v.). (Afsluttet d.16/3.)***

Har du bedre forslag? Send mig en kommentar. Jeg er lutter øren.


PS Ovenstående billede fås også som stereo-gif med samt stereo-gif-opskrift (StereoPhotoMaker, har ikke prøvet det, siger det bare).

Den, der læser dette, er dum

Nu vil jeg fornærme mine læsere bare for at teste dem, for sådan gør jeg med dem, jeg holder af.

Det er derfor, indlæggene er så dårlige. Nogen skal det gå ud over.

Hvis du læser dette, er du en åndsbolle med dårlig ånde (jeg er bare ved at varme op). Du er en lorteæder (heraf den dårlige ånde), og din mor er en gammel luder, hvis hun ikke er blevet kneppet ihjel. Jeg hader alt ved dig, og det gør alle andre også. Jeg tørrer røv i din gud, og dit liv er intet værd. Gå hjem og vug og knep dig selv i røven med en bambusstang og en Netto-agurk og en brandbil og Rundetårn og skoleskibet Danmark. Og når du er færdig med det, kan du sætte ild til dit hår og klemme dit lår i døren og tisse dig selv i munden og børste tænder i hjemløs sperm og gå på lokum i dine kommodeskuffer og iføre dig din mors lyserøde korset, mens du spiller skedeslikkervalsen på Marguerite Vibys afpillede lig og dit hus brænder og du får en istap i hovedet og du spiser fordærvet kød på 1000 forskellige måder, så du kaster op i røven på Kong Karl, der ler højt ad dig og din uduelighed. Og undskyld mig lige, nu skal jeg ud at græde.

Jeg har så mange tårer endnu, så mange længsler, så mange fortrydelser. Så bitterligt livsnerven er knuget om min hals fra nytår til Sankte Hans. Og ingen, ingen har jeg at dele det med, for jeg er så ensom og alene og overset og glemt, og ingen elsker mig, undtagen dem jeg skider allermest på. Der er ingen vej frem. Jeg kaster mig i afgrunden. Farvel onde verden, farvel.

Farvel, farvel, farvel.

Aaaaaaaaarrrrrhhhhh...

Det var nyhederne, og nu godnat.

Sluk fjernsynet og knep dig selv i røven med en jernbanesvelle og en pølsevogn og en gardinbus og Eiffeltårnet i Paris og Det skæve Tårn i Pisa og Panserkrydseren Potemkin, og må en ringbane-Metro sprænge sig vej gennem din krop og ud af din mund, hvor alle folk står glade ud og stempler dig i øjet med deres klippelort, så du skærer dig og bløder og må forbinde dit øje med brugte menstruationsbind og brugt lokumsrulle og aids-nåle til at holde det fast med og cocktailpølser til pynt og bagte bønner ud over dit hoved, skoldhede, og de er ikke engang taget ud af dåsen endnu, så det gør ekstra ondt, og du vil ærgre dig længe, fordi Jobs bylder vokser frem overalt på din krop og vædsker, og din aktiebeholdning viser siger at være værdiløs og ikke det papir værd, den er skrevet på, og din mand og/eller kone knepper med folketingsgruppen for samtlige partier, og alting gør ondt og er dårligt resten af dit liv, mens du plages som Adolf Hitler, hvis der virkelig fandtes en gud. Bare skidt det hele, forstår du, og intet bliver nogensinde godt og rart og velkendt igen.

Jeg mener det ikke personligt, men generelt. Forbistrede verden, den har mig lige, hvor den vil have mig, med bollerne i skruetvingen og næsen i sky, hvis det ellers giver nogen mening, men det var, hvad der faldt mig ind.

Og din hud vil falde af som efter en atomprøvesprængning, og dit højre øre vil blive døvt, og græshopper vil æde din køkkenhave, og havet vil sluge dit sommerhus, og alt hvad du elsker vil visne og dø, mens du hviler på dit leje af brændenælder og slikker pik på en, der lige har kneppet en, der har spist figner. Og du vil blive taget for at rejse uden gyldig rejsehjemmel i S-toget og for at køre uden lys på cyklen i skyndingen rundt i svinget ved Rughavevejens Skole i Valby, og dit hår vil falde af, og dit røvhul vil klø og dine arme være for korte, og du vil være ude af stand til at bukke dig, så du kan nå, og dine negle vil blive revet af af dværge i Sortskov, og tag det nu ikke for nært, men jeg vil fornærme din musiksmag og sige, alle de film, du godt kan lide, er dårlige, og jeg vil stjæle de bedste år af dit liv og misbruge din kærlighed og forvrænge alt, hvad du siger, og kun tænke på mig selv og sige, at din kaffe og madlavning er dårlig og elendig, og at dine gaver er fantasiløse, og jeg vil aldrig gide rydde op og vil smide mine ting allevegne og prutte dig i hovedet, mens du sover, og bare grine, når du protesterer, fordi jeg er større end du er, og jeg vil sige, at din familie er latterlig og taberagtig, at der lugter hjemme hos dem, at de har dårlig smag i samlivspartnere og ikke forstår at more sig ordentligt juleaften, og at alting i hele Danmark er rullet ind i pøllebæ og drysset med hudflager af indtørrede grønlændermumier.

Jeg er led og ked af det hele og ser ingen anden udvej end at fortsætte i denne gænge, indtil noget giver sig. Indtil solen falder ned i noget med kusse og røvballer og afrevne testikler, som mågerne pikker i.

Og må alverdens forbandelser regne over hovedet på enhver, der læser det her, og give stof til eftertanke. For lidelser lutrer og forbandelser forpligter.

Mere i morgen.


Det er så let at være negativ, men hvad med at sige noget pænt til en forandring?

Jeg må indrømme, jeg er helt udmattet nu efter at have læst din tirade, men hvor gjorde det dog godt.

Jeg ved, hvor du bor, fister, du har gjort min kone ked af det, og nu skal du betale.

Jeg håber, du er meget stolt af dig selv, store baby, du med din tunge, fyldte ble, du ikke kan få nogen til at skifte.

Vi reder op til dig på Skt. Hans, her kommer mændene med nettet.

Skulle det være noget særligt, lille grimme abe? Du er så uartikuleret, når du er dum. Har du ikke bedre ting at spilde tiden på, Dummkopf? Grav dig ned og smid skovlen væk.

Ingen vil savne dig. Du er en plet i Guds øjne og et sørgeligt spild af sperm.

Du skulle skamme dig. Først lader du det gå ud over en sagesløs psykoteraprut, og nu dette? At fornærme ALLE dine læsere? Over een kam? Som om vi har gjort noget. Hvad rager det i øvrigt os, hvad du siger? Kom ikke for godt i gang. Naturen har en måde til helt naturligt at udjævne ubalancer. Så held og lykke med at undslippe den universelle orden. Sure gamle bedstefar. Du stinker af sur røv, og dit lem er langt og slapt som en udkogt kålrabi. Jeg foragter dig og alt, hvad du står for, hvilket ikke er meget. Du burde være glad for, at nogen overhovedet gider læse dig. Tænker du måske nogensinde på det? Hvad der ville ske, hvis ingen virkelig lyttede? Så skulle du høre dig selv hulke, for ingen andre ville selvsagt. Ha! Tag den, dit lange, slappe jammerlem. Du blafrer i blæsten som en udtørret sælhud. Vi hader dig alle skidemeget og synes bare, du skal dø. Farvel selv, JEG er skredet. Og jeg tager mit følge med. Kom, små sykofanter.

Bjæf, bjæf, logre, logre, savle, savle.

Vi er dem, der er gået.

Og din prosa er også slap. Prins Henrik digter bedre end dig. Og hans røvhul lugter bedre end dit hår og hans kone er lækrere. Og de har bedre sex, tiere og længere. Og deres børn er kønnere og bedre begavet. Åh hahahahaha.

Du ved hvem du er

Forresten skal jeg huske at takke den læser, der på et tidspunkt nævnte noget om hospice. Jeg havde aldrig tænkt på, at der var noget, der hed hospice. Jeg vidste ikke, hvad det var. På grund af denne blog endte min mor på hospice, og det var godt.



Det er et godt sted at dø. De er specialister. Kan varmt anbefales alle døende og deres pårørende.

Tab / vind

Lige meget, hvor ulykkelig jeg er, kommer der noget godt ud af at skrive om det. For jeg kan godt lide at skrive.

Det bliver ikke bedre, men så har jeg da en vis mængde ord.

Og mine læsere elsker ord.

De elsker ikke mig, men de elsker en masse ord.

At så alle disse ord svirper tilbage i røven på mig en dag er bare ærgerligt.



Handlinger har konsekvenser, oh yeah.

Også manglende handlinger.



Og handlende mandslinger
og bladsvingende vansiringer
og vanddrivende fosterfirlinger.

Blandt mine egne

Jeg er flyttet hen i det kvarter, der har den største koncentration af Mandejammer-læsere i landet.

Vrede læsere tager til gaderne

***
Ind i mellem er der en læser, der siger til mig: Tag dig dog sammen, mand. Stop det klynk.

Men jeg har ikke tænkt mig at tage mig sammen. Og når mit klynk stopper, stopper bloggen.

Så vil I savne mig. Åh, hvor er mit klynk, når jeg trænger til det? vil I sige. Så er det jer, der vil klynke.

Folk vil gå gennem gaderne: Klynk! Klynk! Klynk! Klynk! Vi vil have noget mere klynk!

I vil kun have det klynk, I selv laver.

I mine drømme.

Så vil I se, hvor sjovt det er.


***

Gennemsyn

***
Jeg sagde til min kone: – Det er rart at have den luksus at kunne kigge sine ting igennem. Jeg bladrede i en tre år gammel notesbog og fandt denne her fede lyrik, hvor jeg brokker mig helt vildt.*) Det er det samme, jeg brokker mig over år efter år.
– Er det sådan noget: "Min kone gi'r mig ikke sex nok, buhu, jeg er så gammel"?
– Øh, ja faktisk.

Hun kender mig så godt.

Folk, der har fulgt denne ydmyge blog, vil også vide, at jeg bliver ved med at brokke mig over det samme.

Det er ikke den store fremdrift, der karakteriserer mig og mit liv.

Jeg er et stort flop.



*) og tastede den ind. Det brugte jeg så den eftermiddag på. (Det var hyggeligt nok.)
***

Oppe at vende under udrulning af tærtedej

***
Hvad der virkelig ælder ved at have børn er at skulle op så tidligt om morgenen, fordi børnene skal i skole, at blive tvunget ind i en 1800-tals døgnrytme. Hver dag det samme om og om igen uden variation og kun afbrudt af weekenderne, hvor man lige når op og gisper efter vejret lidt, før man skal waterboardes igen hele ugen efter. Fy! Det er inhumant og feudalt. Jeg kan ikke vente, til jeg atter kan melde mig ud af samfundet. Adjø, samhället.

Hvad der ikke er værd at tænke på, når man har sex, er, at ens forældre har gjort det samme og sikkert værre. Det er heldigvis ikke noget, der (for mig) dukker op alt for ofte i løbet af akten, en akt der nu heller ikke selv dukker op alt for ofte, en iagttagelse der til gengæld dukker op alt for ofte, som trofaste læsere af denne internetside måske har bemærket. Hvor træls. Mit lem visner af og drysser bort. Dette kærlighedens rudiment, den overflødige appendage, en erotikkens blindtarm, der kun giver smerte, når den blusser op, og nødvendiggør amputation. Snit.
Jeg er bedre tjent uden. Den gifte eunuk i sit tomme harem, alene med sine hule minder.
Jeg kan dårligt huske de dage, da den gik ind og
ud.
Jeg fik en lang tud
og blev snydt,
min jammersang så ofte har lydt.
Åh, stakkels mig,
som jeg dog tager på vej.
***

Godt år for roserne

Min trofastestesteste læser sendte mig et stykke mood-musik til lejligheden. Nu hører jeg sangen for 22. 23. 24. gang, og jeg kan ikke engang lide Elvis Costello.

Jeg har ikke set videoen. Den er jeg ligeglad med.

Jeg tog også Motel Matches, nu jeg var i gang.

Læserpleje

Jeg vil gerne have lov at takke den læser, der i en kommentar sidste uge foreslog, at jeg afkrævede min kone sex under trussel om skilsmisse. Med dette i sinde (bortset fra truslen, der er overdrevent ballistisk) og således bolstret konfronterede jeg midt i sidste uge min kone med mine behovkrav og forventninger og tanker deromkring.
Og det lykkedes! Resultatet var sex. Ikke det bedste jeg nogensinde har fået, men rigeligt fint til husbehov. Jeg har godt nok ikke fået sex siden*), bør bemærkes, men her er noget at bygge videre på.**)

*

I samme åndedrag lad mig i fuldstændighedens tjeneste irettesætte den læser, der d. 13/4 kommenterede, at man ikke kan låne Kurt Vonnegut på Københavns Kommunebiblioteker, hvilket man skulle tro var løgn. Og det er det også. Jeg har lige kigget efter, og det kan man godt***), selvom det ikke er noget imponerende udvalg.


*) Det er også løgn, for jeg fik i går, men der havde jeg skrevet dette, og så gad jeg ikke lave det om.
**) Se ovenstående note.
***) Altså ikke manden selv, det er klart, men hans bøger (haha).

Mere morbid moro - de skæve eksistenser

Mine trofaste læsere har meddelt mig, at tiden er inde til at "begrave" disse barnagtige, jeg mener grinagtige gravstensmontager. De siger, at det er en idé, der har overlevet sig selv. Og de har ret. Jeg kan bare ikke lade være, drevet frem som jeg er af et uimodståelig ekspressionistisk imperativ. Tænk på det som konkret poesi, mand, eller i det mindste som sjov med anagrammer, så skal jeg nok snart få det overstået.
Bær over med mig så længe, der er ikke lang vej endnu.

Her en rapport fra samfundets skyggesider:



KURT OSER DEN BREDE SKUNK TIL HAN SEGNER

Ja, det er et "TIL", man aner bag græsset. Jeg sværger!

Bemærk: Alle ordene er taget fra billeder af gravsten, der findes på nettet (se selv efter, linkene står lige her foroven). Ordene er ikke klippet ud af andre ord, og der er ikke foretaget nogen form for digital eller anden manipulation, der er værd at tale om, at I ved det.

Jeg vidste jeg ikke var den eneste der ku' se komikken

Kusses familiegravsted.
En årvågen læser har apropos gravsten med fnisende grinagtige navne sendt mig dette billede fra Forest Home Cemetery i Chicago (link).
Man forbløffes til stadighed, og ikke bare over at man han en læser.

Sidste dag som Folkets Røst

På talrige opfordringer fra min trofaste læserskare ændrer jeg hermed navnet på bloggen til Mandejammer (c) (r) (tm). Lad det hermed være bekendtgjort, så sandt som jeg er Folkets Røst og Guds Talerør.

Her er hvad der dukker op under "vox populis" i Google Images: