Intet forandrer sig

Fra Retronaut (nederst), en glimrende side. En af de bedste ting ved nettet er alt det gamle lort, der kommer frem igen (fra historiens tilstoppede kloak, om man vil).

To ord der ikke hører sammen: Gylle og køkken

Den her er sikkert berømt:


Bag Føtex på Amagerbrogade.

Jeg var henne for at tage et billede, mens han havde åbent, men han jog mig væk med en stegegaffel: - Kan du komme væk, din ironiker! sagde han.

Her er Gylle's i en udvidet, endnu mere trøstesløs kontekst:

Det gamle kvarter

Her er en video fra mit gamle kvarter. Det er ingenting, bare sånoget pjat, som min mor sagde, når hun kom med noget fra tierbutikken.



Jeg var inde i den gamle bagelbiks. De er gået ned ad bakke. Pigen spildte hummus i rødløgene og satte fingeren ind i koppen, før hun hældte op, men jeg gad ikke sige noget.

Jeg er gal af begær

En udmærket dag i dag: i stedet for at arbejde har jeg stået og malet, og ind i mellem har jeg sat mig over og skrevet mine interessante tanker ned. Solen skinner mig ind i hovedet gennem mit åbne vindue.

Spredt fægtning ved lukketid

Hvem var det, der sagde, at Scientology er et skalkeskjul for homoseksuelle?

Det lyder meget sandsynligt. (Så glatskurede de er og med sideskilning, som Ken-agtige Zor-mænd.)


I dag var der en barnevogn (midt for). Måske er den staffage. Jeg vil notere mig, om den også står der fremover. Jeg har aldrig set nogen ikke-cyborgs derinde før.

Apropos skabsbøsserygter, se her, hvis du vil vaccineres mod nogensinde at se en Tom Cruise-film igen (2008-nyt).


Jeg købte en fastelavnsbolle hos luksusbageren, men tabte fyldet på jorden ved første bid (ingen fotodokumentation).


– troede jeg først, der stod.

Jeg sveder.

Jeg er ikke taler

Der er utroligt, min kone har ikke talt til mig hele dagen (utroligt er det måske ikke, men det er belastende og også kedeligt og sørgeligt på en måde og så utroligt vant), og hun har også undgået øjenkontakt.

Hun er sur på mig, fordi jeg ikke er festlig nok nytårsaften, årets mest anstrengende aften, fordi den skal holdes op mod et ideal, der ikke eksisterer, som alle idealer – det er min nye teori: jeg er mod idealer. Forventninger hjælper heller ikke.



Når jeg tænker efter, har hun egentlig ikke henvendt sig til mig, siden jeg kritiserede Harry Potter-universet i går. Så tænker læseren måske: Hvorfor går du ikke bare ind og taler med hende i stedet for at sidde her og skrive?

Fordi børnene er her hele tiden, og hun kun svarer mig med enstavelsesord, og jeg forresten ikke gider høre på, hvor åndssvag, hun synes, jeg er, for det er en smøre, jeg kan udenad, for jeg har hørt den 1.000 gange før.
– Skatter, hvorfor taler vi ikke sammen?

Når hun ikke siger noget, er det, fordi hun går og stuver, og pludselig annoncerer hun en eller anden beslutning, hun har taget, og hvad jeg synes er ligegyldigt.

Fantastisk start på året.

– Det var altså en mærkelig nytårsaften, sagde min yngste datter (10). – Mor sad bare ude i køkkenet og kedede sig med sin iPhone. Hvorfor kom hun ikke ind i stuen og spillede ludo med os eller sånoget?

Jeg for mit vedkommende gad ikke springe ind i det nye år.

Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsløst end nytårsaften, dilettanternes aften.

– Se alle de glade, festklædte mennesker, sagde jeg til hende på vej ned i Irma.
– Kunne du sige det på en mere sur måde? sagde hun bittert.
– Jeg er ikke sur. Jeg kan bare ikke lide, at man skal gøre alting samtidigt: 'På denne dag skal vi allesammen tage rødt tøj på'. Det virker robotagtigt.



Jeg tror ikke, at vi har haft én sjov nytårsaften alle de år, vi har været sammen. Nu tænker jeg på det år, hvor hun ville losse mig med sine højhælede gogo-støvler, men gled på isen og røg på røven, og så forventede hun, at jeg skulle hjælpe hende op.

Så skal man være en gentleman.
Fucking legestue.
Hendes barndoms nytårsaftener var altid de sjoveste.

Først julen og nu dette. Samme gamle pis.

DE NØGNE FAKTA: Der kommer ludere ud af sidedøren til Frederiksberg Rådhus (lokalreportage)

Hvis det ikke var en luder, ved jeg ikke, hvad hun laver dér kl. 10 om aftenen (onsdag) i femtommers hæle.

Rekonstruktion:



I øvrigt er jeg ikke ude på at ødelægge nogens forretning, jeg rapporterer bare DE NØGNE FAKTA.

Slæk og trip

Jeg er gået mig en tur – min datter havde ellers lavet pandekager – for at "strække benene" og fandt reb nok til at hænge mig selv med.



Jeg har lyst til at gå og gå og aldrig komme tilbage.


Når jeg ikke kan ser verden i øjnene, går jeg ned hos J. Per. Så nu sidder jeg her på hans trappe. Med mit reb og et vinglas, jeg har fundet.


Der mangler tre afbrækkede filtre nede i glasset.

Harold Lloyd flipper fuglen

***
Det er lidt sjovt: prøv at se Harold Lloyd give fingeren i denne film fra 1928:


Speedy (1928).

Den ædle Donzo N. var så god at låne mig sit luksus Harold Lloyd-bokssæt (The Definitive Collection), og det er faktisk sjove film, man sagtens kan se hele familien. Smukke restaureringer af gode kopier. Prøv lige at se gråtonerne i dette skud af Brooklyn Bridge:



Speedy har mange gode gadebilleder fra det gamle New York, her Coney Island:



Det gode ved stumfilm er, at man kan snakke samtidig, uden at det gør noget (f.eks. kan man diskutere det, man ser på filmen). Brillant.




Jeg sværger: Efter jeg har set filmene i dette bokssæt, vil jeg aldrig mere købe billige lortekopier af gamle film, bare fordi de er billige. Jeg har to samlinger Chaplin-film fra TP (kr. 25), hvor hovederne er skåret af og tonerne er helt udvaskede. Aldrig mere! Slut nu! Donzo N har omvendt mig den til den sande videotro. Nu tilbeder jeg i de templer, hvor de sande videoguder bo.
***

Frist

***
Jeg har gået og tænkt på, hvornår de ville fjerne mindesmærket for ham, der blev skudt nede i parken.


13/11

De venter nok til efter begravelsen, tænkte jeg først, og så: Har de tænkt sig at vente til efter valget? (Hvis der overhovedet er nogen sammenhæng.)

Sådan så der ud i går morges:


De har ladet de friskeste blomster ligge.

Hvem bestemmer, hvornår sådan noget bliver fjernet? Er det gartnerne selv, der går rundt dernede, eller er det en højere instans? Det gør nok en forskel, at der bliver ved med at blive lagt blomster på stedet.

Sidste år lå denne bunke ved Toftegårds Plads:


Bemærk: Ingen skygger i gråvejret.

Det så sørgeligt ud, fordi bunken bare var fejet sammen uden at blive fejet væk, så det var svært at se, hvad det var, først.



Et minde over en død får nok lov til at ligge længere tid, hvis det er i parken og ikke på gaden.

Jeg kan godt lide de mindesmærker for trafikdøde, der er langs vejene på Kreta:


(Foto venligst lånt fra Robin's Blog.) Det er godt at blive mindet om døden, når man kører bil.

En dag vil jeg finde et billede frem, jeg tog efter 9/11, af alle de blomster og billeder og breve, folk lagde på gaden til de døde og savnede. Jeg er sikker på The New York Times lavede en historie på den kommende beslutning om, hvornår alt det skulle fjernes og køres væk. Det er et følsomt emne, der blander det private og det offentlige, som det gerne sker med døden.
***

Sådan noget nymodens lort – hvad er det, en 'statusindikator'? Nok!

***
De her fodgængerovergangsnedtællere er det mest anstødelige, jeg i mit liv har set. De får tiden til at gå langsommere. Hvad er jeg, fem år gammel? Jeg har ikke lyst til at stå dér og tælle.



48 sekunder igen? Jeg får lyst til at løbe direkte ud i trafikken. (Ak, hvem der kunne springe som et hjortekid igen, men det bliver ikke på mine gamle knæ.)



Suk.
***

Konstante fugtpletter

***
Bemærk, at fortovene aldrig når at tørre om vinteren her i landet. De er konstant fugtplettede.



Hvis I ikke tror mig, kan jeg løbende følge op med nye billeder.

Bemærk også, at man kan trække alle farver ud af billedet, uden at det gør nævneværdig forskel.


***

Obskøn graffiti (falliske malerier II)

***
Jeg kan bedst lide graffiti, der er obskøn. Det synes jeg passer bedst til.

***Kom med mig på fotosafari gennem byen!***

Fig. 1. Fra nedgangen til cykelkælderen.

Klik og forstør.

Fig. 2. Klunkepose observeret på Hauser Plads. Genskabt efter fantasien. Genial i sin enkelthed. Og så hang den lige i hovedhøjde.

Digitalt manipuleret trickfoto.

Fig. 3. "Pik" malet over på H.C. Ørstedsvej.

Arbejdere i færd med graffiti-afrensning. Man forestiller sig, hvad de siger til konen, når hun spørger, hvad de har lavet i dag: – Åhr, jeg har malet en pik over.


***Nye indlæg med obskøn graffiti er i støbeskeen. Så glæd jer!***
***

Københavnske cykelpiger – højt specialiseret indhold

Der findes blogs for alt. Her er f.eks. en, der udelukkende handler om københavnske cykelpiger, fortrinsvis set bagfra (eller bagtrinsvis set forfra, haha). Det er fetichistisk, men jeg kan godt forstå det.

Jeg har det på samme måde: Jeg synes heller ikke, det er pænt at køre op på siden og kigge, selvom jeg undertiden kigger tilbage, når jeg er et stykke forbi.

For mig er det vildt sjovt at tænke på, at han cykler rundt bag ved kvinder og fotograferer dem i smug. Jeg kender også godt det dér med frivilligt at sænke tempoet, selvom jeg bedst af alt kan lide piger, der cykler hurtigt og hensynsløst ligesom Cille på den gule cykel i Otto er et næsehorn (bogen).

I godt vejr cykler jeg rundt og spejder efter yngre modeller af min kone.


Fotos venligst lånt fra Copenhagen Cycle Chic, den førende blog om københavnske cykelpiger.

Revner i fortovet

Den her fortovsflise ligner en tyk dame i en lille bikini. (Det tænker jeg hver dag, når jeg går forbi, og nu har jeg fotograferet den.)



Aaron Siskind fotograferede en masse revner i fortovet. (Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde nogen af de billeder, men her er noget lignende af ham: to vægge og en vej)


Min far fortalte, at første gang han røg noget pot, stod han og kiggede på revnerne i fortovet hele vejen hjem.
Det er han sikkert ikke den første, der har gjort (jeg tror, David Bowie har beskrevet en lignende oplevelse).

Min bror, da han røg mest hash, sagde, at han godt kunne tænke sig, at vi prøvede at ryge sammen med min far. Hvorfor ved jeg ikke. Det har jeg aldrig fortrudt, vi ikke gjorde.

Den første gang jeg blev skæv, var da Katrine Hüchsmann lærte mig at inhalere, og vi stod og dirigerede trafikken på Rådhuspladsen med en lakridspolitistav, mens jeg skreg af grin. (Bagefter gik vi i biffen, og jeg kunne ikke for the life of me læse underteksterne, samtidig med at jeg hørte efter, hvad de sagde. Det var for uholistisk.)



PS Irving Penn tog en serie billeder af asfalten for sine fødder, Underfoot.

Deres venner ved hvem de er. De mødes og sammenligner billeder af deres værker

Der er ikke så meget at muntre sig over i mit lokalmiljø, men jeg har altid godt kunnet lide denne graffitifugl ovre ved tanken. Dens vinge ser forkrøblet ud, ligesom Nemos finne fra filmen. Det ser godt ud med sølvmaling. Tak, anonyme vandal.



Der er en til ved siden af, men den ser mere sørgelig ud.



Rundt om hjørnet er der en graffiti af Ifö, ligesom sanitets-producenten. Må jeg komplimentere for de flotte farver og gentage en pointe fra tidligere, nemlig hvor absurd jeg finder det, at det er lovligt at opsætte så hæslige og modbydelige billeder, som dem på reklameplakaterne øverst, fordi man betaler for det, men ulovligt med en dekorativ, gratis bemaling, der forskønner lokalmiljøet – selvom den sikkert ville være lovlig, hvis man betalte for det.



NB! Hemmeligheden ved graffitikunst er, at der skal være noget nedenunder malingen, f.eks. en væg, fordi teks- eller strukturen så er givet. Det er derfor graffitikunst ser så flad ud på lærred: Der er ikke noget nedenunder. Tak. (Så hvis man skal lave graffitikunst til at hænge på væggen indendørs, er det en god idé, at overfladen, man maler på, har noget historie.)

PS Der var en, der sammenlignede blogs med graffiti og "street art", at det er noget, der bliver smidt derud, som folk kan kigge på i forbifarten og hvoraf noget bliver hængende.

Vild, våd og villig

Prøv lige at se dette valgbanner fra Valby. Flot tager det sig ud, men er der ikke lovligt mange V’er, den partipolitiske situation taget i betragtning?
Hvem finder på så'noget? Billige bogstavrim. Det er Kaj og Andrea.

Godt jeg fik det af vejen. Jeg hader at være aktuel. Men hvad skal jeg gøre, når det er overalt, hvor jeg går på min vej?
Nu kan jeg vende tilbage til udelukkende at beskæftige mig med selv hele tiden.

Jeg vender tilbage til emnet efter valget med et "haha, det kunne jeg godt have fortalt jer".

Fravalg

Når jeg ser alle de her valgplakater med alle de håbefulde, glatskurede kandidater, tænker jeg: Kan man ikke bare stemme dem alle sammen ind? Så mange drejer det sig jo ikke om alligevel. Og så bagefter vælge de værste fra. Det er selvfølgelig lidt det samme, der foregår allerede, den nye metode er bare subtraktiv, ikke additiv.

Der er jo ingen, man reelt har lyst til at stemme på i det felt af abnorme meddanskere, så det er nok nemmere at vælge fra. Man ved jo altid, hvad man i hvert fald ikke vil have.



I øvrigt, hvis man spørger mig, fører Ida Auken på lækkerhedsbarometret. Jeg ved ikke, om hun ser sådan ud i virkeligheden, og jer er imod dynastier, men det er et godt billede. Hvem er fotografen? Det kunne jeg godt lide at vide, men 5 minutters research har ikke afsløret noget. Jeg kontakter kandidaten og afventer svar...

***UPDATE***
Fantastisk, jeg har fået svar allerede (inden for et kvarter). Det gør ikke noget, hvis det ikke er Ida selv, for sikken service:

Kære Gudsrost,
Det har Søren Malmose - se hans hjemmeside på www.malmose.com

Mvh Ida

Tidsmaskine

Når der renoveres butiksfacader, sker det, at de gamle, håndgjorte skilte underneden dukker op, som man ser lige nu på hjørnet af Dalgas Boulevard og Finsensvej. Det er noget af en forskel. Hvorfor er næsten alle nye skilte så grimme og værst af alt kedelige?



Her er et tilfældigt eksempel til sammenligning fra den anden side af gaden.


I øvrigt vil jeg nok mene, at der er en vis ironi i, at det er nu er folk fra kolonierne, der driver kolonihandlerne.
(Eller også er det ikke ironi. Der er altid nogen, der skal diskutere hvad ironi er.)