Jeg er blevet inviteret til gymnasiegenforeningsfest, og jeg ved sgu ikke, det hele virker som et stort hårdetrip. Jeg hader de røvhuller. Men så talte jeg med min ven firserkoryfæet, der sagde: Gør det. Det vil være en god måde at få ajourført dine fordomme på. Noget i den stil. Måske har han ret, og det kan jo ikke blive mere pinligt, end det var dengang. Men alligevel: kr. 500 + sprit er lidt stift for at få aflivet et par dæmoner.Min første indskydelse var at tage et stort skilt på, hvor der står "TABER". Jeg gider ikke høre folk spørge mig om hvad jeg laver, for jeg hader hvad jeg laver. Det fylder mig med skam. Kan man lyve? Det er svært nu om dage med alt det Google. Hvem der boede i udlandet.
Og så diskotek bagefter ved Henning Dølleballe. "The lady in red is daRncing with me”. Suk. Jeg kunne ikke lide deres musiksmag dengang og kan endnu mindre lide den nu. Jeg hader nostalgi.
Okay, her er, hvad jeg forestiller mig, der sker: Alle de her damer kommer op til mig og siger, de syntes, jeg var sød, og så vil jeg sige: – Hvad! Hvorfor sagde du ikke noget om det dengang?!Alle de samme røvhuller vil tage røven på mig, ligesom de gjorde dengang, da de bollede alle de damer, jeg skulle have bollet.
Det er ikke nok at se godt ud og have alt sit hår. Det er der så mange, der gør.
Jeg kan heller ikke lide nogen af lærerne.
Nå, jeg tænker over det, indtil det er for sent.
PS Jeg skal huske at sige undskyld til Martin for at ryge dårlig hjemmedyrk i en af hans fars (konservativt byrådsmedlems) piber i stativet til etårs-genforeningsfesten (som et led i mit imaginære tolvtrinsprogram)
PPS Til tiårs-genforeningsfesten fik jeg fedtchok af at spise Tina Christensens isdessert og måtte gå udenfor ved gyngestativet og massere min tarm til at lystre.
***
