Den halvgamle filmelskers lidelser

**
Det irriterer mig, at min kone kritiserer drømmesekvensen i The Sopranos (5.11, hvor Tony er indlogeret på The Plaza), især fordi jeg lige når at rose den først. – Jeg kan ikke lide den, den er for lang, siger hun.

– Tænk, siger jeg, – jeg synes, den er så gavmild. Hvor finder man ellers sådan en lang drømmesekvens ... uden for en surrealistisk film?
– Jeg synes, den er for lang, siger hun.

Og inde i mit hoved siger jeg: – Det kunne være rart, hvis vi kunne diskutere en film på et andet niveau end bare, hvad du synes er godt eller dårligt, din tommelfinger op eller ned. Jeg kan godt lide at diskutere, hvorfor noget er godt eller dårligt, navnlig godt.
Men jeg sagde ikke noget, for det er ikke noget, jeg ikke har sagt før.

Der er to afsnit af sæsonen tilbage i bokssættet (ikke en julegave), og nu ved jeg ikke, om vi får dem set.
***

Min lørdag aften

***
Mig til mine børn:
– I virkede tilfredse, da I var ude at bade, og da I spiste og da I lå ude i teltet og læste.
Og så så vi et par Chaplin-film.



Således opsummerede jeg dagen for dem, og de sagde: – Når mor går, kan du ikke styre os. (Det er ikke rigtigt.)
***

Der er altid nogen der stormer ud

Mens jeg forsøgte at se den latterlige, åndssvage landskamp, med lyden skruet ned, spillede min kone Der bor en ung pige, Kattejammerrock, Du er så smuk og dejlig og Sebastian’s Romeo på min rejsegrammofonen. Hun sagde hun hellere ville se Wayne’s World 2 på Zulu, og mine to døtre brokkede sig. Så kom vi op og skændes over emner omkring tabt arbejdsfortjeneste, mens børnene bønfaldt os om at holde op, og til sidst gik min kone i byen i høje hæle ca. 25 minutter inde i første halvleg.

Senere kom hun hjem og gav mig kinky sex.

Var der nogen der sagde uforholdsmæssigt?

Pedros nye bog om Danmark i det 20. årh. har hele 4 (fire) sider om Matador.
Lad gå, det er en tyk bog på 728 sider, men alligevel. Er der ikke sket vigtigere ting?
Ellers udmærket billedmateriale.
(Peder Christoffersen: Danmark i det 20. århundrede)

Opfølgende spørgsmål:
Er TV-serien Matador efterhånden ikke mere kendt end brætspillet Matador?
Er TV-serien Matador nogensinde blevet lavet som brætspil?

*

Min kone sætter sig til rette hver lørdag aften for at se Matador. I lørdags havde hun oven i købet lavet et stort fad hjemmedyppet konfekt og sprøde smørbagte småkager endnu lune fra ovnen. Og alligevel ville ungerne hellere ligge inde hos mig og se My Name is Earl på 3'eren. Lørdagshygge er ikke hvad det har været. Her måtte de løbe flere ture frem og tilbage for at nå til guffet.

Da Earl var færdig, tænkte jeg, at nu måtte jeg virkelig bevise, at jeg også kan hygge, så jeg satte mig ind ved siden af min kone for at se de sidste fem minutter af Matador. Og det lykkedes, selvom jeg var lige ved at falde i søvn. Jeg holdt hende i hånden, og jeg brokkede mig ikke eller sukkede en eneste gang.