Den halvgamle filmelskers lidelser

**
Det irriterer mig, at min kone kritiserer drømmesekvensen i The Sopranos (5.11, hvor Tony er indlogeret på The Plaza), især fordi jeg lige når at rose den først. – Jeg kan ikke lide den, den er for lang, siger hun.

– Tænk, siger jeg, – jeg synes, den er så gavmild. Hvor finder man ellers sådan en lang drømmesekvens ... uden for en surrealistisk film?
– Jeg synes, den er for lang, siger hun.

Og inde i mit hoved siger jeg: – Det kunne være rart, hvis vi kunne diskutere en film på et andet niveau end bare, hvad du synes er godt eller dårligt, din tommelfinger op eller ned. Jeg kan godt lide at diskutere, hvorfor noget er godt eller dårligt, navnlig godt.
Men jeg sagde ikke noget, for det er ikke noget, jeg ikke har sagt før.

Der er to afsnit af sæsonen tilbage i bokssættet (ikke en julegave), og nu ved jeg ikke, om vi får dem set.
***