Jeg er ude på et skråplan. Over den sidste uge har jeg brændt min tandlæge, min frisør, min bankrådgiver og blodbanken af. Jeg overkommer ingenting.Tandlægen, frisøren og blodbanken har jeg lappet det med, bankrådgiveren ignorerede jeg.
Jeg fik et brev fra banken om min kapitalpension og kan ikke holde ud at tænke på det. Jeg har altid syntes, at amatører, der spiller på børsen, var idioter og gamblere, og så har jeg investeret 50% af mine surt sammenskrabede dér og bedt nogen om at holde øje med dem, fordi jeg ikke selv orker. Middelrisiko! 50% aktier. Det er ligesom med dametøj: alle størrelserne er Small, Petite, Xtra Small (og mænds XL, XXL, XXXL). Jeg har altid tænkt på mig selv som en økonomisk forsigtig person, og så har jeg pumpet penge ud dér. Suk.
Og det værste er, at jeg indbetaler s’gu nok igen i år for ikke at betale skat af pengene nu. Det er den eneste grund til, at jeg gør det. Jeg er ligeglad med, hvad der sker, når jeg bliver gammel. Jeg finder på noget. Der er altid en kvinde, man kan leve af.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar