fredag den 19. december 2008

Repetition

***
Jeg har tænkt over det noget mere, og livet er ikke absurd. Mennesker og andre levende væsener er trods alt tilpasset og udviklet til at bo her på jorden. Det er selvfølgelig ærgerligt, at man skal dø og ved det, men hvad fanden kan man gøre?

Ret dybt, ikke?


***

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Netop, men fortvivl ikke, nyd ved tanken din humanitet - og gå så ud og tag en pølsemad. Sojapølse, forstås.

I andre: Der ligger en god, gammel, uforløst diskussion og venter under absurd-linket ...

Anonym sagde ...

Jeg arbejder med en ny teori:

Menneskets opgave her på jorden er udelukkende at udvikle sig til et stadie, hvor det kan sprede liv til andre planeter i universet. Dette er menneskets eneste formål.

Derfor har vi fået et komplekst økosystem, der kan forsyne os med mad mens vi opfinder ny og stadig bedre teknologi, så vi til sidst kan skabe levende planeter overalt i verdensrummet.

Derfor skal vi ikke bekymre os specielt meget om f.eks. bæredygtighed, overforbrug eller forurening. For når vi udrydder dyrearter og fælder regnskoven, så er det netop meningen!

Vi bliver nødt til det, hvis vi skal følge vores skæbne. Planeten jorden er bare vores puppe, inden vi folder os ud, i al vores teknologiske pragt, og rejser videre til stjernerne!

Jeg forestiller mig, at ovenstående kan formuleres som et manifest for en nyreligiøs sekt. Jeg tror, at der vil være mulighed for at tjene mange penge som religiøst overhoved for en techno-space kult.

Nå, nu er der aftensmad..

Mandejammer sagde ...

Jeg tror, at alt menneskelig biomateriale og genetik kan spredes trådløst ud i det uendelige univers. Og se så bare.
(Jeg er fuld.)