Kast mig i afgrunden

***
Jeg har det bedre nu, fordi jeg ikke har lavet noget. Jeg har valgt ikke at lave noget. Jeg har været hjemme med syge børn, jeg har været hos tandlægen, men tog fejl af tidspunktet, og har "arbejdet" hjemme ("Du sidder og laver Facebook", siger min kone. "Jeg troede, du sagde, du skulle arbejde?"), gået på café og undgået mit værksted, hvor ansvaret venter. Det var meningen, det skulle være et fristed. Nu er det tungt af alt det, jeg ikke får gjort.

Jeg ved ikke, om jeg kan holde til forventningspresset. I mellemtiden har jeg lovet folk ting, jeg ikke får lavet.

Måske skulle jeg helt opgive at lave noget som helst og se, hvad der så sker.

Jeg er træt af at drikke kaffe med min kone og nå til emnet: Hvad kunne jeg godt tænke mig at lave? Hvor ser jeg mig selv om to år? Om et år.

Ingen ende på mine ulykker
Min laptop skranter. Der sker mærkelige ting med skærmen. Skattevæsenet vil have penge for denne måned. Jeg finansierede min New York-rejse ved at nedjustere min forskudsopgørelse og troede ikke, jeg skulle betale.

Exhibit A


Jeg vil have forældreorlov. Mere følger.
***