Alt hvad jeg har

Jeg er begyndt at skrive min blog igen, og jeg kan godt fortælle hvorfor: Jeg har ingen andre kreative afløb, jeg drukner i arbejde. Sidder bare her hver dag og ser mine drømme falde til jorden som glas og forsøger at styre min lyst til at rime med "i stedet for at knejse på Parnas". Til mine øjne falder ud af hovedet af scrollende tekst. Min hjerne er mos.
– Du er heldig, at du har dit værksted at lave … hvadsomhelst i, sagde min far.
– I stedet for at være på kontor?
Når min hjerne bliver for flad, står jeg op og spiller bold. Eller jeg kan se rundt på mine ufærdige kunstværker og begræde mit manglende mod. En halloween-t-shirt med blod. Mere end jeg har malet i en måned. Sourcet fra Gaddafi.

Vil I høre noget helt ærligt? Alle mine blogindlæg er to uger gamle. Ikke under en uge det sidste år. Jeg tænker på det som en litterær handling fra notesbog til blog, og i længden er det aktuelle skideligegyldigt*). Hvis verden går under, har jeg ikke tænkt mig at liveblogge det, og der er ingen tilbage til at læse det alligevel. Fra køen i Brugsen: WTF, der var en, der sprang over! Kommisen boller flaskedrengen. Hvor er min gin? En strømer knæler og kysser en præsts fødder, og en svans kaster op ved synet.
Er penge snart værdiløse? Ramt af lynet.

*) Mine dagsaktuelle indlæg er de værste.

Indprentning af flugtplan

– Hvis der er nogen, der overfalder mig, sagde jeg til mine børn, – skal I bare løbe jeres vej. Jeg skal nok klare mig, men det er svært, hvis jeg også skal forsvare jer. Løb hjem eller ring til politiet, når I er på behørig afstand.

Der er typer, der udnytter, hvis man er sammen med børn. De truer en på en måde, som de ikke ville gøre, hvis man var uden børn. *)



Jared Diamond beskriver den gamle situation med manden, der går forrest, mens kvinden går bagefter med et kæmpe læs brænde eller en unge, f.eks., som ikke sexistisk men naturlig, idet manden skal have armene fri til at forsvare sin familie.


*) – Hvad vil du så gøre, far?
– Jeg løber bare ud mellem bilerne eller hopper op og ned som en abe. Jeg skal nok klare mig.
– Hvad hvis de har en pistol?
– Det er en anden historie. Jeg har ikke tænkt videre end til en kniv.

Slut på Lektion 1.

Tripoli©®™ – slå mønt på Københavns hashturisme

***
Christiania er Københavns største turistattraktion (jeg tror ikke på det er Tivoli). Derfor er det åndssvagt at prøve at lukke den. Man skal bare tænke på Christiania som en hash-forlystelsespark. Et Tivoli for hash. Jeg foreslår således at omdøbe Christiania til "Tripoli" ©®™. Der bevares og normaliseres på en og samme tid – alle er glade, og København får to smukke forlystelsesparker naturskønt beliggende ved det gamle voldanlæg.

Elegant.


Tripoli©®™ – en hashpendant til Tivoli.

Andre lighedspunkter: Ligesom Tivoli har sine parkbetjente, går der også betjente omkring på Christiania og stresser gæsterne.

I øvrigt kan jeg aldrig gå i Tivoli uden at se og navnlig lugte nogen, der sidder og ryger klumpen nede ved springvandet eller bagved koncertsalen.


***Ganske snedigt fundet på, ikke (Tivoli/Tripoli)? Jeg burde have penge for det her.***
***

Etisk forvaltning

Nu har jeg lyttet til mine læsere og vejet deres meninger. Jeg har derfor valgt at fjerne alle oprindelige indlæg om tankefeltterapeutens annonce med den uheldige skatologiske og andre fejlstavninger (se foregående indlæg). Jeg gider ikke tænke på det mere. Det går mig på nerverne. Nok må være nok.

Fra nu af vil jeg aldrig hænge nogen ud, bortset fra de kongelige og folk i udlandet.

Og jeg vil tillige fjerne mine andre indlæg, hvor jeg hænger folk ud, også selvom de hængte sig selv ud først. (Det gælder måske også nedenstående indlæg.)

Men jeg kan stadig ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg altså ikke tror findes.

Jeg er også ligeglad med tankefeltterapi. Hvis folk gider betale for det lort, må de selv om det.

Her er et link til en skeptisk artikel om emnet. Det går groft sagt ud på at trykke på "meridianpunkter" på kroppen, mens klienten tænker på sine problemer.

Se også her og her for artikler, der ikke er på norsk.

For at undgå fremtidige misforståelser vil jeg begynde at vise min MJ-e-mailaddresse, og se hvad der sker.

Det er ikke værd at spilde tid på det her, når jeg har så mange andre presserende emner i rørledningen. Jeg vil hellere lave noget andet, f.eks. nøgendans.


Deres hengivne MJ
***

VARMT VAND – Mandejammer: Nu med kontroverser!

***
Sidste år flækkede jeg af grin over en annonce (nu nødtørftigt censureret) for en "psykoteraprut" i Frederiksberg Bladet og valgte at dele den med resten af verden.



Nu har jeg fået denne kommentar:

Anonym sagde...

Jeg skriver til dig angående den annonce som var i Frederiksbergbladet d. 5/6 2007 og som siden d. 11/6 desværre har ligget på mandejammer. Det har haft, og har stadig konsekvenser for mig, såvel i mit proffesionelle som i mit private liv. Når folk søger på mit navn dukker mandejammer op som den første med mit navn i teksten.
Jeg kan oplyse dig at jeg er ganske uskyldig i denne himmelråbende fadæse.
Det er avisen der har sjusket og fejlet, hvilket de har beklaget meget, men det hjælper jo ikke mig ud af denne pinlige og ubehagelige situation. Jeg føler mig personlig angrebet og hængt ud af dig.
Jeg har haft kontakt til IT-politiet, og de har foreslået at jeg af denne vej be´r dig om at slette omtalte annonce fra din blog. Jeg håber derfor at du vil udvise hensyn.

Hilsen (Navn tilbageholdt af redaktionen).

26. juli 2008 21:21:00 MEST

Jeg kan godt se, hvad hun mener med at blive hængt ud, og så af mig der under dække af anonymitet mener at kunne sige, hvad det passer mig – det er hele ideen – men på den anden side kan jeg ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg aldrig har hørt om. (Det sjove er, at hvis jeg bare havde kopieret annoncen og bragt den på tryk i et "fanzine" f.eks., var den sunket og aldrig blevet fundet igen, men her på nettet har den fået evigt liv.)

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne være flink, for sådan er jeg, servil til det sidste, men hvad med ytringsfriheden (det er ikke mig, der har fucket teksten op, jeg viderebringer den bare), og hvad med det, at det faktisk er sjovt (for alle andre end den, det går ud over)?

Nogen holdninger?


*

Og hvordan kan jeg vide, at det er den rigtige (Navn tilbageholdt af redaktionen), der skriver til mig?
(Til gengæld ser det ud som om, at jeg har fået en læser til.)
***

Alt mit lort – 2. del

I mellemtiden går jeg selv og leder i de ting, folk smider ud, når nogen dør, og det ender ude på gaden. Man kan læse en hel persons liv af det. Jeg fandt en dagbog engang, der begyndte: "I morges opdagede jeg til min rædsel en knude i mit højre bryst." Det var nedad bakke derfra. Jeg samlede en hel stor sæk med hendes ting og bar dem hjem til hvor jeg boede i Fiolstræde. På vejen stoppede politiet og adspurgte mig (jeg har lignet en stereotypisk tyveknægt! - jeg manglede bare masken og den stribede sweater), hvor jeg havde det fra, hvorefter vi gik tilbage og inspicerede containeren med deres lommelygte. - Se, hvilken rigdom, udbrød jeg.

Da jeg flyttede ind på E. 73rd St. (rundt om hjørnet fra York Ave., lige hvor det privatfly med en N.Y. Yankee ved roret styrtede ind i en bygning sidste år), gik jeg på gaden om aftenen og ledte efter indbo. Hvis politiet havde stoppet mig dér, havde jeg mit svar parat: - I’m furnishing an apartment, officer. Ind i mellem var der nogen suspekte typer, der ikke så ud som om de hørte hjemme, en enkelt gang stank containeren så voldsomt af ost i sommervarmen, at jeg var ved at kaste op. Jeg fandt engang en hel kasse med gafler, da en festklædt ung lush med britisk accent som Dudley Moore i Arthur stillede sig op bag ved mig og sagde: - You must be very excited.
- Look, sagde jeg, og lod gaflerne rasle ned mellem fingrene som gulddubloner i en skatkiste.

Magt er magt – det er ren materialisme

Der var en historie for et par uger siden, der skabte stor furore – det her med skulpturen af Chokolade-Jesus, og hvorfor må man godt fornærme kristendommen, når man ikke må fornærme muslimerne?
Det kan jeg godt sige hvorfor: Fordi der ikke er nogen, der har lyst til at blive slået ihjel.
Hvis man fornærmer Allah og Profeten får man dødstrusler, der vil noget.
Det er ikke religion, det handler om, det er magt.

Der var samtidig en anden historie, der handler om det samme: En svensk tøjkæde, Kapp Ahl, solgte nogen T-shirts med dødningehoveder på. Det tog de lokale Hell’s Angels dem ilde op, fordi de mente kæden havde kopieret deres logo.

"Derfor mødte to medlemmer af klubben op i en butik i Skåne og fortalte om deres utilfredshed. Butikskæden, der har 270 butikker i Sverige, Norge, Finland og Polen, reagerede ved at fjerne t-shirtene fra hylderne i en række af butikkerne i Sverige" (24 timer, 4. april).
Det var hurtigt!

Man bemærker tilsvarende, at politiet godt kan sætte store ressourcer ind på at rydde Ungdomshuset, men ikke en rockerborg.

Det samme er tilfældet med det rockerbyggeri, der pludselig dukkede op ude på Christiania, ”Lille Ishøj”. Hvor var christianitterne henne, da der skulle blokeres for den øjebæ? Hvorfor blev der ikke slået en menneskelig ring rundt om den byggeplads?
Hvis jeg må have lov at fremhæve min tese igen: Fordi det er et magtspørgsmål, og fordi man kan komme til skade.


PRESSELINK
Plus nyeste nyt i sagen, så vidt jeg kan se, og det er ikke engang så nyt.

NATTENOTER

Jeg kom tidligt hjem fra fest sidste lørdag og gav mig til at skrive i min Universalblok: Stenografi - Notater - Referater.
Nu har jeg tastet hele moledawsen ind i forventningen om, at ingen der ved hvad de har godt af, læser det til ende (måske lige med undtagelse af de af min sladderhungrende læserhorde, der ikke nåede med til festen).
Jeg har fulgt de oprindelige liniebrud, baby, og delt ind i afsnit, så det ligner god gammeldaws knækprosa. Værsgo å spis.

En af mine gamle venner fik
100.000 kr. ved Ib Michael
til at skrive en roman for,
og han skrev en roman, der
var så dårlig, at han ikke
engang selv kunne lide den.
Nu har han gennemgået en
"erkendelsesproces" og vil
aldrig lave noget kunstnerisk
mere.

For mig er det altid
kedeligt, når en
jeg kender, falder
af i vejkanten og
opgiver sin kunst.

Jeg skulle have venner
med større egoer.
Min elskede ven Brrr, der
har gennemgået psykodynamisk
terapi, sagde: Vi med lav
selvværd finder hinanden.

Det er ikke fordi, jeg vil
opfordre nogen til at være
kunstnerisk, hvis de ikke er
drevet af sig selv, men jeg
kunne godt tænke mig at folk
blev ved, jeg synes det reflekterer
dårligt på mig, når folk smider
det berømte håndklæde i den berømte ring.

Jeg havde givet ham 7.500 kr.
til at skrive en novelle. Han
havde end aldrig skrevet en
novelle. 100.000 kr. til en,
der end aldrig har skrevet en
novelle, er en dårlig investering.

Jeg kan godt lide at se blækket
flyde ud af min pen og
ordene fylde linierne.

Jeg ville være blevet sindssyg af
frygt for ikke at bestå og skrevet
en Philip K. Dick på 14 dage for
at være dækket ind.[1]

En fyr jeg kan li’s bror,
der er filosofiprofessor, skrev
en roman. Er den om en
ung mands søgen efter identitet,
spurgte jeg. Ja, sagde han.
Han lover hans næste roman
bliver mere spændende, hvis han
nogensinde får den skrevet.

Jeg er fuld. Jeg savner min
kone. Jeg gider aldrig sove,
når jeg er alene.

Kl. 02.00 stykker

Jeg har været til den sjoveste
fest jeg nogensinde
har været til hos
min bedste ven i hele verden.

Ham forfatteren, der ikke vil
være forfatter mere, sagde at
min kone var en 13’er (det
gamle karaktersystem eller tips-
kuponen). Jeg var nødt til
at tage hjem, fordi sitteren
ventede. Kun en times forsinkelse.

Jeg sagde til ham: Tag med
hende til psykologfest. Der er
kun kvinder. De vil spørge ind
til dig. Du kan sige hvad som
helst.

Det var min oplevelse. Jeg
Har spist 28 kongerejer og im-
poneret alle folk med min pif-
ten, selvom de siger, det lyder
som fløjten. Det er en sproglig
forskel. På engelsk hedder fløjte
og pifte – og vistle i øvrigt –
det samme. Det er et af de
få tilfælde, hvor engelsk er
fattigere. Eller også ved jeg
ikke alt.

Jeg er ny med det her piften.
Jeg har kun kunnet det én dag.
Da jeg vågnede i morges havde jeg
glemt, hvordan man gjorde, ingen
lyd kom ud. Det er hårdt arbejde.
Jeg vidste, at jeg ville rende
ind i folk, der kunne pifte
og har det gjort der fra barnsben af,
og det er fint. Det er værre
med dem, der ikke kan, men
nok kan håne. Lad os se
jer tilegne jer en ny færdighed
i en alder af 41 år.

Det sjove når man går og
øver sig i at pifte er, når
man får kvinder i højhælede
sko ovre på den anden side
af gaden til at vende sig om
med et irriteret blik.
Det er altid dem, der er
majet ud, der reagerer.

Jeg har siddet ved siden
af en politibetjent i aften.
Jeg anede ikke, han var det.
Sidst jeg mødte ham, havde
han en dishdash på. Det var
min egen skyld. Jeg begik
en faux pas og spurgte hvad han
lavede. Jeg troede han undertekstede
for TV5. Hva så, spurgte jeg,
tager folk afstand til dig, når de
hører hvad du laver, spurgte jeg,
ligesom hvis du var tandlæge?

Næh, sagde han, de foreslår,
hvordan samfundet burde laves om.
Faktisk sagde han: Hvad de
synes der er galt. (Mod-
sat Truman Capote har jeg kun
57% korrekt citatgengivelses-
evne.) Han var ikke med til
at dele mursten ud inde ved Ung-
domshuset.

Jeg er færdig.
Jeg har det som om, jeg skal tisse.

*

Ikke så snart havde jeg lagt mig
til at sove, før jeg sprang op for
at se hvordan det gik min Jørgen
Leth-animation.

Jeg røg tre smøger i rap
ude på altanen med filteret
brækket af, og jeg ryger ellers
ikke, og nu har jeg ondt i
halsen. Jeg har lyst til at
drikke et stort glas vand.

Jeg skal op i morgen og
trutte i et båthorn, så skal
jeg arbejde så meget jeg kan
nå, før jeg tager til en til
fødselsdag. Iflg. mit horoskop
elsker jeg folk i april.

Jeg sad i mit værksted
i går aftes, og den mest
behagelige forårsluft kom ind
af vinduet. Jeg troede ikke
det var muligt. Det var luk-
suriøst.

Jeg er ked af, at jeg
aldrig fik lært stenografi
eller tifingerskrift.

Mine tanker rasler som gamle
dåser. Jeg trænger til sex, men
det gør jeg altid.

Hvert år mødes folk ved Dan
Turèlls gravsted på hans fød-
selsdag og ryger chilummer, og
han døde af strubekræft.

Der er det tidspunkt ved
en fest, når halvdelen af min mad
ligger udenfor tallerkenen, og
jeg er ligeglad.
Det gode er, jeg er ligeglad.
Det er ikke min dug.

Jeg lå i sengen i morges og gad
ikke stå op mellem kl. 8 og kl. 9,
fordi mine drømme var tilpas
syrede. Ellers havde jeg ikke
gidet. Tit er de så banale,
og så kan jeg ligeså godt stå op.
Hvad er formålet.

Jeg sagde til forfatteren, der
ikke vil være forfatter mere,
da han sagde: Det utrolige er,
at hun har holdt dig ud alle
de år: Hvad med mig,
jeg har også kvaliteter: En
vis grad af entusiasme og
fantasi. Jeg er også konstant
liderlig. Det må vel på sin vis
være smigrende at være konstant
eftertragtet 18 år i træk.

Det er vilkårene.
Jeg er altid gået til den med
en vis energi, idet jeg nok
vil hævde, jeg har mine priori-
teringer i orden.
Fuck opvasken.

*

Jeg tror ikke min gamle ven[2] har
nogen nye venner. Det var ren
genforening. Jeg ville sætte mig
op og renskrive det her, men jeg
gider ikke klæde mig på, og jeg
gider ikke fryse.

Jeg har fundet ud af, at det
ikke altid er nok at skrive historien ned,
Jeg kan tit godt lide at fortælle
den alligevel. Fordi det
optager mig. Nu kommer min
kone hjem og mine tanker
sprænges i 10.000 stumper ud
af mit hoved, ikke at det
gør nogen forskel.

En mand kridtede et garn-
nøgle og lod sin kat lege med
det. Nu er det kunst.

[1] Eller Bukowskis Post Office.
[2] Ham der holdt festen.

Kulturelt armod

Hvad er det for en kultur vi lever i, at man ikke engang kan finde teksten til Johnny Reimars Sikke’n fest på nettet? Er det ikke lidt fattigt? Jeg bringer derfor teksten her i sin fulde længde, så alle kan nyde godt deraf.



Sikke’n fest

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Naboen ved siden af
kom til min dør og sagde:
Må vi få nattero
Jeg sagde: Kom ind I to
De sang i kor da de sku’ gå
med bøhmand og pyjamas på

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Det pæne mågestel
tog gulvet med et smæld
da vægten blev for stor
på vores spisebord
For Jensen stepped’ dér og gled
og lysekronen ramled’ ned

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Og politiet kom
men de syntes mægtigt om
lidt fest og ramasjang
Og der var ekkoklang
da tre betjente stod og sang
på vor terrazzotrappegang

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang.

(Jack White / Nussbaum / Thøger Olesen)
(P) 1974 Polygram