Alt mit lort – 2. del

I mellemtiden går jeg selv og leder i de ting, folk smider ud, når nogen dør, og det ender ude på gaden. Man kan læse en hel persons liv af det. Jeg fandt en dagbog engang, der begyndte: "I morges opdagede jeg til min rædsel en knude i mit højre bryst." Det var nedad bakke derfra. Jeg samlede en hel stor sæk med hendes ting og bar dem hjem til hvor jeg boede i Fiolstræde. På vejen stoppede politiet og adspurgte mig (jeg har lignet en stereotypisk tyveknægt! - jeg manglede bare masken og den stribede sweater), hvor jeg havde det fra, hvorefter vi gik tilbage og inspicerede containeren med deres lommelygte. - Se, hvilken rigdom, udbrød jeg.

Da jeg flyttede ind på E. 73rd St. (rundt om hjørnet fra York Ave., lige hvor det privatfly med en N.Y. Yankee ved roret styrtede ind i en bygning sidste år), gik jeg på gaden om aftenen og ledte efter indbo. Hvis politiet havde stoppet mig dér, havde jeg mit svar parat: - I’m furnishing an apartment, officer. Ind i mellem var der nogen suspekte typer, der ikke så ud som om de hørte hjemme, en enkelt gang stank containeren så voldsomt af ost i sommervarmen, at jeg var ved at kaste op. Jeg fandt engang en hel kasse med gafler, da en festklædt ung lush med britisk accent som Dudley Moore i Arthur stillede sig op bag ved mig og sagde: - You must be very excited.
- Look, sagde jeg, og lod gaflerne rasle ned mellem fingrene som gulddubloner i en skatkiste.