Tak, gud

Min espressomaskine virker igen. Oh glade dag! Jeg skulle bare trykke vandbeholderen ordentligt ned. Nu er mit liv igen komplet, og på eksistentiel tilfredshed jeg er mæt, for uden kaffe bliver jeg træt, og alt bliver ligegyldigt, uden cræma'en der fyldigt og lyksaligt skummer og får mig til at fylde wc-kummer. Uden caffée, ingen funktion, men nu er jeg atter god for en analeksplosion. Oh glade dag. Oh glade, glade dag. Halleluja! Fra kaffe går en direkte linie til puha.



Der er direkte forbindelse mellem den sorte og den brune, og mere i samme tone: bønnen fører direkte til tønden. Er det løgn, hvad jeg siger, nej gu' er det ej, cafféen sætter turbo på den brune motorvej. Med cafféen som smørelse, er der gørelse. Forstår du, hvad jeg siger, eller har du ingen hørelse? Kaffen sætter tryk på de peristaltiske ryk og får tarmen til at synge, som et lykkeligt barn på en gynge: Under den hvide bro løber den brune flo'. Hurra, hurra, syng Javas pris og læg kun selv i litervis. Der er nok, hvor det kom fra (og hvis du på offentligt lokum sidder, er det, du kan lugte, kamfer [fra duftblokkene]). Når cafféens sirenesang lyder lokkende, titter frem de brune rotter fra deres huller.
Det vist på sin plads med en skål er!
Skål Java, hil der
til dig lyder,
du er mere diktatorisk end Hitler,
din gamle forbryder – jeg dig nyder og adlyder. Java befal, jeg følger. Jeg har alliwel intet valg, når min tarm går og bølger. Jeg dig evigt bæller og sekunderne tæller,
til vi mødes igen – dvs. når du mellem koppens rand og mit svælg er.
Java er god, Java er stor, med hans sorte gødning står min tarm i flor. Hil ham, hil ham, hil ham, alt andet er synd'fuldt og en stor skam. Java befaler, og jeg slubrer, er du gal, hvor jeg jubler. Hurra, hurra, hurra igen, vi går brune tider i møde, jeg kan mærke, jeg snart skal føde, bare den ikke sidder i spænd. Nu er der kun tre sekunder mellem veerne, på med bleerne. Ud med lortet, det skal til, det gør jo som det bedst selv vil. Over min tarm jeg har ingen kontrol, når den er i Javas vold. Hil dig, Java, og dine gaver. Hil dig, du gode, du ophøjede, du skønne, lad de peristaltiske lege begynde. Jeg er helt eksalteret over det, jeg skal have ekspederet. Her kommer posten med pakker svøbt i brunt papir, jeg takker, hvis ej min hæmorroide svier. Jeg skal ikke have noget i klemme, lad bare Java bestemme.

Kære brevkasseredaktør, mit ægteskab er i kaffekrise

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle min kone, at hun laver dårlig kaffe. Hun idoliserer kaffe mere, end jeg gør, men hendes kaffe er middelmådig til skuffende – hun lader den stå og trække i stempelkanden et kvarter*), fordi hun glemmer den, eller laver filterkaffe, der er blah. Vi er begge to enige om, at Blå Irma er fint, men hvad skal jeg stille op? Jeg drikker selvfølgelig kaffen, når hun laver den, men det er uden glæde, kun for koffeinen, og uden den berusende sanselighed, jeg føler ved min egen kaffe.

Jeg tror, løsningen er at give hinanden en laber italiensk espressomaskine i julegave. Eller før. Jo før jo bedre. Der står et ægteskab på spil. Et ægteskab balancerer faretruende på randen af en kaffekop (se forneden).


*) langt ud over de af Klaus Meyer og den øvrige sagkundskab anbefalede fire minutter.


***

Kaffeopblødning i middagsstunden

***

Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.

JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***

Opdrift

***

Ah, hvor skønt at vide,

at man skal have kaffe og skide.

***

Konkret kaffekvad

***
Meget snedigt udformet som en dampende kop kaffe (med underkop)





.....................K.....
......................a.......g.......s
.......................f.......ø.......t
......................f.......r.......æ
.....................e...............r
......................n.............k
.................................
...............Kaffe gør mig vild og ekstatisk
...............Den laver mig om fra passiv til
...............manisk. Uden den bliver jeg helt panisk
...............og egentlig også med — det er.........jo
................ikke for at få sjælefred, at........vi
.................den i os labber, og heller........ej
..................for at få os en slapper, men for
...................at fyldes med ny energi,
....................der sætter tanken fri
.....................og får tarmen op på
......................dupperne: så klar
.......................hver dreng/pige
........................med svupperne.
......Kaffen er den hurtigste vej til Nirvana, syng Hosianna!
................Med kaffe i sæk er problemerne væk.
***

Der er nogen dage det eneste jeg har at holde fast i er min kærlighed til kaffe

***

Kaffen er sand glæde.

Kaffen er en elsker der aldrig svigter.

Den er der altid for dig, når du har brug for den.
Den er en skulder at græde ud på.
Jo sortere den er, jo lysere ser man på det.
Kaffen er god til sidste tår. Min er.
Og hvis du var her,
skulle jeg gerne give en kop
fyldt fra bund til top
med den gode, sorte bryg.
Så kom og hyg!

Hil Java i dag!

Se lige, hvor fantastisk min crema er i dag:

***

Tomhed og elendighed

***
Hvor er jeg dog elendig.
Jeg har ved gud ingen glæder i livet.
Det er håbløst.
Jeg ser ingen ende på det.
Kun mere af det samme.
Tom, tavs trasken
på slisken til graven.
Nedstemthed og følelsesmæssig impotens
Alt er ligegyldigt.
Intet giver mening.
Jeg ligger som jeg har redt
i en seng af glasskår
i en seng af krummer
med uldent undertøj på.
Jeg er helt færdig.
Det er omme, mit liv er omme.
Der er kun meningsløshed og tomme fagter tilbage.
Det siger mig intet.

Den eneste glæde jeg har her i livet er kaffe.
Hvis kaffe gav blowjobs, var min lykke komplet.
Jeg går over og tænder for aggregatet.



"Om min kærlighed til kaffe jeg vil rappe
Jeg elsker den i mig at labbe"
***

Sangen om Java

**

For Java er så stærk som døden
dens passioner er så onde som graven
og dens gnister & lyn er selve guds ild.

– Fra Sangen om Java (8,6)

**

Kafferif

***

Den sorte bryg er stærkt tiltrængt,
hvis jeg ikke får den snart er det strengt.
Uden kaffe havde jeg mig for længe siden hængt.

Den glider ned og skubber ud i den anden ende, som for mange tykke mænd på en parkbænk.

Kaffen er smørelsen til lyksaliggørelsen.

Javamand

***

Den er god nok. Det er ikke noget man spøger med, hvis nogen ellers skulle være i tvivl

***

Min kaffe er sort og go'
i dag min 4x espresso nr. 2

fra en frisk pose bønner
dens aroma jeg påskønner

når jeg den kværner
i møllen og derefter ned.

***

Min arbejdsdag af Mandejammer

***
Her er min arbejdsdag:
Jeg kommer ind, tænder for computeren, espressomaskinen, stirrer ud i luften, bekymrer mig. Læser avis. Laver en liste over alle de ting, jeg skal gøre. Lægger den over ved siden af de andre lister. Drikker noget mere kaffe. Høj af 8x espresso kan jeg dårligt holde på en pensel eller en blyant, så intenst jeg dirrer. Indspiller et acapella-track til kaffens gunst om kaffens glæder. Sætter mig ned igen. Løser en sudoku på lokum. Går rundt og overvejer at rydde op. Ser hvad der sker på nettet. Ringer og siger til min kone, at jeg kommer senere hjem, fordi jeg "er lige midt i noget." Hengiver mig til mit skaberværk en times tid, før jeg må løbe. Glemmer at lukke bøtterne, så malingen er tørret ind, når jeg kommer ind næste dag. Og sådan går det slag i slag. Jeg når kun noget i sidste øjeblik, og det kun næppe, og så er jeg træt. En dag er jeg død, og så er det heldigvis for sent at fortryde noget.
***

Denne dag kræver mere kaffe

***

Ingen væske er så god
som kaffe sort som sod.

Hil Java! Hil Mokka! Hil det hellige Blå Bjerg i Jamaika!
***

Døden og kaffen

Jeg er så nervøs i dag, jeg ikke bør omgås andre mennesker.

Jeg er ved at dø for at få min kaffe.

Hvordan denne dag skal bli’e
skal jeg ikke ku sige
Bare jeg ikke dør,
men det er lige før
jeg brister og går under
(jobbet mine tæer rister, jeg vil hellere tage en blunder)

Det er et mirakel, jeg er i live
at være til
hvad skal jeg ikke ku drive
det til
Men intet jeg vil
Kun det samme gamle
lamme

Jeg skal nok ikke regne med noget
(også svært, når min udsigt er så tåget)

Jeg er rundt på gulvet
Min hjerne er hullet
(min fod ligeså
af alle de måder jeg har skudt mig i den på)

Der er kun én vej,
og det er tilbage
For frem er ikke lige mig
Har jeg ikke en kage?...

Knas, knas,
hvor jeg dog ikke gider noget mas
i dag
Jeg vil hellere sidde på min bag,
jeg gamle las,
og ytre min klage
alle mine dage

Jeg jamrer og gi’r mig
for mit liv er skidt
Det har jeg trods alt da sagt så tit

Hvor er min skyder,
jeg må se at få gjort en ende
på min usle eksistens
Vi snakkes ved indtil skuddet lyder

Farvel, onde verden, farvel
Nu slår jeg mig ihjel

(Den langsomme død
med jobben til dagligt brød,
mens min sjæl sygner hen og forkrøbler,
fordi der også skal være til nye møbler)

Hvad er det hele værd,
spørger jeg mig selv
Ikke det store, vel?
Hvor er jeg dog tvær

Og muggen og knotten
og ved siden af mig selv
Hvor er nu den mokka,
den drikker jo ikke sig selv

Hil Java, for dine lyksalige gaver
Uden dig var jeg en endnu større taver

Med kaffe i svælget så går det da lidt
Den Java, den rammer i livet plet

Oh Java, hil Java
din styrke er stor
du spreder din glæde på denne jord.

Suk, suk
Glug, glug
Suk, suk
Glug
Java forløser, nu skal jeg snart på hug
(og peristaltere, det bliver ikke værre,
jeg mener bedre, for Peristalsis man dog
også altid bør hædre)

•

Og dette skriver jeg uden overhovedet
at have fået kaffe endnu.
Jeg forestiller mig det bare, sågu

Farvel, farvel, pas godt på jer selv
Nu skal jeg ud og sælge min sjæl.

Bøn

Java overvælder

mig hver dag

med sin sorte godhed.


Java, jeg slubrer dine sorte tårer i mig for ikke selv at græde.

Javas viljeløse slave

Jeg har haft svag mave og har derfor ikke kunnet nyde kaffe, indtil i går hvor jeg drak to firdobbelte espressoer og blev mig selv igen. Jeg var ikke rigtig vågen i to dage.

Kaffen har indtaget mig.

Hil Java!

Kaffen drev mig til det

Jeg cyklede hele vejen fra hallen i går og ned til bagelbiksen for at hente en americano, for det havde jeg glædet mig til, også selvom en ny byge lige var begyndt. Hvorfor gør jeg det her, tænkte jeg, medens regnen piskede mig i ansigtet.
Det var kaffen, der drev mig til det.
På vejen tilbage røg det meste af kaffen ud i plastikposen, som jeg havde den i på barnesædet,*) og jeg måtte stå på parkeringspladsen og dekantere den tilbage i koppen. Bortset fra at den var kølet lidt af, fejlede den ikke noget.
Og meget lidt gik til spilde.
Hil Java!

*

Nu er det tid til dagens første firdobbelte espresso. Så god den har været på det sidste med den friske bønne og et tykt lag cræme.
Tanken om at jeg skal arbejde gør mig syg om hjertet.


*) Jeg havde lært noget siden sidst, for der havde jeg også bagelen i posen.

Min kaffe er fantastisk, selvom den er kold

Det er glæden ved de små ting, der gør, at man ikke går i havet.
Nu vil jeg lave mig en ny kop dampende brun (firdobbelt espresso).

Hil dig, Java!
Java være priset!

Glem Jahve og tilbed Java. Det gør jeg!
(Heraf ordet "kaffebønner”. Haha!)

Hosianna!

Hold kæft, det er en god kop kaffe!
Min nye firdobbelte espresso er ikke firdobbelt og den er ikke nær så sort, men den SMAWER!




(Mystificeret? Se foregående indlæg.)

Kaffesituationen

Min gode gamle Krups, jeg købte af Thomas, er sprunget læk. Jeg frygter, den er færdig.
Nu har jeg været nødt til at finde min reserve-Krups frem. Men kan den klare en firdobbelt?

MOR FIN IST

Mig: Jeg tænker ikke længere end det næste samleje.
Min kone: Jeg tænker ikke længere end den næste kop kaffe.

Jeg tror nogen gange, at hvis hun havde et valg mellem mig og kaffe, ville hun vælge kaffe, men jeg er uvillig til at lade det komme an på en prøve.
(- Hvor pinligt, min kone valgte kaffe fremfor mig.)

Der er dage, hvor jeg har fået min første kop kaffe og tænker: Hvad har jeg nu at se frem til?

*

Note: Der er en fransk film, Après la vie, hvor en politimand går gennem ild og vand for at tilfredsstille sin kærestes behov for heroin. Det er velsagtens et melodrama. Den er en del af en trilogi, hvor filmene kan ses i tilfældig rækkefølge. Formen er fed, fordi det er tre film om de samme begivenheder vinklet på de forskellige figurer, ikke forskellige udgaver af begivenhederne ifølge deres syn på dem som i Rashômon eller den ny Per Fly-serie, hvis jeg har misforstået den korrekt. Jeg kunne sagtens have set 8 afsnit om det samme. Hver enkelt skulle bare have været kortere.