Kaffeopblødning i middagsstunden

***

Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.

JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***