fredag den 14. august 2009

Nu er den der igen – reduceret til to stirrende øjenæbler dinglende fra hjernen på synsnervestilke

***
Min nossepose er svedig. Jeg save'r 48 gange i minuttet. Jeg sæjver ting, der ikke kan sæjves, vinduer på desktoppen f.eks. Min røv er så flad som mit sind af at sidde her og slave som en åndens bomuldsplukker. Og hvad nytter det? Det er så flygtigt. Mine børn er voksne, før jeg ser dem igen, og så har de ikke brug for mig længere. Kun når de skal have penge og vasket tøj. Og noget at æde. Aldrig mere vil der være nogen, der kommer løbende ud og slår armene om halsen på mig og råber Far, far! og elsker mig betingelsesløst. Så må jeg få mig en hund. Hvis der er nogen, der har læst hertil, så dyt. Mine øjne bliver sære af at stirre på summende bogstaver på skærmen. Jeg var nede i bageriet, og hele vejen derhen og tilbage stirrede jeg på min telefonskærm, mens jeg sms’ede kærlighedserklæringer til min kone. Andre gange holder jeg pause fra computeren og tænder for fjernsynet. Når jeg disassocierer mig fra min forlængede elektronhjerne og forholder mig til den reelle verden af rigtige ting, har det sine egne udfordringer, og jeg springer straks tilbage igen for at se, om nogen er faldet over mine elektroniske snubletråde. Ka-tjing! og 10.000 tilspidsede bambusstammer kommer svingende mod hans hoved. Stop. Æd noget. Stop.

Min desperation er palpabel.
***

10 kommentarer:

En nød i vente sagde ...

Muligvis er den palbabel for dig selv. For andre er den måske bare et postulat, om ikke en fabel.
Dit liv har efterhånden været omme længe. Mon du koketterer? Eller kokkererer? Væltet lokum, måske? Kan det virkelig være enden på klynkedrengen? Har han fået en kolonoskopi?
(Ja, jeg er for flink til at antyde, at han blot lukker lort ud...)

Dee Brok sagde ...

Sludder. Jeg har aldrig mødt eller for den sags skyld hørt om et barn, der ikke elskede sine forældre betingelsesløst - det er oftest den anden vej rundt, den er gal (sid pænt, tal ordentligt, gør som jeg siger, hent tyve Kings og en guldbajer til Mor, og så videre).

Og det lyder altså mere, som om dit liv er om lidt, snarere end omme?

Båt!

Mandejammer sagde ...

Hver dag er enden, og hey, meget interessant det med om lidt. Jeg stemmer for, og hvad med dig?

Ede Krob sagde ...

Naturligtvis!

Mandejammer sagde ...

Godt, Ederkob.

Anonym sagde ...

Dyt

Anonym sagde ...

båt

Mandejammer sagde ...

Hvilken vellyd.

Anonymest sagde ...

KINESERSNOT!

Mandejammer sagde ...

Tak. Det tog et stykke tid.