Hensigtserklæring, så læs godt efter

***
Okay, det er officielt, jeg har langt om længe bestilt min billet til et prestigefyldt hippiearrangement i udlandet, jeg ikke kan nævne navnet på her for ikke at kompromittere min hemmelige identitet. (Det gælder også jer andre, I læsere derude der ved, hvem jeg er: Denne blog er hemmelig, I må ikke sige noget til nogen. Hvis I lader som om, I ikke ved, hvem jeg er, skal jeg nok også gøre det. I ved, hvem I er. Det er jer, jeg taler til. Spilder I bønnerne, falder masken, må bloggen lukke. Sande fans vil derfor afstå fra yderligere adfærd, der kan bringe bloggens fremtid i fare. Alle andre er for mine fjender at regne og vil blive behandlet derefter.)

Jeg er bare så dum, det tog mig fem uger at bestille den billet, og nu er det sidste øjeblik, så den er dobbelt så dyr. (Nå, hvad fanden, jeg skriver det af. Jeg udtog oven i købet mod mine fasteste principper afbestillingsforsikring, som en gammel kone. Ha! Hvor er jeg dog blevet midaldrende.)

Jeg kan bare ikke tage en beslutning – jeg er fysisk ude af stand til det, det strider mod mit inderste væsens tykkeste mure – indtil sidste øjeblik, og den tager sig selv. Det er den eneste måde. Jeg ville være en utroligt dårlig præsident:
– Hr. Præsident, russiske missiler er på vej over Nordpolen.
– Okay, jeg trykker på knappen om lidt, jeg vil lige vente og se, om der dukker noget andet op. Hva’ synes du?
– Hr. Præsident, missilerne er nu fem minutter fra Anchorage!
– Til helvede med det! ...og dog ...



Mit vankelmod ville således med stor sandsynlighed redde halvdelen af verden, den østlige/totalitære, fra total udslettelse. Tænk på det, når du går op i damp en dag. Og vælg dine ledere med omhu. Nå, jeg rabler.

Med hilsen,
jeres hengivne MJ
***