Dødbold

Man skulle have haft drenge. Hvis man sætter en bold til at hoppe, er drengene beskæftiget. Hjemme hos mig, hvis jeg sætter en bold i bevægelse, er der ingen, der reagerer.



Ingen går ind over til mine afleveringer. Ingen rykker fri. De lader den gå død.

Et ærligt forsøg

Min far ville skrive digte, så jeg gav ham en sen Bukowski.
– Her far, sagde jeg, – han var en gammel fyr som dig. Bare skriv om dit liv.

Et par dage efter fik jeg en mail med hans første forsøg, der sluttede: "og så tog jeg hende med de store patter". *)

Far, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det her. Fortsæt endelig, jeg er bare ikke sikker på, at det er for mig.


*) Hele sætningen var: "Jeg havde en smuk, intelligent kvinde og tre dejlige drenge, og så tog jeg hende med de store patter."

Det er forskellen på min mor og min far

Et par måneder før min døde, sagde hun til min lillebror, om noget med at hun var en god mor:
– Jamen, jeg var der jo bare!

Det er alt, hvad man behøver: at være der. Resten er rent svir.

Omme igen

Jeg har ikke overskud til mine børn.



Jeg tror, de må lære at klare sig selv.

Ud af døren – NB! En overraskelse til sidst forandrer alt!

***
Der er så mange konflikter i et forhold, hvor den ene er et kreativt, skabende menneske – især om tid. Sådan har det altid været her i huset. Hver gang jeg skal ud af døren, skal jeg have dårlig samvittighed over at gå. I dag syntes min kone f.eks., at hele familien skulle være sammen (og lave noget hun har lyst til), fordi hun endelig har fri fra arbejde (i efterårsferien).

Så bliver diskussionen hurtigt ophedet, for jeg vil ud at male. Det kan jeg gøre, men ikke uden dårlig samvittighed. Det er svært at være skabende kunstner, når man ikke er 100% egodrevet. Jeg er så hyggelig og rar og tjenstvillig og pligtopfyldende, og mens jeg er det, går livet, og andre overhaler mig i inderbanen og tager pladserne før mig. Nu konkurrerer jeg med folk, der er gamle nok til at være mine børn.


*** NYHED! I dag sagde min kone noget, der forandrer tingene. Hun sagde: – Det er jo fordi, jeg gerne vil være sammen med dig.
Sådan havde jeg aldrig tænkt på det! Der kan man bare se. Jeg troede bare, hun altid var sur. Jeg lærer aldrig at regne hende ud. Heraf kan man lære at sige tingene lige ud, for ellers er der altså ingen, der fatter noget. Lad det være mig en lærestreg.
Jeg kan jo også godt lide at være sammen med dem. ***
***