Når noget nager

I går brugte jeg en time på at skrive til inspektøren for Metropolitan Museum med fotodokumentation for at sige, at der er en fejl på et af deres skilte, mens min kone lavede mad og vaskede.

– Jeg fatter ikke, at du gider, sagde hun



– Når man går op i det, man laver, vil man godt have sånoget at vide, sagde jeg.

Krøller eller ej

Stings sang I Hope the Russians Love Their Children Too er ikke bare noget sentimentalt gejl, den giver heller ingen mening. Bare fordi man elsker sine egne børn er ikke det samme som, at man ikke ville ofre alle andre folks børn, hvis det var nødvendigt. Hvis du ikke tror på det, så gå ud og se nogen forældre som tilskuere til deres børns sportskampe.

Jeg var ude til et new age-foredrag engang, da mit ægteskab var i krise for nogle år siden, hvor foredragsholderen sagde, at det var fortrøstningsfuldt og et håb for fremtiden, at "alle folk ønsker det bedste for deres børn". Det gør George Bush også. Og hvad så? Det er ikke det samme som, at man ønsker det bedste for alle andre folks børn, navnlig ikke hvis konkurrence (om territorium, goder eller hvad som helst) kommer ind i billedet. Påstanden er således filosofisk ufunderet (og det har taget mig år at regne ud). Den eneste måde, det kunne virke på, er, hvis man ved, at "går det ud over dine børn, går det også ud over mine børn og omvendt".

Stings bøvede sang giver altså kun mening, hvis det, han synger, er: "Hvis mine børn dør, dør dine børn også i et atomragnarok, så lad være at angribe os først" lig med terrorbalancen.

Det er da klart, at russerne også elsker deres børn. Hvilken tåbelig ting at synge.


PS Eller også ved jeg ikke, hvad jeg taler om. Den mulighed eksisterer. Problemet er vist i virkeligheden noget med forskellen på hvordan tingene virkelig er og hvad man godt kunne tænke sig.

Morgenmaden under kritik

Når jeg spiser morgenmad med mine børn, har vi lejlighed til at studere morgenmadspakkerne og kritisere det grafiske design og til tider tekstforfatningen. Her er vore seneste analyser:


"Mini Fras" (Quaker) - bagside

Problem: Hvordan kan "boldøjet" flyve i den retning, når "Pow" slår til det? Det kan ikke lade sig gøre. (Grebet om ketsjeren antyder i øvrigt, at han trækker armen tilbage for at slå.)
Typisk sjusk.

Løsningsmodeller:

Eks. A er bedst. Det er klart, at ketsjeren må have bevæget sig, siden den traf bolden.


"Rug Fras" (også Kvæker)

Problem: Hvorfor skrive "indhold" så mange gange? Det er infamt. Nøjes i stedet med at skrive:
"Lav sukker
Lav fedt
Høj fiber"

(Eller hedder det: "Lavt sukker, Lavt fedt, Høj fiber"? Nu kommer jeg i tvivl. Tror fanden, de skrev "indhold" så mange gange.)

Nu spiser vi ikke længere Rice Crispies hjemme hos os, fordi vi har en diabetiker i familien, men de æsker har altid været en guldmine.


Morgenstund Corn Flakes (Fakta)

Sidste eksempel (fra i forgårs):
Jeg har ikke prøvet dette mærke cornflakes før, så jeg spurgte min datter på 11, hvad hun syntes.
Hun svarede: – Jeg ku’ bedre li’ det, hvis der ikke var ansigt på majsen.
Enig.

Livet går videre – årets bog eller det der ligner

Jeg følger ikke med i noget, det er klart, men nu har jeg alligevel kigget bag på Morten Sabroe’s Du som er i himlen, som min kone fik i julegave, og må desværre konstatere, at det, der står, ikke er logisk.

...Men jeg tror på den anden side. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på Efter. Der er noget Efter. Ligesom der er noget Før. Der er intet der standser. Så skulle Alt blive til Intet. Det er ikke muligt.

Det er ikke "Alt", der holder op. Det er din mor, der dør, Morten. Hvis du ellers skulle være i tvivl, går livet videre.
Tak.